Fagforeninger og basisindkomst

Af Erik Christensen.

Der er behov for en seriøs debat om fagbevægelsens forhold til borgerløns-/basisindkomst- tanken. Det bliver et emne på BIEN Danmarks årsmøde 25. marts 2017. Her er mit bud på nogle af de relevante problemstillinger:

I: Hvilke problemer på arbejdsmarkedet og hos fagforeningerne kunne en ubetinget basisindkomst være med til at løse?

1.    Hvis en lønarbejder i dag er utilfreds med sin arbejdsplads, kan han som regel ikke med en vis økonomisk sikkerhed forlade sit arbejde.

 Med en garanteret basisindkomst vil lønarbejdere enkeltvis og kollektivt have lettere ved at kunne sige fra overfor en arbejdsgiver. Basisindkomsten virker som en strejkekasse.

2.    Der eksisterer en uheldig splittelse mellem af-kasser og kontanthjælp.

Det er svært at blive medlem af en a-kasse. Som a-kassemedlem har man en ret til understøttelse, uanset ægteskabelig status og formue. Kontanthjælp er ikke en rettighed, men gives ud fra en behovsmæssig vurdering, der er afhængig af formue og ægtefællens indkomst. Med en ubetinget basisindkomst vil der være skabt en sammenhæng, der skaber større solidaritet i arbejderklassen.

3.    A-kasserne har svært ved at organisere de løsansatte – et stigende prekariat uden for a-kasserne.

For prekariatet – gruppen af løst ansatte uden udsigt til at få almindeligt fuldtidsarbejde – er en ubetinget basisindkomst helt afgørende for at få en social sikkerhed.

4.    A-kasser forvalter et bureaukratisk og disciplinerende system overfor de arbejdsløse.

Med en ubetinget statslig finansieret basisindkomst og frivillige private a-kasser ovenpå, vil a-kasserne blive frigjort fra en række statslige kontrolfunktioner.

5.    Der har de sidste 25 år permanent været en stor gruppe i den arbejdsdygtige alder (700-900.000) uden for arbejdsmarkedet på meget forskellige overførselsindkomster.

En ubetinget basisindkomst vil være med til at bløde den nuværende grænse mellem arbejdsmarkedet og denne store gruppe op. Nogle vil få bedre muligheder for at tage deltidsarbejde og småjobs – og nogle vil uden at blive forfulgt kunne bidrage til samfundet i det civile samfund med frivilligt arbejde.

6.    På grund af et stift overenskomstsystem er der behov for en bedre balance mellem arbejde og familieliv (fritid) – et stort behov for nedsat arbejdstid og flere muligheder for deltidsarbejde.

En ubetinget basisindkomst vil sammen med en overenskomstmæssig nedsættelse af arbejdstiden kunne opfylde de løsninger som efterspørges af mange. En ubetinget basisindkomst er vigtig, fordi den vil give den enkelte lønmodtager større frihed til at vælge sin arbejdstid.

7.    Der eksisterer i stigende grad konflikter mellem lønarbejde (organiseret af fagforeningerne) og det uformelle, frivillige arbejde.

Med en ubetinget basindkomst vil en række af de nuværende konflikter mellem det frivillige arbejde og lønarbejdet blive løst, og fagforeningerne skulle tilpasse sig et nyt arbejdsmarked, hvor alle er sikret en ubetinget basisindkomst.

II: Almindelige argumenter imod basisindkomst –  set fra en fagforeningssynsvinkel

1.    Hvorfor skal alle have en basisindkomst? Skal vi ikke kun sikre de arbejdsløse og dem som ikke kan arbejde?

Principielt: 1. UBI er ikke en overførselsindkomst, men en menneskeret. 2. UBI skal ses en del af det kollektivt skabte samfundsprodukt (en del af samfundsarven).

Praktisk: Det er mindre konkurrenceforvridende og mindre bureaukratisk at give et universelt tilskud til alle i stedet for at give et uigennemsigtigt tilskud til nogle få.

2.    Vil det ikke blive meget dyrt, hvis vi skal give en basisindkomst til alle – og vil det ikke skulle betales af dem, som arbejder?

Kort sigt: Jo, hvis man fastholder det bestående skattesystem.

På længere sigt:  Hvis man ændrer skattesystemet først i retning af en negativ indkomstskat siden finder nye skattekilder (arve-, formue, finansielle transaktions-skatter) behøver det ikke at blive en byrde for almindelige lønmodtagere.

3.    Bryder en ubetinget basisindkomst til alle ikke den moralske logik, som ligger bag hele vores velfærdssamfund – at til rettigheder hører pligter – hvis man har ret til en basisindkomst skal der også følge en pligt til at yde noget for samfundet (f.eks. aktivering, nyttejob eller lignende)?

Der findes en række velfærdsstatslige ydelser (sundhed, uddannelse), hvor retten til denne ydelse forbindes med en skattepligt. Man kunne opfatte en basisindkomst på samme måde, og ikke kræve en arbejdspligt (aktiveringspligt). Det er uretfærdigt, fordi det rammer de fattige.

4.    Hvis alle får en ubetinget basisindkomst betyder det så ikke, at erhvervsfrekvensen vil falde, så man får sværere ved at finansiere velfærdssamfundet?

Erhvervsfrekvensen ville måske falde lidt. Men en basisindkomst får andre og videre positive økonomiske effekter, der sikkert ville opveje de negative økonomiske effekter af en faldende erhvervsfrekvens.

5.    Hvis alle får en ubetinget basisindkomst – betyder det så ikke at færre bliver del af kernen i samfundet – arbejdsmarkedet, arbejdsfælleskabet?

Problemet er, at vi definerer samfundet som et lønarbejdssamfund, taler om lønarbejdsfælleskabet og ikke om et borgersamfund. Det er med til at stigmatisere alle der ikke har et lønarbejde.

6.    Er der ikke en fare ved at nogle, som har behov for en særlig hjælp, vil blive glemt og klemt økonomisk, hvis man får en ubetinget basisindkomst til alle?

Efter indførelsen af basisindkomsten vil der være behov for at give behovsbestemte tillægsydelser til særlige grupper ud over basisindkomsten.

7.    Vil tilslutningen til fagforeningerne og a-kasserne ikke falde, hvis alle har sikret en ubetinget basisindkomst?

Det er op til fagforeningerne og a-kasserne. De vil ikke længere behøve at bekymre sig om deres medlemmer skal kunne overleve. Men kan så koncentrere sig om andre ting. Fagforeninger kan fokusere på de forhold der er særlige inden for faget, og a-kasserne kan udbyde en forsikringsordning, hvor de tilbyder et tillæg til basisindkomsten.

8.    Vil fagforeningerne og a-kasserne ikke skulle omorganisere sig, hvis der bliver indført en ubetinget basisindkomst?

Fagforeningerne vil uden tvivl skulle lave flere deltidsoverenskomster. A-kasserne vil blive frigjort fra staten og blive private forsikringskasser.

Bragt som blogindlæg på Modkraft 17. januar 2017.

print

7 comments

  • Leo Nygaard

    Det er i grunden meget simpelt : En UBI som en tryghedssikring for alle ledige (foruden alle andre fra vugge til grav) betyder, at dagpenge systemet, når statens bidrag falder bort, kan ændres til fagforeningen som privat forsikringsselskab. Det vil være op til alle at tegne ekstra forsikring, hvor man vil, uanset medlemsskab. Det er helt op til fagforeningerne, om de vil deltage på i forsikringsmarkedet.

    Det vedkommer ikke fagforeninger om : “…. UBI er ikke en overførselsindkomst, men en menneskeret”. Det vil være op til et politisk parti at tage stilling til det ideologiske grundlag og videre op til folketinget, om “alle skal have en basisindkomst”.

    Jeg har tit mødt en stillingtagen til UBI, der var baseret på en bestemt model. Hvis BIEN holder på, og rådgiver om, en bestemt ideologisk model, som forudsætter omfattende ændringer i samfundet, står BIEN i vejen for en mere begrænset model. Det kan vi ikke vente på, men må drive politik her og nu ift. aktuelle ubehageligheder.

  • Erik Christensen

    Kære Leo! Jeg er medlem af BIEN Danmarks bestyrelse, men mine indlæg her og andre steder står for min personlige holdning og er ikke BIEN Danmarks. BIEN Danmark er en tværpolitisk forening og vi går ikke ind for en bestemt finansieringsmodel. Derfor præsenterer vi også forskellige modeller på vores hjemmeside og har lidt forskellige holdninger til det i bestyrelsen.

    Men vi er dog enige om, hvorledes vi definerer basisindkomst – fra vores hjemmeside:

    Basisindkomst (ubetinget basisindkomst, UBI) er en indkomst som alle borgere modtager fra det offentlige uden betingelser. Den adskiller sig fra de traditionelle overførselsindkomster ved at:

    Den gives til hver enkelt person og ikke til familier
    Den gives uafhængigt af anden indkomst
    Den gives uden krav om arbejde og uden krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet
    At den gives til enkeltpersoner betyder, at ingen længere er afhængig af f.eks. sin ægtefælle for at blive forsørget. Enhver er sikret sit eget individuelle forsørgelsesgrundlag. Basisinkomsten til børn vil dog blive administreret af forældrene.

    At den gives uafhængigt af anden indkomst betyder, at hvis man har indkomst fra lønarbejde eller egen virksomhed, bliver basisindkomsten ikke berørt men vil stadig blive udbetalt ubeskåret. Derfor vil det altid kunne betale sig at arbejde for at supplere sin basisindkomst og få en højere samlet indtægt.

    At den gives uden krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet betyder, at enhver har ret til selv at vælge sin foretrukne livsform og selv vælge i hvilket omfang og på hvilke betingelser, man vil deltage i arbejdslivet. Basisindkomsten er en retmæssig ydelse, der automatisk bliver udbetalt til alle uden nogen form for kontrol og vurdering.

    Hvor stor skal basisindkomsten være? I princippet kan den have en hvilken som helst størrelse, som man i et samfund kan blive enige om, men den mest almindelige holdning er, at den skal være på et niveau, som gør det muligt at leve af den, om end på et beskedent niveau. Hvis man har en defineret fattigdomsgrænse i et samfund kan dette være et vejledende niveau for en basisindkomst. Basisindkomsten kan gradueres, så der er lavere satser for børn, for unge osv.

  • Leo Nygaard

    Hej Erik – Dette er altså BIENs model : ” At den gives uafhængigt af anden indkomst betyder, at hvis man har indkomst fra lønarbejde eller egen virksomhed, bliver basisindkomsten ikke berørt men vil stadig blive udbetalt ubeskåret.”
    Dette betyder altså helt bogstaveligt, at der indgår en UBI hver måned til alle borgere.
    Danmark har verdensrekord i pengecirkulation med tilhørende administration, som vi netop vil reducere. Hvor så tilføje noget nyt. Modtagerne betaler jo skatter og betaler altså selv med den ene hånd, hvad de modtager med den anden. Altså børnecheckens universelle princip om igen med social ydelse til velhavere.
    Det forstår jeg ikke, og det tror jeg heller ikke hverken politikere eller vælgere forstår – hvilket jeg har mødt mange gange, f.eks på Information. Dette har jeg imødegået ved at sige, at folketinget bestemmer – ikke studiekredsen BIEN.

  • Erik Christensen

    Hej Leo! Du fortolker BIEN Danmarks holdning således, at vi går ind for en finansieringsmodel, hvor man hver måned giver et direkte tilskud som ved børnechecken. Sætningen “bliver basisindkomsten ikke berørt men vil stadig blive udbetalt ubeskåret” lægger måske op til misforståelser. Det skal imidlertid forstås således, at det kan både ske som et direkte tilskud (jvf. Jens Wamslers model) eller som en negativ indkomstskat (jvf. Kim Petersens model). BIEN Danmark har som sagt ikke taget stilling for en bestemt økonomisk model, selvom den formulering du fremfører måske kan misforstås.
    Jeg synes ikke det behøver at være så svært at forstå, at hvis man giver et lige stort tilskud (borgerløn) til alle, som f.eks. Jens Wamsler viser, vil den faktiske effekt med en ensartet skatteprocent på 58, være at de rige kommer til at betale mere end den borgerløn de får.

  • Leo Nygaard

    Erik, jeg tænker realpolitisk : Er UBI en tryghedssikring og frihedsskabende ordning for dem, der ingen lønindtægt har – eller er den en del af en større (alt for stor) økonomisk reform, incl. skattelovgivning.
    Det skal startes med mindre, forståelige skridt. Husk, at politiske partier skal se det som noget, de kan fremlægge til vælgernes afgørelse.

    • Erik Christensen

      Hej Leo! Det er et – både – og – og ikke et enten-eller. UBI er både en lille reform og noget større. Jeg tænker både realistisk og utopisk – og det gør vi generelt i BIEN Danmark – uden at vi binder hinanden til nogle ganske bestemte realistisk og utopiske modeller.

      • Leo Nygaard

        Ja, Erik. Både og. En begrænset reform og en videreudvikling.
        Du har vel læst om Borgerløn i programmet for “De Nye Grønne”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *