Pilotprojekt på Bornholm

Hvad sker der, hvis vi sætter Jobcentrets kontrolapparat på stand by?
Forslag til pilotprojekt på Bornholm

Bornholmerne har meget at prale af og glæde sig over. De seneste 20 år har sat Bornholm på spisekortet med en række lækre mærkevarer som Bornholmerhanen, Lehnsgaard rapsolie og mel fra Valsemøllen, for bare at nævne nogle få.

Det har ikke været let. Fiskeriet, der altid har været et hovederhverv på Bornholm, er kun en skygge af sig selv. Naturen kan man ikke sådan styre, og i dag er de fleste røgede bornholmere fremstillet af sild, der ikke er fisket i Østersøen. Men de smager stadig herligt.

Turistindustri er Bornholms tredjestørste erhverv og beskæftiger ca 10 procent af arbejdsstyrken. Bornholm er et af de mest besøgte destinationer i Danmark med 550.000 besøgende om året. Solskinsøen er et af de mest traditionsrige turistområder i Damark og har i modsætning til mange andre turistområder formået at bevare de kvaliteter, der tiltrækker gæster: autentisitet og  charme. Bornholm tilbyder et bredt spektrum af oplevelser inden for natur, historie, kultur, kunst og kunsthåndværk og så ikke mindst kulinariske oplevelser.

Det er dog et problem, at turismen er sæsonpræget og omfatter mange små virksomheder. Det giver problemer med sæsonarbejdsløshed.

Bornholm har stolte traditioner inden for både kunst og kunsthåndværk. Men som udøvende må man ofte finde sig i svingende indtægter og økonomisk usikkerhed.
Glaskunsten er i verdensklasse. Ja den er repræsenteret så fine steder som på Museum of Moderns Art i New York, og i dag kan man naturligvis blive uddannet som glaskunstner på Bornholm, hvor der også tilbydes andre spændende uddannelser.

Og alligevel – på trods af de mange fremskridt, går det åbenbart den gale vej med befolkningsudviklingen og beskæfigelsen. Og medicinen der anbefales, er næsten den samme som i resten af udkantsdanmark, hvis vi lige ser bort fra, at man skal bo i Jylland for at få motorveje. Infrastruktur i form af færger har åbenbart ikke samme effekt som motorveje…

Bornholm har en markant lavere erhvervsindkomst, det vil sige summen af indkomster fra lønmodtagere og private erhvervsdrivende. Hvad betyder det? Jo det betyder, at der er mange bornholmere som ikke får mulighed for at bidrage til økonomien i form af lønarbejde eller egen virksomhed. Der er tale om et spild af menneskelige ressourcer

Arbejdsstyrken er på ca. 25.000. Heraf er ca 7.500 ledige og på overførselsindkomst.

Forslag til pilotprojekt

Arbejdsmarkedslovgivningen er en spændetrøje. Hvis regler og kontrol kunne lempes ville det have store positive effekter. Politikerne går meget op i ret og pligt. Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hedder det. Men ingen ved i virkeligheden, om det overhovede har nogen positiv effekt. Det påstås, at man kan stresse eller moppe folk i arbejde. Politikerne mener helt åbenbart, at arbejde er en sur pligt, som kræver tvang.

Er det nu rigtigt? Det ved vi ikke, for det er ikke ordentligt undersøgt. Det er faktisk mest af alt en politisk floskel, som Overdanmark bruger mod Underdanmark. Det har vi hørt talrige gange før i historien, når de velbjærgede ikke ville dele med de fattige. Det bliver ikke kønnere af at blive gentaget.

Vi kunne godt tænke os at få testet påstanden i praksis: Hvad ville der ske med folks lyst til at tage et arbejde, hvis man lempede på rådighedsreglerne og fjernede den umyndiggørende tvang?  

I 90-erne opfandt Mimi Jacobsen som erhvervsminister iværksætterydelse og hjemmeservice. De to ordninger fungerede fint, men blev ikke desto mindre afskaffet. Nu foreslår Dansk Iværksætterforening at iværksætterydelsen genetableres. Målet er at stimulere etableringen af nye virksomheder.
Samtidig har en socialdemokratisk folketingskandidat foreslået at hjemmeservice genindføres.  Målet er skabe jobs til de ledige, der ellers ikke er plads til.  

Disse ideer kunne indgå i et samlet forsøgsprogram.

Formål:
At demonstrere/teste virkningen af et nyt paradigme for overførselsindkomster, der består i følgende grundprincipper:

1. Lempelse af rådighedsforpligtelsen
2. Det skal kunne betale sig at arbejde
3. Iværksætterydelse genindføres

Ad 1:
Det berygtede aktiverinscirkus med tilhørende kontrol og sanktioner, der primært er indført for at stresse de ledige, sættes på standby. Det vil stadig være muligt at blive aktiveret, komme i jobtræning, få efteruddannelse, men det skal være frivilligt, for at den ledige kan få ejerskab til processen og føle, at han/hun er medspiller og ikke bare et objekt for sagsbehandlere. Det er det, der kaldes empowerment.

Ad 2:
Reglerne for at kunne modtage supplerede understøttelse skal lempes, bl a ved at kravet om frigørelsesattest sættes på standsby, og det gøres mere økonomisk attraktivt at tage et deltidsjob. Et forslag er endnu ikke udarbejdet. Problemet er, at det ikke må være mere attraktivt at være på deltid suppleret med understøttelse end at være på fuld tid.

Ad 3:
Bornholm klarer sig ikke godt på iværksætteri. Den gennemsnitlige etableringsrate er den laveste af udkantsregionerne. Dette er i sig selv et væsentligt problem som Bornholm må arbejde med at få løst.

Der mangler et økonomisk sikkerhedsnet i form af en iværksætterydelse. Her er det muligt at hægte sig på et forslag fra Dansk Iværksætterforening plus et samarbejde med ASE (Arbejdsløshedskassen for Selvstændige). Mulige kandidater til iværksætterydelse kunne være IT-iværksættere, servicebranchen, hvor Bornholm halter bag efter det øvrige Danmark, turisterhvervet og så naturligvis kunstnere, keramikere, osv. Dem er der en del af på Bornholm.

Bornholm har relativt få højt uddannede iværksættere. Bornholm placerer sig i den dårligste tredjedel af regionerne med hensyn til andel af iværksætterne med en videregående uddannelse.

Dataene giver ikke nogle umiddelbare forklaringer på hvorfor der er så få nyetableringer i regionen. Der er nemlig en relativ stor andel af befolkningen der har overvejet at starte en virksomhed, og Bornholm ligger i top på kendskabet til de offentlige tilbud om virksomhedsrådgivning.
Det ser umiddelbart ud til at erhvervsservice-apparatet har godt fat i erhvervslivet, og der er mange bornholmere der går med en lille iværksætter i maven. Der er dog få der tager springet.

Virkninger:
Det er mit gæt, at der også på Bornholm er en udbredt sort økonomi. På denne måde vil en del af denne blive hvid. Det gælder en bred vifte af serviceydelser som rengøing, tilsyn med sommerboliger, pasning af haver, osv

Hvis kontrolapparatet sat på stand by, kunne en del af de ressourser, der i dag bruges på kontrol og papirnusseri, overføres til mere nyttige opgaver som vejledning, rådgivning, uddannelsesaktiviteter osv.

Hvis rådighedskravet og aktiveringspligten forsvinder, bliver det op til folk selv at tage vare på deres liv.  Hvis det går som andre steder i verden, hvor dette har været praktiseret, vil det give en række dynamiske effekter i lokalsamfundet i form af øget økonomisk aktivitet, øget omsætning, vækst og beskæftigelse.

Og vigtigst af alt: klientgørelsen hører op. Klienterne forvandles til ansvarlige borgere.

Evaluering af projektet
Evalueringen kunne fx overlades til Center for Regional- og turismeforskning, der har et afdeling på Bornholm