Indførelse af borgerløn

Af Jens Wamsler.

En kortfattet præsentation af to modeller: dels en borgerløn, der kunne indføres allerede fra næste år, og dels en trinvis indførelse af borgerløn over 10 år.

 

Borgerløn, som kan indføres fra næste år

En borgerløn, der skal kunne indføres fra næste år, må være på et beskedent niveau, give plads til supplerende ydelser til dem, der i dag er på overførselsindkomster, og må finansieres af en forhøjelse af indkomstskatten, medmindre der kan blive enighed om en anden finansieringskilde.

En skattefri borgerløn til alle på 6.100 kr. om måneden vil koste 335 mia. kr. på årsbasis. Hvis de eksisterende overførselsindkomster fortsat udbetales, men med fradrag for den udbetalte borgerløn, reduceres overførselsindkomsterne med i alt ca. 151 mia. kr. Merudgiften ved at indføre borgerløn reduceres herved til 184 mia. kr.

Med afskaffelse af personfradragene og en flad indkomstskat på 57,8 pct. for alle får man et merprovenu på 184 mia. kr., som altså kan finansiere en skattefri borgerløn på 6.100 kr. om måneden til alle over 18 år. De eksisterende ligningsmæssige fradrag og rentefradraget bibeholdes og øvrige offentlige udgifter afholdes som hidtil.

En grundigere præsentation af modellen for at indføre borgerløn fra næste år kan ses her

 

Trinvis indførelse af borgerløn

Den høje skatteprocent og den lave borgerlønsydelse er nødvendig, hvis borgerlønnen skal kunne finansieres uden urimelige store forskydninger i den enkelte borgers økonomiske situation.

Hvis ambitionsniveauet er en trinvis indførelse af borgerløn, f.eks. over en 10 årige periode, vil det give bedre muligheder for den enkelte borger til at tilpasse sig ændrede økonomiske vilkår. Man kan så forøge borgerlønnen ved stort set helt at afvikle de eksisterende overførselsindkomster og mindske skattesatsen ved at afvikle skattefradragene.

Indfører man borgerlønnen trinvis over en 10 årig periode vil det være muligt, at holde skatteprocenten under 50, f.eks. på 49,5 og at hæve borgerlønnen, således, at de 18-25-årige får 6.500 pr. måned, 26-29-årige får 7.000 pr. måned og de over 29 årige får 8.000 pr. måned.

De højere ydelser vil betyde en ekstraudgift på kr. 90. mia. kr. og sænkelse af skatteprocenten fra 57,8 til 49,5 en ekstraudgift på yderligere kr. 82 mia. Samlet skal der således findes finansiering til kr. 172 mia. for at gennemføre modellen med de foreslåede højere satser og en flad skat på 49,5 %.

En sådan model kan finansieres, hvis lønkompenserende overførselsindkomster helt afskaffes, administrationen forenkles som følge af, at en række betingede ydelser afløses af borgerlønnen, en række skattefradrag bortfalder, og en topskat på 10 pct. indføres for indkomster, der ligger ud over 400.000 kr. årligt. I dette regnestykke indgår følgende ændringer i mia. kr. i forhold til den model, hvor borgerløn kan indføres fra næste år:

Vil man for fuldstændighedens skyld også have en borgerløn til børn, kan en borgerløn til børn på 1.200 kr. om måneden, der vil koste ca. 17 mia. kr. årligt, finansieres ved en omlægning af de eksisterende børne- og ungeydelser og børnetilskud.

En grundigere præsentation af modellen for trinvis indførelse af borgerløn kan ses her.

print