Borgerløn på dansk – udvikling af et borgerlønsprojekt i Alternativet

I 2016 tog en gruppe medlemmer af Alternativet initiativ til at starte en række møder om borgerløn. På møderne deltog relevante oplægsholdere, og borgerløn blev diskuteret vidt og bredt. Efter et stykke tid etableredes en egentlig borgerlønsgruppe, der som mål havde at udarbejde et gennemarbejdet debatoplæg om borgerløn startende med en vision. På Alternativets landsmøde i 2017 fik gruppen officielt i opdrag med udgangspunkt i den vedtagne vision, at udarbejde et borgerlønsforslag/debatoplæg.

For at komme omkring alle relevante aspekter af indførelse af borgerløn blev 5 overordnede temaer defineret, nemlig

  1. Vinkler på borgerløn
  • Undersøgelse af typiske argumenter for og imod borgerløn og ideologierne bag.
  1. Borgerløn og arbejdsmarkedet
  • Undersøgelse af konsekvenserne for arbejdsmarkedet ved indførelse af borgerløn
  1. Borgerløn og det sociale område
  • Borgerløn erstatter ikke socialhjælpen, men giver den en ny forudsætning. Hvilken undersøges i kapitlet.
  1. Økonomisk model
  • Udarbejdelse af økonomisk model, der viser, at indførelse af borgerløn er økonomisk realistisk, og diskussion af skatte/afgift-finansiering contra samfundsdividende.
  1. Forsøg
  • Gennemgang af danske og internationale forsøg med ydelser uden modkrav og kommentar til forsøgenes begrænsninger.

For hvert tema blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af medlemmer af borgerlønsgruppen plus interesserede blandt såvel Alternativets medlemmer som andre med interesse og ekspertise inden for temaerne.

Arbejdet blev koordineret af borgerlønsgruppen og løbende diskuteret med medlemmer af Alternativets Folketingsgruppe. Som supplerende input til arbejdet i grupperne afholdtes i marts 2018 en Borgerlønskonference på Christiansborg med 8 oplægsholdere og over 100 deltagere. Alle oplægsholdere, der bestod af almindelige borgere, erhvervsliv, fagforeninger, borgere på overførselsindkomst og forskere, skulle forholde sig til konsekvenserne for deres hverdag og arbejde at borgerløn var indført i Danmark. Så det var ikke en diskussion for og imod borgerløn, men om konsekvenserne for borgerne i Danmark.

Rapporten Borgerløn på dansk blev færdig i sommeren 2018 og de 5 temaer gennemgået et for et på 5 møder på Christiansborg i perioden november 2018 til april 2019. På møderne gennemgik borgerlønsgruppen dagens kapitel, som efterfølgende blev kommenteret af 3 parter varierende fra møde til møde. Der var på alle møder kommentarer fra politiker fra Alternativet og Enhedslisten. Disse blev suppleret af enten politikere fra Radikale Venstre, Fagbevægelsen, Gode penge eller BIEN. Derefter var der spørgerunde og arbejde i grupper.

Kort opsummeret kom følgende ud af møderne:

  1. De deltagende politiske partier ser ud til at have samme grundlæggende argument for indførelse af borgerløn, nemlig moralsk anstændighed.
  2. Fagforeningerne og dele af EL er bange for, at borgerløn selv med anstændigheds-argumentet som udgangspunkt kan resultere i isolation af svage borgere og i at lønnen trykkes. Og at tilslutningen til fagforeningerne vil falde. Så der udestår en opgave med at få fagbevægelsen til at se sig selv i en helt ny, men stadig vigtig rolle.
  3. Nogle opfatter borgerløn som en 100% erstatning for alle former for socialhjælp, og en løsning på en meget bred vifte af problemer og udfordringer – og er derfor betænkelige. Så der er behov for klart og tydeligt at kommunikere, at borgerløn er et frihedsprojekt, og at der stadig vil være behov for social-og arbejdsmarkedspolitik.
  4. En endelig model bør have et tydeligt fordelingspolitisk udgangspunkt.
  5. Den økonomiske model havde til formål at underbygge, at borgerløn er økonomisk muligt. Validiteten blev ikke anfægtet.
  6. Der er – som det også fremgår af rapporten – behov for at arbejde med satserne til enlige kontanthjælpsmodtagere og pensionister og førtidspensionister.
  7. Samfundsdividendemodellen har god opbakning.
  8. Mange kan se problemerne med at gennemføre relevante forsøg – men mener samtidig, at de bliver svære at komme uden om.

 

Efter det sidste møde besluttede Alternativets Folketingsgruppe sig til følgende:

Medlemmer af Alternativets folketingsgruppe og økonomiske medarbejdere engagerer sig aktivt i arbejdet med at udvikle endeligt forslag. Der laves en tidsplan for projektet og etableres en arbejdsgruppe med deltagelse af et eller flere FT-medlemmer og sekretariatsmedarbejdere med de nødvendige økonomiske forudsætninger samt medlemmer af borgerlønsgruppen, der kan gennemføre planen.

Arbejdet påbegyndes efter folketingsvalget i juni 2019.