2000 – Forslag til idegrundlag

 

Forslag til idegrundlag for Danmarks Borgerlønsinitiativ, fremlagt af arbejdsgruppen på landsmødet 2000

 

1. Hvad er borgerløn svaret på?

Når borgerløn ses som en central reform af velfærdsamfundet i meget brede kredse, hænger det sammen med at den vil kunne Iose forskellige problemer. Problemerne hænger sammen og det gor losningerne også. Borgerløn vil betyde en frigørelse og myndiggørelse af den enkelte både i forhold til markedet, i forhold til staten og i forhold til det civile samfund.

A. Markedet

Borgerløn vil skabe større fleksibilitet og frigørelse på arbejdsmarkedet. Den vil være med til at fordele lønarbejdet bedre.. Både dem der, der ønsker lønarbejde og dem, der ønsker at reducere lønarbejdet (eller helt undlade det) vil have bedre muligheder. Det samme gælder dem, der ønsker at stifte selvstændig virksomhed.

B. Staten

Borgerløn vil formindske bureaukrati, formynderi og klientgørelse i arbejdsmarkeds- og socialsystemet. Det vil gøre op med gøre op med den tvangsaktiveringspolitik, som låser stadigt tiere fast i en nedværdigende anden-klasse klientrolle.

C. Det civile samfund

Borgerløn vil styrke det civile samfund. Den vil skabe større rum for familien, kunstnerisk aktivitet, for omsorgs- og miljøarbejde i lokalsamfund og for større deltagelse i demokratiet. Samtidig vil borgerlønnen sikre individet mod en total afhængighed af andre konkrete personer i det sociale netværk, det indgår i. og dermed sikre ligeværdigheden, respekten og sympatien som det bærende i de mellemmenneskelige forhold.

 

2. Borgerlønspørgsmålet på den politiske dagsorden

Spørgsmålet om hvorvidt borgerløn bor indføres eller ej har i de sidste 5-6 ar været oppe til diskussion i de Heste partier, men har kun kunnet vinde støtte blandt et mindretal. 1 dag findes der kun De Grønne og Solidarisk Alternativ, der som partier går ind for borgerløn.

Borgerløn synes for alvor at komme på den politiske dagsorden, når der er lavkonjunktur og arbejdsløsheden er høj. Men spørgsmålet er aktuelt som nogensinde. Overførselsindkomsterne er fortsat under pres og aktiveringspolitikken har tvedelt arbejdsni arket i første- og andenrangsarbejdere, hvor andenrangsarbejderne er sat uden for de normale overenskomstdækkede løn og arbejdsvilkår.

Vi tror, at borgerlønssporgsmålet i fremtiden vil komme op på^den politiske dagsorden på nye mader: Når modstanden mod aktiveringspolitkk<5n breder sig. 1 forbindelse med førtidspensionsreform, med en stigende arbejdsløshed, nar den universelle danske velfærdsmodel kommer under pres fra lyv, hvis orlovsdebatten dukker op på ny, og når der skal findes nye visioner for hvprdan vi modtager vores nye medborgere fra andre lande o.s.v. Vi lever i en tid de/ skriger på nye visioner. Senest har Mikael Witte og andre kreativt rejst kravet om borgerløn i forbindelse med debatten om en ny grundlov.

 

3. Hvorfor et nyt tværpolitisk netværk?

Vi har ikke til hensigt at danne et nyt politisk parti. Der til er vores meningsforskelle og respekten for hinandens ret til at have forskellige meninger for store. Men der er behov for en landsdækkende bevægelse, der tilslutter sig og arbejder for ideen om den universelle borgerløn. Som er enige i princippet om at alle mennesker i samfundet betingelsesløst bor være sikret et eksistensgrundlag.

A) Vi er alle enige om, at en universel borgerløn kan være et væsentligt element i en fornyelse af den danske velfærdsstat. Borgerlønsideen har hidtil været fremfort af enkeltpersoner og partier. Der er behov for et forum pa tværs af parti- og andre skel, hvor vi diskuterer med hinanden, afprøver begrundelserne og moddellerne for vores forskellige borgerlønstanker. Et sådant forum er også nødvendigt for at diskutere indvendinger mod borgerlønsideen. For bedre at kunne forstå og imodegå disse indvendinger.

B) Selvom partiledelserne er negative over for borgerlønsideen. tror vi der findes en meget bredere tilslutning til ideen. Der er behov for at synliggøre denne brede tilslutning i offentligheden. Derved sikrer vi at der holdes gang i debatten både i de politiske partier og andre steder. Vi vil derfor tage initiativer til offentlige debatmøder, udgive pjecer og foldere m.v. om borgerløn, og holde gang i debatten pa internettet med vores hjemmeside www.borgerloen.dk.

C) Der har i nogle år eksisteret en international borgerlønssammenslutning (BIEN), som har bestået af forskere, politisk interesserede personer og græsrødder, der har arbejdet med borgerløn i en række europæiske lande. En dansk forening for borgerløn bor tilslutte sig denne internationale sammenslutning. Foreningens opgave bliver blandt andet at formidle den internationale debat til Danmark, og videregive vores erfaringer til udlandet.

D) Vi har oprettet en hjemmeside, hvor vi vil sikre at al litteratur om borgerløn på dansk bliver tilgængelig, og hvor der er links til de forskellige grupper og enkletpersoner nationalt og internationalt, der arbejder med borgerlønsideen.

 

4. Hvem henvender vi os til?

Alle der går ind for princippet om at mennesker betingelsesløst har ret til et eksistensgrundlag er velkomne i foreningen – uanset politisk observans i øvrigt. Det er vigtigt, at vi får så stor social og politisk bredde som overhovedet muligt og at mennesker med forskellige sociale, politiske og etniske baggrunde kommer i dialog med hinanden. Samtidig vi det være hensigtsmæssigt, hvis der under foreningen organiseres forskellige netværk af folk med særlige interesser og indfaldsvinkler til sporgsmålet om borgerløn. Det kan f.eks. være et netværk af forskere, der interesserer sig for borgerløn, et netværk af studerende, der ser borgerløn som en del af kravet for et bedre studiemiljø, et netværk af pensionister der ser borgerløn som et forsvar for og en forbedring af folkepensionen, et netværk af arbejdsløse, der bruger kravet om borgerløn som et krav vendt mod tvangsaktivering og umyndiggørelse, grupper af kunstnere som ser kravet om borgerløn, som et krav, der kan lette de kunstneriske arbejdsbetingelser osv.

Idemæssigt taler borgerlønsideen til meget forskellige ideologiske grupperinger. Disse bor alle kunne indgå:

  • Socialister som lægger vægt på en frigørelse i forhold til lønarbejdet
  • Økonomisk liberale som ønsker en større fleksibilitet på arbejdsmarkedet
  • Liberale/socialister som ønsker en reduktion af den statslige klientgørelse
  • Socialister og socialliberale som ønsker en fattigdomsgrænse og en grundlægende social sikkerhed som en ret
  • Feminister, kristelige og socialister, som ønsker et konsekvent individualprincip i socialpol itkken
  • Kristelige og feminister, der ønsker en styrkelse af familien og omsorgsarbejdet Grønne (liberale og socialister) som onsker en udvikling af lokalsamfund.

 

5. Det vi ikke behøver være enige om

A) Navnet

Vi foreslår borgerløn som fællesbetegnelse – fordi vi allerede har fået en hjemmeside med dette navn og fordi det er det mest kendte udtryk i offentligheden. Pressen ville formentlig kalde os en borgerlønsforening uanset hvilket navn vi ellers ville vælge. Heri ligger imidlertid ikke en afstandtagen til andre betegnelser, såsom basisindkomst, grundydelse, borgerydelse, borgerindkomst, samfundssikret mindsteindkomst, samfundsløn og hvad man nu ellers måtte kunne finde på. Det er principperne der tæller – ikke betegnelserne!

B) Nivauet for og modellen for borgerløn:

Vi skal ikke være enige om borgerløns-niveauet. Nogle er tilhængere af en borgerløn på SU- niveau. Andre foretrækker bistandshjælpens niveau og atter andre vil sætte niveauet = nuværende max. dagpenge.

Der er gennem de sidste 10 år blevet lanceret meget forskellige modeller f.eks. varianter af negativ indkomstskat og tanker om forskellige overgangsmodeller. Foreningen vil blandt andet få til opgave at samle disse modeller og nedsætte en gruppe, der mere systematisk vil kunne præsentere dem.

 

6. Det langsigtede mål med borgerløn

Borgerlønstilhængere er meget forskellige og vil selvsagt have forskellige langsigtede målsætninger. Nogle vil se det som led i skabelsen af en socialisme, andre som en udvikling af den socialdemokratiske velfærdsmodel, atter andre som led i skabelsen af et nyt liberalt velfærdssamfund og endelig vil der være dem, der ser det som led i skabelsen af et bæredygtigt samfund. Vi skal lade hinanden have disse meget forskellige forestillinger og ikke lade os “skræmme” eller “splitte” af den grund.

Det gamle velfærdssamfund byggede på en vis social kontrakt mellem arbejde og kapital. Et nyt borgerlønssamfund vil også skulle bygge pa en social kontrakt mellem forskellige borgerlønstilhængere. der kun er enige om. at borgerløn er nodvendig og derfor er indføjet som princip i forfatningen. Niveau og teknisk udformning vil som altid i politik alhænge afmagtbalancen mellem de forskellige politiske grupperinger.

print