Eksport-Investerings-UBI-modellen

Af Søren Ekelund

Antagelser – Eksport-Investerings-UBI-modellen – Finansiering af Ubetinget Basisindkomst (UBI) på omkring 20.000 kr./måned, med afledte effekter – 150218-1SOE (soe@01ai.dk / +45 20730028)

Modellen som regneark – downloades her

Bemærk at dette stadig er en hastigt udført og overslagsmæssig, men dog nøje overvejet, skitseberegning af UBI – fejl og mangler er dermed absolut mulige, og kritik modtages gerne til soe@01ai.dk

Behovet for UBI er, ud over den umiddelbart gavnlige samfundsmæssige effekt vist i over 60 års videnskabelige undersøgelser af UBI, også baseret på den teknologiske arbejdsløshed der indenfor få årtier vil kunne gøre det meste af menneskeheden arbejdsløs – og det bør ses som et fremskridt, ikke et problem, at alle kan forsøges uden nødvendigvis at skulle arbejde hårdt for det.
Kilde:     http://ing.dk/artikel/730000-job-overtages-af-robotter-172125

(Med min insiderviden fra automatiseringsindustrien er mit bud nærmere 1,5 mio. jobs tabt indenfor 15 år…)
Den højest mulige finansierbare UBI til flest mulige er at foretrække – den giver størst feksibilitet og råderum til borgerne, samt mindst ulighed og diskussion om fordeling.

En høj UBI (>15000 DKK/måned) kan lade sig gøre i Danmark grundet den enorme velfærdsstat, samt at over 60% af borgerne allerede er lønnet af staten med relativt høje lønninger.
Dette er nær unikt for Danmark (Schweitz er over, mens Norge, Holland og Canada er tæt på).

En høj UBI kan tildeles i Danmark, uden at belastes uforholdsmæssigt meget af EU-borgere ved brug af reglerne for brøkpension.
Brøkpension er her godt forklaret af ældresagen:                     http://www.aeldresagen.dk/faa-raad-og-stoette/vaerdatvide/social_pension/faelles_bestemmelser_for_social_pension/broekpension/broekpension/sider/default.aspx

Selv i et meget ekstremt eksempel hvor f.eks. 1 mio. EU borgere tager til Danmark for at få del i UBI på 20000 kr/måned, vil de i det første år intet få (og have ekstremt svært ved at finde job i konkurrence med UBI-understøttede), og selv hvis aller er blevet vil de på andet år kun få 1/40*20000 = 500 kr/måned. Der går således 20 år med ekstremt lav indkomst (<10K før skat/måned) før et niveau som den nuværende kontanthjælp (der også er åben for alle EU-borgere) opnås. Og det der kan tjenes ved siden af i konkurrence med UBI-understøttede (hvor et job til tidl. 25.000 kr. der blev underbudt til 15.000 kr. af EU-borger nu kun giver op til 5000 kr./måned og er ekstremt konkurrencedygtigt) vil ikke være nok til at gøre det attraktivt, hvormed tendensen for EU-indvandring vil være mindre end i forhold til kontanthjælp, så længe EU-hjemlandene ikke yder deres del af brøk-UBIen – og yder hjemnlandet sin andel har borgeren ingen grund til at migrere til Danmark, da UBI’en så bare kunne fås hjemme i stedet.

Der er her for overblikkets og politikkens skyld brugt den simplest mulige model; alle alderstrin og grupper får det samme – dette er ikke nødvendigvis den optimale fordeling.

Der tages for nemheds skyld udgangspunkt i det eksisterende skattesystem – dette er ikke nødvendigvis meningsfuldt i et system med høj UBI og kan på mange måder kaldes fejlimplementeret allerede i dag. Men det er nu engang det udgangspunkt de fleste kan forholde sig til, og derfor brugt her for at vise at det ikke nødvendigvis har sammenhæng med UBI’en.

En primær finansieringsfaktor er den forventede vækst i eksporten som følge af sænkede lønninger grundet UBI, som set for Tyskland da denne mindskede lønningerne voldsomt efter krisen i 2010 – dette har i Tyskland skabt et stort ulighedsproblem og en stor gruppe af mennesker der må arbejde meget hårdt for meget få penge. I Danmark med UBI undgås dette, samtidig med at eksportvæksten kan benyttes til finansiering af selvsamme UBI.
Ved sænkningen af lønningerne i det private erhvervsliv forsvinder store dele af lønbesparelsen muligvis til virksomhedsejerne, i stedet for at give yderligere lønninger til øget eksport, og selv når skatten af dette medregnes bliver der tale om en relativt lille tilbagebetaling til staten. For at modgå dette kan staten med fordel (for en del på forhånd) købe sig  ejerandele op mod 50% i de virksomheder der kan se frem til store overskud som følge af indførselen af UBI. En del af disse virksomheder kan også være udenlandske virksomheder med mange danske medarbejdere hvormed skatteprovenuet måske helt ville være udeblevet, og ved at købe sig ind i disse med en ejerandel får både halvdelen af UBI-betalingen retur samt en andel i fremtidigt overskud. Desuden vil opkøb af udenlandske virksomheder give et modspil til den værditilvækst kronen ellers vil få ved den øgede eksport, således at balancepunktet for eksporten vs. valutakursen kommer senere end det ellers ville være tilfældet. (Der kan i disse opkøb også være en del besparelser at hente for staten, i de tilfælde hvor de opkøbte virksomheder også leverer direkte til staten, men dette er ikke medtaget her).
BEMÆRK: Den eneste udokumenterede antagelse er formodning om en fordobling af det frivillige arbejde, baseret på nedgangen i betalt arbejde (udgør ca. samme antal timer / % ændring, men kun ca. 1/4 af værdien). Der ses afhængigt af undersøgelserne og UBI formen en stor tilgang i frivilligt arbejde, men hvor stor afhænger meget af UBIens sammensætning – en meget høj UBI som her vil give stort tidsmæssigt og økonomisk overskud til frivilligt arbejde, som derfor også kan antages at øges voldsomt. DETTE ER DOG IKKE NØDVENDIGT FOR FINANSIERING.

Der er i ovenstående ikke medregnet alle afledte effekter, men de har stort set enhver forskning i UBI vist sig samlet set at være positive. Der kan således også her forventes yderligere besparelser på bl.a. sundheds-, uddannelses- og kriminalitetsområdet.

Her er to gode overordnede gennemgange af forskningen bag UBI og de dynamiske effekter deraf:
https://decorrespondent.nl/541/why-we-should-give-free-money-to-everyone/5002791464-b5586356
http://www.economonitor.com/dolanecon/2014/08/25/a-universal-basic-income-and-work-incentives-part-2-evidence/

print