2009 – Referat af årsmøde

Foreningens årsmøde afholdtes den 2. maj i Vejby, med Karsten Lieberkind som vært.

Mødet startede kl. 13 med Karstens oplæg om nogle principielle overvejelser om borgerlønstankens placering i den samfundsmæssige diskurs.

Karsten tog udgangspunkt i opfattelsen af, at kontraktteorier og andre hypotetiske modeller kan være et meget godt redskab til at anskueliggøre komplekse problemstillinger i samfundet, og at man ved at barbere alt overflødigt væk kan nå frem til nogle erkendelser af, hvad mennesker måske ville beslutte at gøre, hvis de intetanende blev sat sammen og blot skulle have tingene til at fungere bedst muligt.

John Rawls’ (1921-2002 – amerikansk politisk filosof og professor ved Harvard Universitet) opfatter det, han kalder “den oprindelige position”, som en slags kontraktsituation, hvor det handler om at finde ud at skabe et retfærdigt samfund, og han konstruerer situationen, således at det bliver let at se hvilken samfundsmodel forstandige mennesker ville vælge, hvis de blot skulle vælge ud fra egeninteresse.

I det hele taget er de fleste kontraktteorier – i erkendelse af at egoismen er det mest pålidelige træk i den menneskelige natur – udformet, således at de involverede individer kun handler og vælger ud fra hvad der tjener dem selv bedst. Forsøg viser dog, at samarbejde måske er en mere fundamentalt egenskab i menneskenaturen.

Karsten redegjorde kort for disse forsøg

Det, som Rawls kommer frem til i sin version af en kontraktteori, er, at mennesker i “den oprindelige position” ville vælge differensprincippet og en maximin fordeling af goderne i samfundet, hvis de var uvidende om, under hvilke forhold de ville blive født. De ville også vælge basale frihedsrettigheder, personlig autonomi, selvrespekt og nogle andre kriterier, men begrænsningen og udjævningen af vilkårlig, dvs. uforskyldt, ulighed er noget helt fundamentalt hos ham.

Det er det også hos Philippe Van Parijs ( professor i økonomi og socialetik ved det katolske universitet i Louvain, Belgien). som langt hen ad vejen følger i Rawls’ fodspor, men som også drager den konsekvens, at den eneste måde at imødegå den indbyggede uretfærdighed, der er i samfundet ved at nogle fødes med langt bedre betingelser end andre eller på anden måde uretmæssigt får en for stor andel af kagen, er ved at der sker en omfordeling gennem en ubetinget basisindkomst. Det særlige hos Van Parijs er, at han mener, at lønarbejde udgør en begrænset ekstern ressource, som ikke alle har lige adgang til, hvorfor det skal indgå på lige fod med formue og fast ejendom i det beskatningsgrundlag, der er fundamentet for basisindkomstsamfundet.

Karsten omtalte endvidere Simon Birnbaum (lektor ved Statsvidenskabeligt institut, Stockholms universitet), som i sin nylige afhandling forsvarer basisindkomst netop ud fra Rawls og Van Parijs’ argumentation, til trods for at Rawls ikke selv kom til den konklusion, at borgerløn ville være den rigtige idé. Simon synes dog at mene at en delvis indførelse af basisindkomst i første omgang kan være en mere realistisk løsning.

Til slut filosoferede Karsten lidt over begrebet ‘currency of justice’, altså hvad det er for en enhed eller målestok, man skal lægge til grund for retfærdighed i samfundet. Hvad er det vi alle sammen søger i vores liv? Og hvordan skaber vi betingelser for at flest mulige mennesker kan realisere deres drømme og lykkes med deres liv?

Karsten forestillede sig, at ‘lykke’ kunne være en sådan målestok, og at man i utilitaristisk forstand kunne forsøge at maksimere lykke for alle individer i samfundet. Men samtidig slog han fast, at lykke er en vanskelig målestok at operere med, fordi den er så forskellig fra individ til individ. Der kan let komme noget ‘perfektionistisk’ (som det hedder) eller ligefrem totalitært ind over det, hvis man vil forsøge at fastlægge hvad der er lykken for et menneske.

Det er derfor mere jordnært, pragmatisk og frem for alt uideologisk at give folk frihed, dvs. reel frihed (som Van Parijs kalder det), til at udforme det liv de selv de ønsker, og det gøres i moderne samfund lettest ved, at enhver får stillet økonomiske ressourcer, dvs. penge, til rådighed i tilstrækkeligt omfang til, at de har et grundlag, hvorfra de kan realisere i hvert fald det mest nødvendige for et tilfredsstillende liv.

Karsten spurgte i den forbindelse, om det er muligt at begrunde indførelsen af en ubetinget basisindkomst gennem FN’s menneskerettighedserklæring. Der står bl.a., at enhver ‘har ret til liv’, og det i sig selv kunne være argument nok for at indføre basisindkomst til alle på kloden. For først med en ubetinget basisindkomst kan man sige, at der kommer vægt bag disse ord. I modsat fald er det bare tomme hensigtserklæringer.

Karstens indlæg affødte en livlig diskussion med uddybende spørgsmål, tilkendegivelser og kommentarer.

Foreningens fremtid: Der var enighed om det problematiske i, at foreningens virke beror på en 4-5 personers aktive indsats, men det skortede på ideer til at ændre på denne kendsgerning. Ved første øjekast synes vore søsterorganisationer i udlandet at kunne mønstre bredere interesse, men det er måske blændværk. Også i udlandet kan man konstatere, at diskussion af basisindkomst holdes i live af et begrænset antal Tordenskjolds soldater.

Efter en kort kaffepause gik man over til den vedtægtsmæssige generalforsamling:

1. Valg af dirigent: Erik Christensen valgtes og kommenterede, at årsmødet vedtægtsmæssigt skal afholdes i 1. kvartal, men at dette af logistiske grunde har været umuligt i år. Det bør overvejes, om det ikke vil være formålstjenligt at få besluttet en vedtægtsændring, som legaliserer, at årsmødet afholdes, når solen står højere på himlen end i årets første 3 måneder.

2. Formandens beretning: Også på dette område er der brug for en vedtægtsændring, idet bestyrelsen arbejder som et kollektiv. Per Sørensen henviste til den beskrivelse af årets gang, der indgik i det i januar udsendte medlemsbrev. (vedlagt)

3. Aflæggelse af revideret regnskab til godkendelse: Per Sørensen gennemgik regnskabet, som viste et overskud på kr. 3.131,50. Regnskabet godkendtes.

4. Indkomne forslag: Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne.

5. Fastsættelse at kontingent: kontingentet fastsattes uændret til kr. 125.- årligt.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Genvalgt blev den nuværende bestyrelse: Erik Christensen, Johannes Lund, Karsten Lieberkind og Per Sørensen. Nyvalgt blev Peter Mølgaard Nielsen og Michael Schlawitz.

7. Valg af revisor: Jørg Gaugler genvalgtes. Generalforsamlingen sluttet.

Venlig hilsen
BESTYRELSEN

print