Den korrupte rentier kapitalisme II – en diskussion af Guy Standings nye bog

Af Erik Christensen.

I forlængelse af mit tidligere blog-indlæg, hvor jeg præsenterede Guy Standings nye bog The Corruption of Capitalism. Why Rentiers Thrive And Work Does not Pay se http://basisindkomst.dk/den-korrupte-rentier-kapitalisme-i-en-praesentation-af-guy-standings-nye-bog/, vil jeg her komme med et oplæg til en diskussion af bogen. 

Guy Standing (GS) bringer debatten og kampen for basisindkomst et meget væsentligt skridt fremad med sin bog: ”The Corruption of Capitalism. Why Rentiers Thrive And Work Does Not Pay” (2016). For det første uddyber han væsentligt sin tidligere prekariatsanalyse ved at sætte den ind i en generel kapitalismeanalyse. For det andet foreslår han, at basisindkomstspørgsmålet (UBI) bliver formuleret som et spørgsmål om en social dividende og ser det i en bredere politisk strategi som et blandt flere elementer i et revolutionært reformprogram.

Prekariatets organisationsformer

GS udpeger entydigt prekariatet til at være den drivende kraft i den revolte, han mener nødvendigvis må komme imod rentier kapitalismen og, hvor vi endnu kun har set de første dønninger. Spørgsmålet er så, hvilke former for organisation den nye klasse vil bruge. Her forholder GS sig åben ud fra de erfaringer vi hidtil har set i en række lande. Man kan tænke sig, at der bliver dannet helt nye bevægelser og partier, som man specielt har set i en række sydeuropæiske lande (Syriza i Grækenland, Podemos i Spanien og Five Star Movement i Italien) eller, man kan tænke sig at nogle af bestående partier, måske igennem omformning eller splittelse, vil blive kanal specielt for prekariatets interesser. I Danmark er det endnu svært at se, hvorledes den nye politiske kraft kan og vil gøre sig gældende. På den nordiske konference om basisindkomsteksperimenter den 22.-23. sept. som blev arrangeret af BIEN Danmark og Alternativet, hvor Guy Standing deltog, så han bl.a. Alternativet som udtryk for prekariatets fremvækst. Hvis denne nye klasse imidlertid for alvor skal slå igennem, må langt flere organisationer og netværk sætte de sager, som GS nævner, på den politiske dagsorden. Der er virkeligt behov for nye faglige organiseringer og en ny andelsbevægelse. Man ser enkelte tegn omkring Magistrenes fagforening og a-kasse og i den økologiske bevægelse. Men endnu er det kun kim.

Forholdet til socialdemokratierne og fagbevægelsen

GS’ syn på arbejderbevægelsens forskellige organisationer forekommer at være noget ambivalent. På den ene side erklærer han sig som tilhænger af en stærk fagforeningsbevægelse og synes at have store forventninger til mulighederne for faglig organisering af prekariats-arbejderne på de digitale platforme og skabelsen af nye kollektive organisationsformer. På den anden side afskriver han arbejderbevægelsen, som værende en bevægelse, der er rent defensiv og tilbageskuende og knyttet til lønarbejdet. Hans synspunkt er, at så længe fagbevægelsen ensidigt er knyttet til kun at interessere sig for lønarbejdet (labour) og forsvare dette, og ikke viser interesse for det øvrige uformelle samfundsmæssige arbejde (work), må man forvente, at den ikke vil være led i en forandringsalliance med prekariatet.

Jeg mener, at det i Danmark og Skandinavien er vanskeligt at forestille sig, at basisindkomstideen vil rigtig slå igennem, med mindre dele af fagbevægelsen og de socialdemokratiske partier begynder at interessere sig for basisindkomstideen.  Derfor er det centralt at gå ind i en dialog med disse grupper. Se mit oplæg til debat med fagbevægelsen – http://modkraft.dk/blog/erik-christensen/fagforeninger-og-borgerl-nbasisindkomst

Internationalt synes der at være en opblødning på vej i den traditionelle arbejderbevægelse i enkelte lande. Således har dele af baglandet i både det engelske og det new zealandske Labour-parti været åben overfor at se på UBI som en mulig vej til fornyelse af velfærdsstaten.

Fælledernes (commons) centrale betydning for organiseringen imod rentier kapitalismen

Fællederne udpeges som det centrale element i GS’s reformprogram, hvilket får afgørende betydning for hele forståelsen af det samlede programmål. Det skaber en forståelse for at samfundet består af en række kollektive ressourcer og goder (fælleder), der er at betragte som en kollektiv arv, der ikke kan privatiseres uden samfundet bliver indskrænket og mister nogle fælles værdier. Det betyder, at de indkomster man kan få ved at bruge, leje eller ved at beskatte disse fælleder bør tilfalde alle borgere ligeligt eller bruges til hele fællesskabets gavn.

Det er baggrunden for at GS argumenter for, at man ikke skal se basisindkomst (UBI) som en ny type af skattefinansieret overførselsindkomst, men i stedet bør se og organisere basisindkomsten som en dividende, der udbetales af en uafhængig offentlig investeringsfond. Kapitalen i en sådan fond kunne i fremtiden komme fra forskellige kilder: Beskatning af jord og ejendom, fra vores naturrigdomme (olie) fra beskatning af patenter og fra møntningsgevinsten ved et nyt pengesystem.

Men i Danmark i dag er vi hverken fortrolige med at betragte fællederne som vores fælles rigdom og arv eller organisere dem i uafhængige fondskonstruktioner. Hvis basisindkomsten skal skabes igennem en social dividende kræver det en helt anden og ny organisatorisk-finansiel struktur, som de centrale politiske aktører først skal overbevises om det hensigtsmæssige i at skabe.

Fælledbetragtningen lægger op til valg af en anden forvaltningsmodel end, hvis man blot betragtede disse ressourcer og goder som almindelige offentlige goder. Hvis man ser dem som et offentlig gode, vil man naturligt vælge en eller anden statslig forvaltning, hvorimod fælledbetragtningen i højere grad lægger op til en kollektiv selvforvaltende model.

Derfor kunne en fælledsynsvinkel på uddannelse, sundhed og kultur samt offentlige forsyningsvirksomheder også være med til at bringe disse institutioner ud af statens favngreb og give dem meget videre selvforvaltning end de har i dag.

Miljøbevægelsen og andre sociale bevægelsers forhold til basisindkomst

GS gør nogle få steder opmærksom på den økologiske dimension i sit reformforslag og understreger målet med skabelsen af en bæredygtig udvikling. Det sker gennem fælledsynsvinklens centrale placering, men også mere konkret ved at understrege at størrelsen og formen for en basisindkomst må overholde de økologiske grænser.

Sammenhængen mellem basisindkomst og den grønne omstilling kunne netop i Danmark med en andelstradition i fremtiden blive en væsentlig dynamo for udviklingen. Denne proces kunne sættes i gang ved støtte til forskellige økologiske eksperimenter, udviklingen af det økologiske landbrug og styrkelsen af lokalsamfundene. Her ville en åbning af det arbejdsmarkedspolitiske system i retning af en borgerløn med anerkendelse af det samfundsnødvendige uformelle arbejde (work) kunne blive en væsentlig brik.

Det kunne pege på, at Borgerlønsbevægelsen, BIEN Danmark i fremtiden burde prioritere et tættere samarbejde med forskellige dele af miljøbevægelsen og samtidig forsøge at få Alternativet overbevist om at borgerløn/basisindkomst er et væsentligt element i den grønne omstilling som partiet så stærkt støtter.

Basisindkomst og økonomisk demokrati i en ny udgave

GS’s forslag om at udforme en basisindkomst som en fondskonstruktion med en social dividendeudbetaling kunne inspirere til at genoplive den gamle tanke om økonomisk demokrati (ØD) fra slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne på en ny måde.

I stedet for langsomt at opbygge nogle lønmodtagerfonde, hvor arbejderne langsomt fik en ejendomsret til kapitalen, som man tænkte i 1970’erne, kunne man lave en national fond, der bestod af en vis andel af den årlige tilvækst til den nationale kapital. Som afkast af denne fond kunne man løbende udbetale en social dividende.

Det var den idé som den berømte engelske nationaløkonom James E. Meade allerede i 1930’erne havde gjort sig til talsmand for og i 1960’erne lancerede under begrebet ”property-owning democracy” (ejendomsbesiddende demokrati). Meades ide var at give alle borgere en kapital-andel eller en social dividende (basisindkomst), således at de blev bedre og mere ligestillede på markedet. Han forsøgte derved at forene de bedste træk ved socialismen med kapitalismen.

I Danmark er Samfundstanken (http://samfundstanken.dk/ubi/) kommet med et finansieringsforslag til en høj basisindkomst UBInowDK, der kunne minde om Meades tanker ved at indeholder en ide om overskudsdelingsaftaler mellem virksomheder og staten, hvor dele af overskuddet udbetales som en UBI.

UBInow lanceres som et rent UBI forslag. Måske ville forslaget i højere grad vinde politisk genklang, hvis det blev udviklet og forsøgt ”solgt” til arbejderbevægelsen som et nyt mere demokratisk og frigørende ØD forslag set i forhold til de gamle ØD tanker.

Litteratur:

Guy Standing ,”The Corruption of Capitalism. Why Rentiers Thrive And Work Does Not Pay”, Biteback Publ. Ltd. London (2016).

Blog-indlæg på Modkraft den 2. nov 2016

print

One comment

  • Keld Kollerup Kvist

    Tak Erik for det meget fine resumé af Guy Standings bog og de tanker den afføder hos dig og kommenteres med et historisk tilbageblik. For mig er det efterhånden åbenlyst, at vi har brug for en politisk vækkelse baseret på den forståelse du og Guy lægger frem. Som gammel Radikal vil jeg tage kampen indenfor vores social liberale parti. Der er en del, der nikker genkendenede til udfordringerne , men også mange, der ikke har fattet det endnu og de er nok stadig de fleste. Jeg har dog tillid til, at vi ed vores nye partileder Morten Østergaard er ved at samle op på den sociale ansvarlighed, som vi i egen selvforståelse altid har haft , men ikke altid leveret på politisk. Det drøfter vi nu og jeg håber vi kan integrere den nye forståelse, herunder ikke mindst om fællederne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *