2011 – Referat af årsmøde

Foreningens årsmøde og generalforsamling afholdtes den 26. februar på Tietgen-skolen, Odense.

Mødet startede kl. 13 med at Johannes Lund bød velkommen til de fremmødte ca. 25 deltagere og efter en præsentationsrunde gav ordet uil den første indlægsholder Jørg Gaugler.

Jørg Gauglerindledte med en historisk gennemgang af, hvorledes demokratiet i Danmark gradvist har udviklet sig siden 1849, men problematiserede den efter hans opfattelse beklagelige kendsgerning, at demokratiprocessen blev afbrudt, da der i 1915 var opnået lige og almindelig valgret, altså en ligeværdighed i det politiske system.

En tilsvarende ligeværdighed i den økonomiske sfære skulle være påbegyndt i 1915. Uoverensstemmelsen mellem det princip der gælder for borgernes politiske medbestemmelse og det princip om ulighed der hersker på arbejdsmarkedet, som er det område den politiske medbestemmelse angår, er en væsentlig årsag til det stadigt dalende politiske engagement i befolkningen og den mere og mere isolerede verden vore politikere synes at befinde sig i.

Jørgs betragtninger gav anledning til en livlig diskussion af de muligheder og problemer en demokratisering af den økonomiske sfære ville medføre.

Efter en kort pause fik Michael Husen ordet for at redegøre for sine tanker om ideer til at finde støtte til et begreb som borgerløn.

Michael betonede med udgangspunkt i retorikken, at det var nødvendigt at skabe associationer mellem borgerlønsbegrebet og andre begreber, som mennesker i al almindelighed har et positivt forhold til. Hvordan er f. eks. vores forhold til arbejdsbegrebet og til politiske værdier? I det omfang vi associerer begrebet arbejde med positive begreber som hele arbejdsprocesser, kvalitet og personligt engagement, vil den ofte udtalte frygt for, at en basisindkomst vil få folk til at forlade arbejdsmarkedet, lettere kunne imødegås. Hvis borgerløn knyttes sammen med en opretholdelse og udvidelse af velfærdssamfundet, og hvis den ses som en logisk følge af menneskerettighederne og retsstaten, vil andre indvendinger falde til jorden. Endelig talte Michael for at anvende et oversættelsesprincip, hvor abstrakte økonomiske påstande, f.eks. om vækst, selvforsørgelse og samfundets ressourcer, systematisk oversættes til deres konkrete realøkonomiske indhold.

Efter kaffepausen gik man over til den vedtægtsmæssige generalforsamling:

1. Valg af dirigent: Niels Lundsager blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var vedtægtsmæssigt indvarslet.

2. Formandens beretning: På bestyrelseskollektivets vegne redegjorde Per Sørensen og Erik Christensen for årets gang. Fra den hjemlige andedam var der ikke meget at berette om: Medens der i andre lande, f.eks. Tyskland, Schweiz og Østriger nogendebat endog en høring i den tyske Bundestag, er det stadig ikke lykkedes at få basisindkomst på dagsordenen herhjemme.Christian Ydesen deltog på foreningens vegne i BIENs kongres i São Paolo og kom hjem med et indtryk af, at der på verdensplan er en hel del i gang.

 Erik oplyste om et indledende samarbejde med projektet Visioner for Bæredygtig Økonomi nedsat af Miljøbevægelsen NOAH. Projektet indebærer et samarbejde med  Henry George bevægelsen , miljøbevægelser og bevægelser for alternativ kapitalformidling (JAK banken).

Beretningen toges til efterretning

3. Aflæggelse af revideret regnskab til godkendelse: Per Sørensen gennemgik regnskabet, som viste et underskud på kr. 3.673,60og en ultimoformue på kr. 7.839,60.På forespørgsel oplyste han at underskuddet var foranlediget at de ekstraordinære omkostninger ved sidste års møde med de brasilianske repræsentanter, og at der ikke er udsigt til tilsvarende udgifter i det kommende år. Regnskabet godkendtes.

4. Indkomne forslag: Søren Lund har indsendt følgende forslag:

Generalforsamlingen i BIEN Danmark vedtager, at foreningen ændrer navn og vedtægter,

således at ordet løn, herunder borgerløn udelades og erstattes af indkomst og sammensætninger med dette ord. Bestyrelsen bemyndiges til at implementere generalforsamlingens beslutning i god ro og orden.

Der var enighed om, at ordet basisindkomst formentligt er mere salgbart end ordet borgerløn, men det er vigtigt, at de, som på nettet søger på ordet borgerløn også i fremtiden henvises til foreningens hjemmeside. Efter en diskussion blev man enige om, at overlade det til bestyrelsen at arbejde med spørgsmålet og fremlægge et forslag på næste årsmøde.

5. Fastsættelse at kontingent: kontingentet fastsattes uændret til kr. 125.- årligt.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Genvalgt blev fra den nuværende bestyrelse: Erik Christensen, Johannes Lund, Karsten Lieberkind, Ebbe Lauridsen og Per Sørensen. Nyvalgt blev Michael Husen.

7. Valg af revisor: Jørg Gaugler genvalgtes.

8. Eventuelt: Gunna Starck fortale om et besøg i Namibia, hvor man om end på et beskedentniveau har indført basisydelse til visse befolkningsgrupper.

Ebbe Lauridsen oplyste, at han er i gang med et bogprojekt, hvor en økonom og en sociolog vil kommentere på på den af Per Sørensens udarbejdede model. Han arbejder ligeledes med at få arrangeret en høring om basisindkomst.

Generalforsamlingen sluttet.