2002 – Nyhedsbrev februar

NYHEDSBREV NR. 2 • FEBRUAR 2002

 

KÆRE MEDLEM OG BORGERLØNSSYMPATISØR

Borgerlønsbevægelsens andet landsmøde nærmer sig, og det er naturligvis det traditionelle tidspunkt til at gøre status.

Da Borgerlønsbevægelsen blev stiftet for godt to år siden, var det naturligt for bestyrelsens arbejde at tage afsæt i to bitre selverkendelser: Den første, at debatten om borgerløn var så godt som død, ikke mindst efter at Økonomiministeriet foretog nogle ikke synderligt hæderlige beregninger af omkostningerne ved en borgerlønsreform, der sendte skatteprocenterne op i nærheden af (og sågar under visse forudsætninger over) 100. Den anden, som fulgte af den første, at denne utidige død således hang sammen med en yderligt forstærket politisk konsensus om, at det hermed var bevist, at en borgerlønsreform simpelthen ikke kunne finansieres på forsvarlig vis. Man kan roligt sige, at bevægelsen er stiftet med alle politiske og økonomiske odds imod sig.

Efter den stiftende generalforsamling satte bestyrelsen sig derfor to af hinanden afhængige hovedopgaver i overensstemmelse med bevægelsens idégrundlag: 1) at sandsynliggøre at en borgerlønsreform kan gennemføres på samfundsøkonomisk forsvarlig vis; 2) at få borgerløn tilbage på den politiske dagsorden.

I mellemtiden har vi imidlertid fået et uventet rygstød fra Norge, idet det i regeringserklæringen fra den nye norske regering bl.a. hedder, at »arbeidet med utredning av en ordning med garanteret minsteinntekt videreføres«. Siden har flere danske medier viderebragt nyheden om, at de norske regeringspartier, Høyre, Venstre og Kristeligt Folkeparti planlægger en borgerlønsreform i Norge. Partiet Venstre ønsker f.eks. en borgerlønssats, der i første omgang består af et årligt beløb på 100.000 Nkr., som skal udbetales til studerende og alle på overførselsindkomst i Norge – men planen er, at det i sidste ende skal udvides til at omfatte alle borgere.

Hvordan det end går med planerne herom i Norge, er det en klar fordel for borgerlønsideen i almindelighed og dermed også den danske borgerlønsbevægelse, at norske regeringspartier opererer med sådanne tanker, fordi ideen dermed tages alvorligt også af etablerede politiske partier i et land, vi plejer at sammenligne os med. Borgerløn kan derfor heller ikke lige så let afvises som økonomisk uforsvarlig med henvisning til, at de eneste partier, som ønsker det, netop heller intet samfundsøkonomisk ansvar har, fordi det i Danmark kun er partier uden for Folketinget, som har borgerløn på programmet. Det er altså ikke længere naturgivent, at ideen ikke kan slå igennem i partier, som opnår repræsentation i parlamentet og således også medvirker til at forvalte samfundsøkonomien.

I mellemtiden er Borgerlønsbevægelsen i Danmark efter to år endelig helt rustet til det videre arbejde, både organisatorisk og i forhold til hele det basale fundament, som består af tilgængelig information om bevægelsen og tilgængeligt baggrundsmateriale om ideen. Dels har vi påbegyndt den svære opgave at sætte borgerløn på den politiske dagsorden gennem avisdebatten, hjemmesiden og gennem den kommende antologi om emnet, ganske vist er det fortsat mest spredt fægtning, men alt skal trods alt begynde et sted, og spredt fægtning kan jo også være en måde at indlede et større slag på.

Spørgsmålet er så, om vi er aktive nok og idérige nok til at tage hul på dette slag med en gennemslagskraft, der skiller os ud fra skoven af interesseorganisationer i øvrigt, så vi tvinger også de etablerede partier til at tage debatten op, og siden naturligvis helst at adoptere ideen!

Dét bliver sandsynligvis et af hovedemnerne for debatten på det forestående landsmøde – og ikke mindst her vil det være afgørende, at medlemmerne giver deres besyv med, så kursen for det kommende års arbejde kan afstikkes.

Rune Engelbreth Larsen
Formand for Borgerlønsbevægelsen

 

HJEMMESIDEN

Borgerlønsbevægelsens hjemmeside blev relanceret i begyndelsen af januar 2002 og skulle nu gerne være mere brugervenlig. Samtidig er det hensigten at opdatere den flere gange månedligt, så den altid fungerer som vidensnøgle til information om borgerløn såvel som en central station med seneste nyt af generel relevans for borgerlønsdebatten.

 

MEDLEMSKAB OG KONTINGENT 2002

Det er tid til at betale kontingent for 2002. Send en check til sekretariatet eller indbetal 125 Dkr. til girokonto 1-691-9241 (ved bankoverførsel: reg.nr. 1199), benyt gerne det vedlagte girokort. Som det fremgår af hjemmesiden, kan man gratis få B-medlemskab, hvis man blot opgiver sin email-adresse; man vil i­midlertid i så fald alene modtage Nyhedsbrevet pr. email. Og kun ved indbetaling af kontingentet, har man også stemme­ret til landsmødet. Støttebeløb er naturligvis også velkomne på ovennævnte girokonto …

 

LANDSMØDET 2002

Borgerlønsbevægelsens landsmøde afholdes den 20. april i København i Medborgerhuset, Nørre Allé 7, kl. 10.00. Alle medlemmer er velkomne. Program og yderligere oplysninger vil blive orienteret på hjemmesiden.

 

OPRØR FRA BREDDEN

Forlaget Tiderne Skifter har planlagt udgivelsen af en antologi med arbejdstitlen Oprør fra bredden – fra velfærdssamfund til borgerløn til marts/april 2002. Bogen vil sandsynligvis kunne købes direkte til landsmødet. Den indeholder elleve essays med forskellige perspektiver på en borgerlønsreform. Forfatterne er: Erik Christensen, Tørk Haxthausen, Niels I. Meyer, Ellen Brun, Axel Mossin, Knud Vilby, Souhail Ibrahim, Bente Schwartz, Mikael Witte, Per Sørensen og Rune Engelbreth Larsen.

print