Jens Wamslers model

En model for at indføre borgerløn i Danmark

Af Jens Wamsler.

Tilhørende regneark: Borgerløn Makro og Borgerløn Mikro.

I dette notat beskrives en model for at indføre borgerløn i Danmark.

Det skal understreges, at der her er tale om en model til at indføre borgerløn i Danmark og ikke en model for, hvordan et fremtidigt Danmark med borgerløn skal se ud. Der er således ikke her taget stilling, hvilken størrelse borgerlønnen skal have på længere sigt, hvordan skattesystemet skal indrettes eller, hvilke offentlige ydelser der skal kunne udbetales sideløbende med borgerløn. Der er kun taget stilling til, hvad der er realistisk at tage udgangspunkt i, hvis man vil indføre borgerløn med virkning fra næste år.

Modellen består af følgende elementer:

  1. Alle borgere over 18 år får udbetalt 6.000 kr. skattefrit om måneden.
  2. De skattepligtige indkomster opgøres som i dag med samme ligningsmæssige fradrag og rentefradrag.
  3. Personfradraget afskaffes, og der betales med en ensartet skatteprocent på 58 af al skattepligtig indkomst.
  4. Overførselsindkomster på mere end 6.000 om måneden reduceres med 6.000 kr. mdl.
  5. Overførselsindkomster på under 6.000 kr. pr. måned bortfalder.

Ændringer i disponible indkomster ved indførelse af borgerløn

I nedenstående tabel vises forskelle i disponible indtægter på årsbasis for forskellige lønindkomster.

Der er i eksemplerne regnet med en kommuneskattepct. på 24,9 (landsgennemsnit), kirkeskat på 0,7 pct. og et månedligt skattefradrag på 3.000 kr.:

Indkomst i dag     med borgerløn Forskel
brutto   netto     netto    

50.000

 

48.870

   

93.000

 

45.870

100.000

 

80.030

   

114.000

 

35.710

150.000

 

111.190

   

135.000

 

25.550

200.000

 

142.350

   

156.000

 

15.390

300.000

 

204.670

   

198.000

 

-4.930

400.000

 

266.990

   

240.000

 

-25.250

700.000

 

419.114

   

366.000

 

-51.374

1.000.000

 

561.164

   

492.000

 

-67.424

               
       
             

Som det ses, vil omlægningen ikke forårsage voldsomme forskydninger i de disponible indkomster.

De laveste indkomster vil få en større disponibel indkomst, medens de højeste indkomster vil få en lavere disponibel indkomst. Brydningspunktet vil ligge omkring en indkomst på 300.000 kr. (for den enkelte lønmodtager vil det afhænge af størrelsen af skattefradraget). En lønmodtager med en årlig indkomst på 1 mio. kr. vil få en nedgang i disponibel indkomst på 67.424 kr. årligt, svarende til en nedgang på 12 pct. af den hidtidige disponible indkomst.

Eksempler på virkninger for personer på overførselsindkomst

Virkninger for personer på overførselsindkomst vil afhænge af, hvordan man tilpasser reguleringen af overførselsindkomsternes størrelse til den nye situation. Jeg vil ikke her argumentere for, at man skal gøre det på den ene eller anden måde, men blot illustrere en mulig virkning ved at forudsætte, at man ikke ændrer andet end, at den enkelte overførselsindkomst reduceres med borgerlønnens størrelse.

Dagpenge

En dagpengemodtager med fulde dagpenge får i 2017 udbetalt 220.740 kr. årligt. Med et månedligt skattefradrag på 3.000 kr. giver det en årlig disponibel indkomst på 155.525 kr. Hvis man i borgerlønsløsningen udbetaler borgerlønnen, trækker borgerlønnen fra bruttodagpengeydelsen og beskatter de dagpenge, der herefter er tilbage, med 58 pct., vil dagpengemodtageren i borgerlønssystemet have 136.211 kr. i disponibel indkomst, svarende til en nedgang i disponibel indkomst på 19.064 kr. årligt eller en nedgang på 12,3 pct.

Ved en overgang til et borgerlønssystem vil det imidlertid være oplagt at gøre arbejdsløshedsforsikringen selvfinansierende, således at de medlemsbidrag, der i dag indbetales til staten, bliver i arbejdsløshedskasserne, og at man så i arbejdsløshedskasserne bliver enige om bidragets størrelse og dermed, hvor stort et tillægsbeløb, man vil kunne udbetale oven i borgerlønnen ved ufrivillig arbejdsløshed.

Pension

En samlevende pensionist med fuldt pensionstillæg får i 2017 udbetalt 112.596 kr. årligt. Med samme forudsætning som i dagpengetilfældet er pensionistens årlige disponible indkomst i det eksisterende system 88.879 kr.

Under borgerlønsmodellen, vil der blive udbetalt 72.000 i borgerløn, som så vil blive fratrukken pensionen. Restpensionen på 40.596 vil blive beskattet med 58 pct. Pensionisten vil herefter få en årlig disponibel indkomst på 90.790 kr., svarende til en stigning i disponibel indkomst på ca. 3,3 pct.

SU

SU for en udeboende er i 2017 6.015 kr. pr. måned. Med en borgerløn på 6.000 vil SU blive reduceret til 15 kr. månedligt. Det vil betyde en lille stigning i disponibel indkomst for en SU-modtager. En SU-modtager med et månedligt skattefradrag på 3.000 kr. uden ligningsmæssige fradrag vil i dag have 5.224 kr. efter skat pr. måned. I borgerlønssystemet vil denne i stedet få 6.000 skattefrit i borgerløn + 15 kr. SU.

Generelt vil det – hvis man ikke ud over fradrag for borgerlønnen – ændrer måden, man beregner overførselsindkomster på, blive sådan, at der for dem med de laveste overførselsindkomster vil være en stigning i disponibel indkomst, medens dem med højere overførselsindkomster får et fald i disponibel indkomst. Det vil sige samme mønster som for lønmodtagere.

Hvis du vil regne på virkningen for forskellige indkomster, kan du kopiere regnearket Borgerløn mikro over på din egen pc og regne på det.

Variationsmuligheder for børn og unge.

Da unge under 18 ikke får borgerløn kan det virke urimeligt, at de som de over 18-årige skal betale 58 pct. i skat fra den først tjente krone. Man kunne f.eks. give de under 18 årige lov til at tjene op til 6.000 kr. pr. måned, før de skal betale skat.

Unge, som er hjemmeboende uden anden indtægt i dag end kontanthjælp eller SU, vil få væsentlig flere penge mellem hænderne med den her foreslåede borgerlønsmodel. Man kunne overveje at sætte borgerlønnen for de 19-20 årige ned til 3.000 kr. om måneden og samtidig give dem mulighed for at tjene 3.000 kr. før, de skal betale skat.

Finansiering af borgerløn

Den her foreslåede borgerlønsmodel vil i udgangspunktet være udgiftsneutral, jf. særskilt notat om finansiering af borgerløn.

Den videre økonomiske virkning på samfundsøkonomien vil afhænge af, hvilke adfærdsændringer borgerlønnen vil medføre.

Hvis befolkningen i almindelighed vil fastholde et forbrug på det nuværende niveau, vil indkomstgrundlaget for borgerlønnen være uændret, og niveauet kan fastholdes.

Hvis mange vil udnytte mulighed for ikke at arbejde eller arbejde mindre end i dag, vil indkomstgrundlaget falde. Det vil medføre, at borgerlønnen må sættes ned. Det kan så igen føre til, at nogle synes, at de så får en utilstrækkelig indkomst og derfor vil arbejde mere, således at indkomstgrundlaget for borgerløn bliver større. Systemet kan gøres selvregulerende, hvis man har et fast forhold mellem borgerlønnens størrelse og den skattepligtige indkomst, således at borgerlønnen sættes ned, når de samlede indkomster i samfundet falder, og sættes op, når de samlede indkomster i samfundet stiger. I den her beskrevne borgerlønsmodel udgør borgerlønnen ca. 30 pct. af den skattepligtige indkomst. Procentdelen kunne være en anden, hvis man ændrede på skatteprocenten, på fradragsmulighederne eller på de offentlige udgifter i øvrigt.

Negativ indkomstskat

Er blot en måde at administrere udbetaling af borgerløn på, hvor man knytter udbetalingen af borgerløn og betaling af skat sammen.

I en model med negativ indkomstskat fastsættes et generelt personfradrag, der svarer til borgerlønnens størrelse, og den beregnede skat udbetales til den skattepligtige, hvis den er negativ.

Den i dette notat beskrevne model kan omformes til en model med negativ indkomstskat ved, at det fastsættes, at der beregnes en skat for alle efter formlen:

Skat = Indkomst * 0,58 – 6.000 kr.

Det beregnede beløb skal så udbetales til den skattepligtige, hvis det er negativt.

 

 

Notat, Sorø, 12. december 2016:

Notat

om

Finansiering af en borgerløn 6.000 kr. pr. måned

til alle danskere, der er fyldt 18 år

Borgerlønnen forudsættes finansieret med en ens skattepct. for al skattepligtig indkomst fra den først tjente krone (altså uden personfradrag, men med ligningsmæssige fradrag og rentefradrag). Det forudsættes at alle overførselsindkomster beregnes som i dag, men kun udbetales i det omfang, de overstiger borgerlønsniveauet.

Befolkning over 18 år: 4.539.791 pr. 1. januar 2016 (Kilde: Statistisk Årbog 2016, tabel 4)

Det vil give en årlig udgift til borgerløn på 326.864 mio. kr., da borgerlønnen pr. person over 18 år udgør 72.000 kr. årligt.

Personer med overførselsindkomster

For personer med en overførselsindkomst på mere end 72.000 kr. årligt spares et beløb svarende til borgerlønnen. For personer med en overførselsindkomst på under 72.000 spares overførselsindkomsten.

Personer med udbetaling af folkepension: 1.073.247. (Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, Pen33, januar 2015).

Heraf modtager 75.506 reduceret grundbeløb, d.v.s. et mindre beløb end borgerlønnen. Antages, at disse i gennemsnit får udbetalt halvdelen af borgerlønnen, må folkepensionister, hvor der spares et beløb svarende til borgerlønnen, reduceres med halvdelen af de pensionister, der får reduceret grundbeløb (da det antages, at der for disse kun i gennemsnit spares et beløb svarende til halvdelen af borgerlønnen. Vi regner altså med 1.035.494 pensionister, for hvem der spares et beløb i pension svarende til borgerlønnen.

Andre modtager af overførselsindkomster udgør 763.740, når bortses fra SU-modtagere. (Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, AUH01, 2015). Der kan her i blandt være hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere under 25 år, som får mindre end borgerlønssatsen. I kontanthjælpsstatikken er denne gruppe ikke opgjort særskilt. Men ud fra statistikkens oplysninger om antal unge og gennemsnitlige udbetalinger, må det antages, at gruppen af hjemmeboende unge kontanthjælpsmodtagere er så ubetydelig, at vi kan se bort fra den (kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KYO25).

Der offentliggøres ikke en detailleret statistik over SU-modtagere. Vi må regne med, at en del får SU på et lavere niveau end borgerløn. For SU-modtagere, der ikke får mere i SU end borgerlønsniveauet, vil man kunne spare hele SU-beløbet (SU er i 2017 6.015 kr. pr. mnd.). Det gælder de fleste SU-modtagere, men ikke alle. En undtagelse er f.eks. enlige forsørgere på SU, der kan få et tillæg, så de kommer over borgerlønsniveauet. I 2014 blev udbetalt 21.703 mio. kr. i uddannelsesstøtte (Kilde: Statistisk Årbog 2016, tabel 300). Vi antager at 90 pct. af disse udbetalingerne vil bortfalde, fordi de ligger på eller under borgerlønsniveau.

Ved indførelse af borgerløn vil vi således spare 72.000 kr. for 1.799.234 modtagere af overførselsindkomst på borgerlønsniveau eller mere + 19.533 mio. kr. på SU. I alt en besparelse på 149.078 mio. kr.

Samlet vil dette bringe det beløb, der skal finansieres af nye skatter ved indførelse af borgerløn, ned på 177.786 mio. kr.

 

Skattefinansieringen

Det samlede provenu af indkomstskatten var i 2015 371.406 mio. kr. (Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, PSKAT1, 2015).

Der er i provenuet her kun medtaget de skatter, der knytter sig direkte til indkomsten. Der er set bort fra ejendomsskat, beskatning af aktieudbytte, udligningskat og godtgørelse vedr. seniornedslag.

Skattegrundlaget er den skattepligtige indkomst, d.v.s. indkomsten efter, at der er foretaget ligningsmæssige fradrag og rentefradrag, men før personfradrag. Den blev for 2015 opgjort til 1.099.876 mio. kr. (Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, PSKAT1, 2015). Indkomstgrundlaget bliver ved indførelse af borgerløn reduceret med besparelsen på overførselsindkomster, som vi har opgjort til 149.078 mio. kr.

Vi har altså et beskatningsgrundlag på 950.798 mio. kr., og et finansieringsbehov for borgerløn på 173.538 mio. kr. Provenuet fra indkomstskatten skal derfor forøges fra 371.406 mio. kr. til 549.192 mio. kr. for at kunne finansiere borgerlønnen.

Beskatter vi de 950.798 mio. kr. med 58 pct. får vi et provenu på 551.463 mio. kr. D.v.s. et overskud på det offentliges regnskab på 2.271 mio. kr.

Vælger vi i stedet en beskatningsprocent på 57,5, vil vi få et underskud på det offentliges regnskab på 2.483 mio. kr.

Beregningen af de økonomiske konsekvenser ved indførelse af borgerløn fremgår af regnearket ”Borgerløn makro”, som også indeholder en del andre udtræk fra Danmarks Statistiks statistikbank. Hvis du kopierer regnearket over på din egen pc, kan du således regne på forskellige varianter af modellen.

Se de tilhørende regneark: Borgerløn Makro og Borgerløn Mikro.

Se også de supplerende artikler af Jens Wamsler:

Bortfalder alle overførselsindkomster?

UBI for tilflyttere og fraflyttere

Universel borgerløn og reel marginalskat

print