Finansiering af basisindkomst

Generelt om finansiering

BIEN Danmark har ikke lagt sig fast på en bestemt størrelse af en basisindkomst, og heller ikke på en bestemt måde at finansiere den på. Men vi er overbeviste om, at det vil være muligt at finansiere den, bl.a. fordi samfundet nu er så rigt og teknologien og automatiseringen så veludviklet, at det kun kræver relativt lidt menneskelig arbejdskraft at skaffe livsfornødenheder til alle.

Ud fra en common sense betragtning er alle i det danske samfund i bund og grund allerede sikret en minimumsindkomst eller et eksistensgrundlag, takket være vores velfærdssamfund og den herskende humanistiske opfattelse af menneskerettigheder. Materielt set er midlerne altså allerede til stede og bliver fordelt til borgerne - blot ikke som en ubetinget basisindkomst men med en stor overbygning af administration, kontrolforanstaltninger og mistænkeliggørelse.

En Common Sense Finansieringsbetragtning kunne derfor være at sige, at materielt set har alle allerede en basisindkomst - hvor den hos nogle består i en overførselsindkomst fra det offentlige og hos andre består i den nederste del af deres løn. Hvad der mangler, er kun en ændret finansiel fordelingsmekanisme og et ændret juridisk og moralsk regelsæt. Læs mere om denne common sense finansierensbetragtning her.

 

I højre spalte er der links til nogle andre forskellige bud på finansieringsberegninger og -modeller.

Et arkiv over tidligere fremsatte finansieringsbetragtninger kan ses her:

Tidligere finansieringsmodeller og beregninger.

 

Beregninger og modeller

Herunder er vist nogle finansieringsberegninger og -modeller udarbejdet af forskellige personer. Modellerne skal ikke forstås som BIEN Danmarks officielle bud på finansieringen af basisindkomst, de skal snarere ses som et idekatalog, som måske kan inspirere andre til at bidrage med gode ideer og konstruktiv kritik.

Jens Wamslers model er et forslag til, hvordan borgerløn (basisindkomst) på et beskedent niveau kunne indføres i dag. Borgerlønnen forudsættes finansieret med en ens skattepct. for al skattepligtig indkomst fra den først tjente krone (altså uden personfradrag, men med ligningsmæssige fradrag). Det forudsættes at alle overførselsindkomster beregnes som i dag, men kun udbetales i det omfang, de overstiger borgerlønsniveauet. Modellen kan ses her.

Se også de supplerende artikler af Jens Wamsler: Bortfalder alle overførselsindkomster? og UBI for tilflyttere og fraflyttere.

Kim Petersens model tager stort set udgangspunkt i det eksisterende skattesystem og ser på hvad indførelsen af en basisindkomst ville betyde for nationalregnskabet. Modellen indeholder nogle parametre, der kan varieres (basisydelsens størrelse og skattesatser), hvorefter man kan se effekten i skat og rådighedsbeløb for personer i forskellige indtægtsgrupper. Modellen er "statisk" i den forstand, at den ikke forsøger at tage højde for de videregående ændringer i samfundsstrukturen og kulturen, en basisindkomst kunne tænkes at medføre. Modellen kan ses her.

Søren Ekelunds model - også kaldt "Eksport-Investerings-UBI-modellen" - regner med en høj basisindkomst (20.000 kr./år før skat) ud fra den betragtning, at de afledte positive effekter af basisindkomsten vil være højere, jo højere det udbetalte beløb er. I denne model medregnes en række af disse afledte effekter. Problemet med afgrænsning i forhold til EU og indvandrere forslås løst efter princippet om en “brøkpension”, hvorefter man først opnår fuld UBI efter 40 års bopæl i Danmark. Modellen kan ses her.

Toke Ernstsens model - også kaldet "Utopia-modellen" - vil afskaffe indkomstskatten, og i stedet indføre en generel transaktionsafgift, der pålægges økonomiske transaktioner i alle led i såvel produktionen som distributionen. Det kan betragtes som en udvidet moms, der ikke kun rammer slutbrugeren, men også rammer alle forudgående led. Provenuet fra denne transaktionsafgift forventes at kunne bære det meste af statsbudgettet og herunder en UBI til alle. Modellen kan ses her.

Syntesetanken er en ide om en samfundsreform bestående af 3 dele: 1. en pengereform, 2. indførelse af fuld grundskyld, og 3. indførelse af en basisindkomst til alle. Finansiering af basisindkomsten vil ske bl.a. gennem provenuet fra grundskylden. Syntesetankens samlede debatoplæg kan downloades her.