Miljøpartiet De Grønne og borgerløn

– af Toke Ernstsen, politisk næstformand i Miljøpartiet De Grønne og bestyrelsesmedlem i BIEN Danmark.

Basisindkomst er et politisk emne, der bliver varmere og varmere i disse år, efterhånden som offentlighedens interesse for den vokser. Ingen af de gamle partier på Christiansborg har dog lyst til at røre ved den endnu (det skulle da lige være i en amputeret udgave ud fra et neoliberalt ønske om massive offentlige besparelser), og selv nyeste skud på stammen, Alternativet, har svært ved at beslutte sig for, hvad man egentlig skal stille op med denne ‘gøgeunge’. Den lå bestemt ikke i partiets ‘rede’ ved valget sidste år, men er på mystisk vis havnet der sidenhen.

Og hvad gør man så? Lærer den lidt bedre at kende, synes én af de gode ideer at være. Men forelskelsen lader ligesom vente på sig, mens der satses på en mere pragmatisk tilgang med forslag om eksempelvis længerevarende ø-forsøg osv.

I Miljøpartiet De Grønne (MDG) er vi til gengæld forelskede op over begge ører. Vores fantasi rækker nemlig til både at se den historisk sociale impuls i borgerlønnen og de positive og dynamiske ‘sideeffekter’ af den, som BIEN så beskedent kalder dem. I virkeligheden er disse ‘sideeffekter’ jo nogle af de stærkeste argumenter for borgerlønnen, men da et flertal i både befolkningen og det politiske liv tilsyneladende stadig er underlagt betragtninger af verden ud fra vanetænkningen, er det åbenbart ikke helt indlysende, at med borgerlønnen vil uligheden mindskes, iværksætteri vil blive en ny livsstil, deleøkonomien vil finde sit sunde ståsted i samfundsøkonomien, kreativiteten, kunst- og kulturlivet vil blomstre, periodevise og varierende ansættelser på korte kontrakter vil give frihed og dynamik i arbejdslivet, uddannelse vil blive for livet og ikke kun til erhvervslivet, antallet af stressrelaterede sygdomme vil falde og det samme vil arbejdsmobiliteten og urbaniseringen. For nu blot at nævne nogle få positive effekter.

Men i hvilken form forestiller Miljøpartiet De Grønne sig så borgerlønnen udmøntet? Vi hælder til en middelhøj borgerløn på små 14.000 kr. pr. md. netto ud fra et ønske om at kunne regelforenkle det nuværende sociale system mest muligt. Skal samtlige sociale ydelser desuden kunne erstattes i det store og hele, er det nødvendigt med en borgerløn i den størrelsesorden, da vi som samfund ellers står tilbage med et uheldigt produkt i form af en ny lav borgerløn og den gamle velfærds komplicerede og dehumaniserede lovgivning på det sociale område.

I MDG ser vi borgerlønnen for os realiseret på følgende måde:

  1. Borgerlønnen udbetales ubetinget uden krav om modydelser og uafhængigt af anden indkomst.
  2. Borgerlønnen udgør 13.750 kr. pr. md. netto (2016) og gives til alle optjeningsberettigede statsborgere fra myndighedsalderen.
  3. Borgerlønnen erstatter alle nuværende primære sociale ydelser, herunder overførselsydelser. Personer med særlige behov bør fortsat kunne bevilges støtte til hjælpemidler mv., ligesom det fortsat bør være muligt at forsikre sig i en A-kasse mod løntab ved uforskyldt ledighed (ny dagpengeordning uden modkrav).
  4. Til hjemmeboende børn og unge under myndighedsalderen ydes ½ borgerløn pr. barn, som forældrene modtager.
  5. Borgerlønnen følger barnet i forbindelse med anbringelse i pleje eller lignende efter en overgangsperiode på minimum et halvt år.
  6. Fraflytter et ungt menneske forældrenes bopæl efter sit 15. år men inden myndighedsalderen, kan borgerlønnen ansøges forhøjet til fuld ydelse, baseret på en instansvurdering af det unge menneskes livssituation.
  7. For ikke-statsborgere anvendes en optrappende beregningsmodel, hvor en myndig tilflytter tilkendes  ½ borgerløn ved tilflytningen og gradvist over en femårig periode opnår fuld borgerløn (1. år 50%, 2. år 60%, 3. år 70%, 4. år 80%, 5. år 90%, 6. år 100%).
  8. Flygtninge, politiske og humanitære asylansøgere samt personer fra tilsvarende udsatte grupper tilkendes fuld borgerløn, når den tilflyttende persons reelle status er afgjort af en særlig, uvildig instans hurtigst muligt efter ankomsten.

De otte punkter herover er sakset direkte fra vores partiprogram, men det skal understreges, at programmet stadig kun er under udarbejdelse og endnu ikke godkendt i hverken hovedbestyrelsen eller af landsmødet, hvorfor der vil kunne forekomme ændringer.

Men hvem er vi så, Miljøpartiet De Grønne? Vi er et miljø, klima og socialt engageret parti, og søsterparti til miljøpartierne i Norge og Sverige. Vi mener, at der i Danmark er brug for et politisk parti, der sætter miljø, klima, livskvalitet og et gennemskueligt og borgerinddragende demokrati først. Vi ønsker en omfattende, grøn omstilling, frihed, udvikling og værdighed for individet samt bæredygtig kapitaldannelse uden kapitalisme og et socialt samfund uden socialisme. Vi ønsker Danmark ud af EU og i stedet et styrket nordisk samarbejde i skikkelse af et egentligt nordisk forbund med forhandlingsstyrke overfor EU.

Partiet er selvsagt for personer med stor interesse for grøn, alternativ og social politik – og ikke mindst den nye politiske kultur, der er blevet født, takket være Alternativet.

I partiets ledelse mødes vi ofte med spørgsmålet, hvorfor vi så ikke er i Alternativet i stedet? Det enkle svar er, at vi anser det for nødvendigt med mere vidtgående reformer. Vi ønsker en endnu mere bæredygtig og meget mere social retning – bl.a. indførelse af borgerløn. Desuden er vi tilhængere af direkte demokrati, som vi mener er den ultimative demokratiske borgerinddragelse, vi ønsker at erstatte Danmarks medlemskab af EU med et nyt nordisk forbund og vi har markante holdninger til pengepolitikken (inspireret af bevægelserne Gode Penge, JAK og Syntesetanken). Vi går ind for et behandlersystem, hvor patienten frit vælger behandlingsform – altså også alternativ behandling (herunder medicinsk cannabis), og vi ønsker en eksamens- og karakterfri enhedsskole fra grundskole- til gymnasieniveau. Blandt noget af det vigtigste har vi forslag til en modernisering af kapitaldistributionen i samfundet i form af et helt nyt skattesystem, hvor indkomst- og selskabsskatterne afløses af en moderne differentierbar, direkte beskatning af både produktion og forbrug (omsætningsskat), som bliver grundlaget for finansieringen af borgerlønnen. Og så ønsker vi jorden tilbage i fællesskabets eje!

Men som noget af det vigtigste, ønsker vi en stærk inddragelse i vores politiske projekter af græsrødder, folkelige og faglige bevægelser samt NGO’er på den ene side og videnskompetencerne på den anden. Kun herved opnås den helhed, der retfærdiggør vores politiske arbejde og som vil kunne medvirke til at udvikle hele samfundet til et frugtbart miljø for samfundsborgerne i samspil med naturen.

Min egen deltagelse i MDG er netop et resultat af partiets kontakt med græsrødder og de folkelige bevægelser, da det var mit medlemsskab i BIEN’s bestyrelse, der førte til en invitation til at formulere partiets borgerlønspolitik. Derefter udviklede det sig hurtigt videre, for efter første landsmøde sad jeg pludselig i partiets hovedbestyrelse, hvor jeg blev inviteret til at indtræde i ledelsen og sidenhen også i den politiske skrivegruppe, der for tiden arbejder med hele partiprogrammet.

Som engageret medlem af partiets ledelse, kunne jeg naturligvis tale i timevis om kvaliteterne i vores fremtidsorienterede politik, men hvorfor ikke selv besøge os på vores nye hjemmeside (som forhåbentlig er blevet færdig, når disse ord læses), eller på vores FB-side. Der er jo så meget godt i vente – nu 🙂

www.mdg.dk