Indførelse af borgerløn

Af Jens Wamsler.

En kortfattet præsentation af 3 modeller: dels en borgerløn, der kunne indføres allerede fra næste år, dels en trinvis indførelse af borgerløn over 10 år, og dels en trinvis indførelse af borgerløn delvist finansieret af CO2-afgifter.

 

Borgerløn, som kan indføres fra næste år

  • Borgerløn pr. måned: 0-17 årige: børneydelser som i dag, over 18 årige: 6.100 kr.
  • Skatteprocent: 57,8
  • Indføres fra næste år

En borgerløn, der skal kunne indføres fra næste år, må være på et beskedent niveau, ikke give for store forskydninger i de individuelle indkomster, give plads til supplerende ydelser til dem, der i dag er på overførselsindkomster, og må finansieres af en forhøjelse af indkomstskatten, medmindre der kan blive enighed om en anden finansieringskilde.

En skattefri borgerløn til alle på 6.100 kr. om måneden vil koste 335 mia. kr. på årsbasis.

Da de eksisterende overførselsindkomster fortsat udbetales, men med fradrag for den udbetalte borgerløn, reduceres overførselsindkomsterne med i alt ca. 151 mia. kr. Heraf fragår et skatteprovenu på 62 mia. kr., så besparelsen reduceres til 89 mia. kr., og merudgiften ved at indføre borgerløn reduceres til 246 mia. kr., som må hentes ind via indkomstskatten.

Afskaffelse af personfradragene, så der betales skat fra den først tjente krone indbringer 84 mia kr. Resten må hentes ved en forhøjelse af skatteprocenten fra i dag i gennemsnit 41,3 pct. til 57,8 pct.  Det giver 162 mia. kr., således at vi kommer op på de 246 mia. kr., som kan finansiere en skattefri borgerløn på 6.100 kr. om måneden til alle over 18 år. De eksisterende ligningsmæssige fradrag og rentefradraget forudsættes bibeholdt, og øvrige offentlige forudsættes afholdt som hidtil.

De 335 mia. kr. til en borgerløn på 6.100 kr. finansieres altså således:

Reduktion af overførselsindkomster 151 mia. kr.  
Mistet skatteprovenu herved    62 mia. kr.  
Netto =    89 mia. kr.
Afskaffelse af personfradrag i skatten    84 mia. kr.
Forhøjelse af skatteprocenten til 57,8   162 mia. kr.
I alt   335 mia. kr.

 

En nærmere redegørelse for en model for at indføre borgerløn fra næste år kan ses her.

 

Trinvis indførelse af borgerløn – indkomstskattefinansiering

  • Borgerløn pr. måned: 0-17 årige: 1.200 kr., 18-24 årige: 6.500 kr., 25-29 årige: 7.000 kr., over 29 årige: 8.000 kr.
  • Skatteprocent: 49,5
  • Indføres trinvist over 10 år

 

Den forannævnte høje skatteprocent og lave borgerlønsydelse er nødvendig, hvis borgerlønnen skal kunne finansieres uden urimelige store forskydninger i den enkelte borgers økonomiske situation fra det ene år til det andet.

Hvis ambitionsniveauet er en trinvis indførelse af borgerløn, f.eks. over en 10 årige periode, vil det give bedre muligheder for den enkelte borger til at tilpasse sig ændrede økonomiske vilkår. Man kan så forøge borgerlønnen ved stort set helt at afvikle de eksisterende overførselsindkomster og mindske skatteprocenten ved at afvikle skattefradragene.

Indfører man borgerlønnen trinvis over en 10 årig periode vil det være muligt, at holde skatteprocenten under 50, f.eks. på 49,5 og at hæve borgerlønnen, således, at de 18-24-årige får 6.500 pr. måned, 25-29-årige får 7.000 pr. måned og de over 29 årige får 8.000 pr. måned.

En sådan model kan finansieres, hvis lønkompenserende overførselsindkomster helt afskaffes, administrationen forenkles som følge af, at en række betingede ydelser afløses af borgerlønnen, en række skattefradrag bortfalder, og en topskat på 10 pct. indføres for indkomster, der ligger ud over 400.000 kr. årligt.

De højere borgerlønsydelser vil betyde en samlet udgift til borgerløn på kr. 425 mia. kr.

De indkomsterstattende overførselsindkomster er i dag 292 mia. kr. Det skønnes, at de 280 mia. kr. kan afvikles over 10 år (12 mia. kr. skal bruges til ydelser, der ikke kan afvikles fuldt ud, som f.eks. tildelt førtidspension og visse tillæg). Afvikling af statens medfinansiering af arbejdsløshedsunderstøttelsen betyder, at 11 mia. kr. i medlemsbidrag ikke længere tilfalder statskassen. Til gengæld vil der være en administrativ besparelse ved afvikling af ydelserne, som vi sætter til 17 mia. kr., så vi ender med en bruttobesparelse på 286 mia. ved afvikling af overførselsindkomsterne. Afvikling af overførselsindkomsterne betyder, at skatteprovenuet reduceres med 116 mia. kr.  Nettobesparelsen ved at afvikle overførselsindkomsterne bliver således 170 mia.

Vi skal altså finde yderligere 255 mia. kr. over indkomstskatten for at komme op på de 425 mia. kr., der kan finansiere borgerlønnen.

Afskaffelse af personfradragene indbringer 84 mia. kr. Hvis vi endvidere over den 10 årige periode afvikler de ligningsmæssige fradrag og rentefradrag, forøger vi skatteprovenuet med 71 mia. kr. Forhøjelse af skatteprocenten fra i dag i gennemsnit 41,3 pct. til 49,5 pct. indbringer 85 mia. kr. Lægger vi her til 15 mia. kr., som er provenuet af en topskat på 10 pct. af indkomster over 400.000 kr. får vi de 255 mia. kr., der skal til.

De 425 mia. kr. til borgerløn finansieres altså således:

Afskaffelse af overførselsindkomster netto =  170 mia. kr.
Afskaffelse af personfradrag i skatten     84 mia. kr.
Afskaffelse af ligningsmæssige fradrag og rentefradrag    71 mia. kr.
Forhøjelse af skatteprocenten til 49,5     85 mia. kr.
Provenu af topskat på indkomster over 400.000 kr.     15 mia. kr.
I alt     425 mia. kr.

 

Vil man for fuldstændighedens skyld også have en borgerløn til børn, kan en borgerløn til børn på 1.200 kr. om måneden, der vil koste ca. 17 mia. kr. årligt, finansieres ved en omlægning af de eksisterende børne- og ungeydelser og børnetilskud. Den samlede årlige udbetaling af borgerløn bliver så 442 mia. kr.

En nærmere redegørelse for en model for trinvis indførelse af borgerløn kan ses her.

 

Trinvis indførelse af borgerløn delvist finansieret af CO2-afgifter

  • Borgerløn pr. måned: 0-17 årige: 1.200 kr., 18-24 årige: 6.500 kr., over 24 årige: 8.000 kr.
  • Skatteprocent: 40
  • Indføres trinvist over 10 år

Afskaffelse af skattefradrag og overførselsindkomster er helt naturlige følger af den forenkling, som er et af målene med at indføre borgerløn.

Tilbage står de forhøjelser af indkomstskatten, der er nødvendige ved indkomstskattefinansiering, herunder især den generelle skatteforhøjelse fra 41,3 pct. til 49,5 pct., der giver et provenu på 85 mia. kr.

Kan disse 85 mia. kr. skaffes på anden måde?

Et af argumenterne for at indføre borgerløn er, at enhver borger ikke, som det moderne samfund er organiseret, har adgang til at skaffe sig det fornødne til livets opretholdelse direkte fra naturen. Det er derfor en nærliggende tanke, at en afgift på brug af naturens ressourcer skal være med til at finansiere en borgerløn. En sådan afgift kunne være i form af en afgift på den belastning af naturen, produktionen forårsager.  

Da vi for at overholde Parisaftalen skal reducere vore CO2-udledninger ganske væsentlig, vil det være nærliggende at se på, hvad en øget CO2-afgift kan indbringe.

Vi har regnet på en model, hvor afgifter på aktiviteter, der giver anledning til CO2-udslip optrappes over en 10 årig periode til at indbringe et provenu på 113 mia. kr. årligt. Afgifterne vil fordele sig således, at de 42 mia. kr. vil skulle betales af husholdningerne og 71 mia. af virksomhederne.

Når der indføres borgerløn til de erhvervsaktive, som gradvis optrappes over 10 år uden at skatten reduceres tilsvarende, er der grundlag for, at staten kan melde ud, at den anbefaler, at lønaftaler mellem arbejdsmarkedets parter tager udgangspunkt i dette, således at arbejdstagernes lønkrav nedjusteres svarende til den forbedring af arbejdstagernes økonomi, som tilvejebringes gennem den trinvise indførelse af borgerløn.

Hvis virksomhedernes lønudgifter reduceres med ca. 71 mia. kr., svarende til det, som de skal betale i CO2-afgifter, vil den gennemsnitlige virksomheds konkurrenceevne ikke forringes (men der vil ske en forskydning, idet virksomheder med et stort CO2-udslip vil få en forringet konkurrenceevne, medens virksomheder med et lavt CO2-udslip vil få en forbedret konkurrenceevne – og det er jo præcis det, som man vil opnå med en CO2-afgift).

Hvis balancen mellem offentlige og private lønninger skal være uændret, når private virksomheders lønudgifter reduceres med 71 mia. kr., skal offentlige ansattes lønudgifter reduceres med 31 mia. kr.

Ved samlede lønreduktioner på 102 mia. kr. mister staten et skatteprovenu på ca. 42 mia. kr. Når dette trækkes fra provenuet fra afgifterne på 113 mia. kr. + de reducerede udgifter til offentlige lønninger på 31 mia. kr., vil der være et netto merprovenu ved indførelse af CO2-afgifter på 102 mia. kr. Det er 17 mia. kr. mere end de 85 mia. kr. vi fik ved at forhøje indkomstskatteprocenten til 49,5.

Dette merprovenu foreslås brugt til at hæve borgerlønnen for de 25-29 årige til 8.000 kr. om måneden og nedsætte den flade indkomstskat fra 41,3 til 40 pct. Den samlede årlige udbetaling af borgerløn bliver herefter, når de eksisterende børneydelser omlægges til en borgerløn til børn på 1.200 kr. om måneden, 447 mia. kr.

 

Det samlede regnestykke:

Afskaffelse af overførselsindkomster 170 mia kr.
Afskaffelse af børneydelser 17 mia kr.
Bortfald af personfradrag i skatten 84 mia kr.
Bortfald af ligningsmæssige fradrag og rentefradrag i skatten 71 mia kr.
Topskat af indtægter over 400.000 kr. årligt 15 mia kr.
CO2-afgifter 113 mia kr.
Reduktion i offentlig ansattes lønninger 31 mia kr.
Fald i skatteprovenu som følge af mindre lønindtægter -42 mia kr.
Nedsættelse af den flade skat fra 41,3 pct. til 40 pct. -12 mia kr.
I alt 447 mia kr.

 

En nærmere redegørelse for en model for trinvis indførelse af borgerløn delvist finansieret af en CO2-afgift kan ses her.

print