Nødvendig eller undergravende? UBI-debatten i Finland og Danmark

Julie Knutsen Worre har ved Københavns Universitet, Institut for Statskundskab 2017, skrevet speciale om UBI-debatten i Finland og Danmark med titlen:

Nødvendig eller undergravende? En komparativ kritisk diskursanalyse af italesættelsen af borgerløn i Danmark og Finland.

Et kort resumé af specialet:

Trods den voksende interesse for borgerløn verden over, har idéen ikke for alvor vundet fodfæste i den brede offentlige debat i Danmark, hvor den ofte fremstilles som en verdensfjern utopi og undertiden anvendes som et skældsord i politiske debatter. Dette står i skarp kontrast til Finland, hvor et nationalt pilotforsøg med borgerløn blev skudt i gang den 1. januar 2017, og 69 % af befolkningen støtter idéen om borgerløn.

Den tilsyneladende store forskel på den betydning, borgerløn tilskrives i henholdsvis Danmark og Finland, er interessant set i lyset af, at de to nordiske lande på en lang række centrale parametre ligner hinanden, herunder politiske styrkeforhold, velfærdsstatsmodeller og socioøkonomiske nøgletal.

På baggrund af interviews med politikere i Folketinget i Danmark og Rigsdagen i Finland undersøger specialet forskelle og ligheder mellem måden, hvorpå danske og finske politikere italesætter borgerløn, og hvad italesættelsen betyder for muligheden for realisering af idéen om borgerløn. Kritisk diskursanalyse udgør den teoretiske ramme for undersøgelsen.

Specialet finder, at der i Folketinget i Danmark er en dominerende fortælling om, at borgerløn er en urealistisk og samfundsundergravende model, der vil underminere centrale principper, som den danske velfærdsstat hviler på. I modsætning hertil er der i Rigsdagen i Finland en dominerende fortælling om, at borgerløn er en nødvendig reform af den finske velfærdsstat, der skaber fattigdomsfælder og ikke er fulgt med udviklingen på arbejdsmarkedet og det teknologiske område.

Specialet identificerer et videns- og betydningssystem, der strukturerer, hvordan politikerne forstår idéen om borgerløn og det politisk mulige handlerum. Videns- og betydningssystemet kategoriserer lønarbejde som normalitet og mangel på lønarbejde som en afvigelse fra samfundsnormaliteten, der er skadelig for såvel det enkelte individ som samfundet som helhed. Det betyder, at borgerlønsdiskurser, der producerer og reproducerer en normalitet om lønarbejde har gunstigere mulighedsbetingelser end borgerlønsdiskurser, der udfordrer normaliteten om lønarbejde.

De finske og danske politikeres vurdering af, hvad borgerløn vil betyde for lønarbejdets rolle i samfundet adskiller sig afgørende; Hvor flertallet af de interviewede danske folketingspolitikere vurderer, at borgerløn vil implicere, at det ikke vil give mening for borgere at tage lønarbejde, opfatter de finske politikere borgerløn som en nødvendighed for, at det bliver ved med at være meningsfuldt at tage lønarbejde. I Folketinget er der altså en dominerende tendens til at italesætte borgerløn i modsætning til normaliteten om lønarbejde, mens der i Rigsdagen er en dominerende tendens til at italesætte borgerløn som en styrkelse og sågar en nødvendighed for opretholdelse af normaliteten om lønarbejde. Denne forskel kan bidrage til at forklare, hvorfor borgerlønsdiskurser, der tilskriver borgerløn positiv betydning, har gunstigere mulighedsbetingelser i Finland end Danmark.

Specialet finder ydermere, at høj arbejdsløshed, folkelig opbakning og en begyndende holdningsændring i fagbevægelsen i Finland har bidraget til at skabe gunstige mulighedsbetingelser for diskurser, der tilskriver borgerløn positiv betydning. En anden væsentlig forskel, der har bidraget til at skabe gunstige mulighedsbetingelser for at samle et politisk flertal bag idéen om borgerløn i Rigsdagen i Finland er, at de finske politikere opfatter borgerløn som en fleksibel idé, der kan tilpasses forskellige partiers værdisystemer. I modsætning hertil opfatter flertallet af de interviewede danske folketingspolitikere borgerløn som en venstreorienteret idé. Endelig peger specialet på, at borgerløn i Finland italesættes som et middel til at opnå eksisterende neoliberale politiske målsætninger, mens borgerløn i Danmark italesættes som et opgør med den neoliberale politiske linje.

Specialet viser, hvordan ideologiske meningskonstruktioner og sproglige betydningsstrukturer begrænser det politiske handlerum. Specialet demonstrerer, at idéen om borgerløn er velegnet til at afsløre naturaliserede kategoriseringer, fordi idéen overskrider sproglige dualismer og synliggør og udfordrer grundlæggende antagelser og principper, som indretningen af de nordiske samfund hviler på. Ydermere viser specialet, hvordan italesættelsen af borgerløn belyser værdimæssige vurderinger, der er indlejret i samfundets klassifikationsmønstre, som bidrager til at institutionalisere ulige magtforhold.

 

Læs hele Julie Worres specialeafhandling her: Nødvendig eller undergravende?
En komparativ kritisk diskursanalyse af italesættelsen af borgerløn i
Danmark og Finland

I forbindelse med den internationale UBI-uge 2017 holdt Julie Worre d. 20. sept. 2017 et foredrag om sit speciale i Kulturhus Indre By, København. Powerpoints fra foredraget kan ses her: Powerpoints fra foredraget

print