Rapport fra BIEN’s 17. verdenskongres 2017

Af Jens Wamsler.

Herunder gengiver jeg mine personlige indtryk fra en vellykket og spændende kongres i Lissabon, 25. – 27. september 2017. Der er således hverken tale om en fyldestgørende eller en objektiv rapport.

 

Mandag 25. september 2017

Efter at de portugisiske værter havde budt velkommen, fik Guy Standing ordet. Hans emne var

800-året for Charter of the Forest

Oprindelsen til UBI kan ifølge Guy Standing tilskrives William Marshall, som formulerede Charter of the Forest, der blev udstedt af den 9 årige kong Henrik III den 6. november 1217 sammen med en revision af Magna Carta. Medens Magna Carta regulerede jordbesiddernes rettigheder, regulerede Charter of the Forest de jordløses adgang til ”The Forest”, som da betød kongens besiddelser af jord. Enhver fri mand og kvinde fik ret til at tage det nødvendige herfra til sin eksistens.

Charter of the Forest mistede sin betydning, efterhånden som private jordbesidderne overtog det meste af ”The Forest”. I 1971 blev loven endeligt ophævet.

Medens 800 året for Magna Carta blev fejret i 2015, er det officielle England ikke interesseret i at fejre 800 års-dagen for Charter of the Forest. Det har Guy Standing så taget initiativ til at gøre for at markere et krav om, at charteret genindføres i form af en ubetinget basisindkomst (UBI).

https://www.youtube.com/watch?list=PLlJ5fC8oWkHmAxZQsq0uukAq4b7OORkEE&v=2eNrDv_0yQ4

……

Efter Guy Standings indlæg kunne man vælge sig ind på en af fire sessioner. Jeg valgte session 2.


Session 2 – Distribution, Pre-distribution and basic income

David Casassas (Barcelona University) indledte med at påpege, at den frit valg-situation, som UBI vil stille arbejderne i, kan blive en styrke for fagbevæglesen.

Herefter kom Simon Birnbaum (Stockholm Universitet) og Jurgen De Wispelaere (Bath University) med et indlæg om deres studie af mulige fælder ved UBI. Det handlede især om faren for at producere tabere. Man må ikke undervurdere behovet for social inklusion.

José Luis Rey Pérez, spansk professor, kom med nogle betragtninger om skat, UBI og lighed. Skelnede mellem pre-distributive og post-distributive skatter. De førstnævnte, som f.eks. grundskyld og formueskat, er ifølge Pérez at foretrække som neutral fordelingsmekanismer frem for de sidstnævnte, som er f.eks. indkomstskat og forbrugsskat. Konkluderede at UBI og skat ikke kan stå alene. Traditionel social velfærdspolitik skal med for at sikre tilstrækkelig lighed.

Bru Lain (Barcelona Universitet) sluttede sessionens oplæg med nogle interessant betragtninger om sammenhængen mellem ejendomsrettigheder og markedets fordeling af indkomster. Hans konklusion var, at når formuefordelingen er skæv, øger markedet ulighederne.

Ikke overraskende, men værd at være opmærksom på.

 

Plenum session om UBI-pilotprojekter

Vi fik præsenteret de igangværende pilotprojekter i Finland, Ontario og Oakland, samt Verdensbankens GiveDirectly projekter i Afrika. Herefter en debat om værdien af pilotprojekter.

Konklusionen blev som sidste år i København, at resultaternes relevans er yderst tvivlsomme. Værdien af pilotprojekter er først og fremmest, at de skaber opmærksomhed om UBI.

https://www.youtube.com/watch?v=L3wS_O-7iiI

http://www.rendimentobasico.pt/files/2915/0603/6840/Karen_Glass_Stanford_Deck_V3.pdf

———-

Herefter ny runde med valg mellem sessioner, hvor jeg valgte Session 6 – UBI, Degrowth & Sustainable Food Systems.  

I denne session havde den franske basisindkomstbevægelse MFRB (Movement Francais pour un Revenu de Base), v. Elena Ambüel et begrundet forslag om ABI (Agrar Basic Income) til landmænd:

CONSIDERING BASIC INCOME THROUGH THE LENSE OF AGRICULTURE

EU’s fælles landbrugspolitik gik oprindelig på at støtte landbruget ved at holde priserne kunstigt oppe. Denne politik er blevet afløst af en liberalisering, hvor støtten primært består af hektarstøtte, d.v.s. støtte udmålt efter landbrugenes størrelse. I 2011 modtog 1,5 pct. af EU’s bønder 76 pct. af støtten og ejede 20 pct. af jorden. En fjerdedel af de små landbrug forsvandt mellem 2003 og 2013.

Timelønnen for landarbejdere i EU ligger på 50-60 pct. af gennemsnitslønningerne i EU og er under stadigt pres som følge af et fortsat mere kapitalintensivt landbrug.

Hensyn til bæredygtighed og fødevaresikkerhed taler for mindre landbrug med en mere alsidig produktion og kontakt med lokale forbrugere.

EU’s fælles landbrugspolitik lægges fast for 6 år ad gangen, og forhandlingerne om landbrugspolitikken for perioden 2020-26 skal i gang nu. MFRB vil op til disse forhandlinger foreslå, at hektarstøtten erstattes af en individuel støtte, der udbetales månedligt til alle fødevareproducenter, ABI (Agrar Basic Income).

Det vil sætte de mindre landbrug i en stærkere konkurrencemæssig situation, som kan være vejen mod et mere bæredygtigt landbrug, og som samtidig kan være et første skridt på vejen mod en generel UBI.

MFRB vurderer, at der vil være god mulighed for at få støtte fra mange sider til en EU landbrugspolitik, der retter sig mod personer i stedet for hektarer, og der er så mange penge på EU’s landbrugsbudget, at det vil kunne række til at finansiere en sådan ABI.

http://www.rendimentobasico.pt/files/8115/0616/9326/Hampel_Research_Paper_Agrarian_Basic_Income.pdf

 

Tirsdag den 26. september 2017

UBI – en kulturel bevægelse (Indledende plenum session)

Philippe Van Parijs (Louvain-universitetet, Belgien) argumenterede blandt andet mod påstande om, at UBI skulle gøre op med retten og pligten til at arbejde. UBI udvider retten til at tage et meningsfuldt arbejde. UBI ophæver pligten til at tage et arbejde, der forekommer en meningsløst, og i stedet arbejde med noget, man finder gavner samfundet. Man kan sige, at UBI giver den enkelte retten til selv at afgøre, hvilket arbejde man føler sig forpligtiget over for.

Ronnie Cowan, MP for den skotske selvstændighedsbevægelse, så i Brexit et grundlag for en ny afstemning om skotsk selvstændighed. I Skotland er der stor interesse for UBI og aktuelle planer om lokale eksperimenter.

Enno Schmidt (Tyskland/Schweitz) var med til i 2006 at starte UBI-bevægelsen i Schweitz. Var godt tilfreds med, at 23 pct. havde stemt for UBI ved folkeafstemningen i Schweitz sidste år. Der vil komme flere folkeafstemninger om UBI. Der er i Schweitz tradition for flere folkeafstemninger om samme emne, jf. f.eks. de mange afstemninger, der skulle til, før kvinderne fik valgret. Han mente ikke, vi skulle bruge mange kræfter på at overbevise andre om, at de skal gå ind for UBI. Vi skal blot plante idéen hos dem, og så lade dem arbejde med den. For ham er UBI-bevægelsen at opfatte som en kulturel bevægelse, hvor idéen ikke er til diskussion for dem, der har taget den til sig.

Cosima Kern havde som konsekvens af, at det ikke er muligt at få udskrevet folkeafstemninger i Tyskland starter enkeltsagspartiet, Bündnis Grundeinkommen, for at henlede tyskernes opmærksomhed på UBI. Målet var at få stillet kandidater op i så mange delstater og valgkredse som muligt ved det tyske Bundestags-valg i september i år.

https://www.youtube.com/watch?time_continue=234&v=ViszRbNaDOY

Ved den efterfølgende sessionsopdeling valgte jeg at deltage i session 13 om UBI og velfærdsstaten.

 

UBI og velfærdsstaten

Jurgen De Wispelaere (University of Bath) fandt, at forskellige velfærdssystemer matte føre til forskellige veje til UBI.

Efter finanskrisen stigende interesse for UBI. Årsager? Der var ikke ordentlige løsninger på håndtering af arbejdsmarkedets problemer. Regeringernes muligheder for at håndtere processen var blevet indskrænket. Det er et paradoks, at de lande, der har mindst brug for UBI, er dem, der har de bedste muligheder for at indføre den.

Antti Halmetojja (Tampere Universitet, Finland) sammenlignede det finske pilotprojekt med de finske normaltilstande og pegede på, at der ikke langt fra det ene til det andet. I Pilotprojektet udbetales 500 € i UBI om måneden, som substituerer arbejdsløshedsdagpenge og jobtilskud, men ikke f.eks. boligstøtte. 95 pct. af arbejdsløshedsdagpengene, som er af samme størrelsesorden, kommer i dag fra staten, og betingelserne for at få dem udbetalt er ikke særligt restriktive.

Otto Lehto (Finland, p.t. Kings College London) opfattede UBI som “Privat property”, en privatsfære, som individet havde ret til, beskyttet både mod markedskræfterne og mod staten.

—-

I de følgende runder af sessioner valgte jeg session 20 Capitalism & Exploitation og session 23 Political economy of UBI, som ikke bibragte mig væsentlig ny viden i relation til UBI.

Tirsdagen sluttede med præsentation af nogle spirende UBI-bevægelser i det fjerne Østen. Enno Schmidt havde været en tur derovre, og havde fået sat noget i gang.

UBI i det fjerne Østen.

Ping XU kunne på vegne af UBI-Taiwan fortælle, at landet lider under lave lønninger og høje huslejer. Bevægelsen i Taiwan supportes af nogle unge amerikanske universitetsfolk, Tyler Prochazka og James Davis. En rimelig UBI til alle i Taiwan vil koste ca. 15 pct. af GPD.

Masahico Yamada repræsenterede UBI-bevægelsen i Japan. Han er tidligere landbrugsminister, men forlod regeringen, da den indledte forhandlinger om TTP, som Yamada mente ville ødelægge japansk landbrug.

Yamada fortalte, at det efter den kraftige økonomiske vækst i Japan fra 1960 til 1980 er gået noget tilbage. Mange jobs er outsourcet til andre asiatiske lande med lave lønninger, og de små og mellemstore virksomheder har svært ved at klare sig. På grund af dette sammenholdt med den tiltagende automatisering kunne UBI ifølge Yamada være en vældig god løsning for Japan.

https://www.youtube.com/watch?time_continue=10&v=8fA7K6rOh0Q

 

Onsdag 27. september

Onsdag deltog jeg under runderne med valgfrie sessioner i session 30 om UBI og fremtidens arbejde og session 36 om Implementering af UBI. Den sidstnævnte handlede ikke om den økonomiske implementering, som jeg havde ventet, men om hvordan man fremmer den generelle forståelse for, hvad UBI er. Fra sektionen om fremtidens arbejde var Lene Scholiers præsentation af SMart interessant:

 

Reinventing the world of work

Lene Scholiers er aktiv i organisationen SMart (Société Mutuelle pour Artistes), en platform, der er startet i Belgien i 1998 med det formål at hjælpe kunstnere med rådgivning, praktisk hjælp til administrative opgaver og i det omfang, det er muligt, social og finansiel støtte. Platformen henvender sig i dag til en bredere kreds af iværksættere og freelancere og har 75.000 medlemmer fordelt på 8 lande. Dens mission er at være et alternativ til, hvad de kalder ”the uberisation of the economy”, hvor selskaber som Uber sætter sig på store dele af det frirum for deleøkonomi og informationsudveksling, som Internettet har skabt. Chaufførerne er økonomisk og teknologisk så afhængige af Uber, at de reelt er at betragte som ansatte, men uden ansattes beskyttelse og rettigheder.

For at genopfinde arbejdets verden, har SMart sat sig 4 mål:

  1. At arbejde for en samarbejdende økonomi fremfor en udbyttende økonomi.

Et samarbejde baseret på, at medlemmerne gensidigt understøtter hinanden fremfor et arbejdsgiver/arbejdstagerforhold.

 

  1. At udnytte økonomiske stordriftsfordele og socialt samarbejde for at øge solidariteten mellem medlemmerne.

Når mange går sammen, giver det muligheder for fælles løsninger omkring administration, forsikring, advokatbistand, it-systemer m.m samt gensidig erfaringsudveksling.

 

  1. Forene forskellige former for arbejde og arbejdere i et europæisk socialt velfærdssystem.

Platformen tilbyder bl.a. hjælp i form af forsikringer, mikrolån og udlæg. Men har ikke tilstrækkeligt grundlag til at udbygge det til et egentlig europæisk socialt velfærdssystem. Formuleringen af et mål herom må derfor opfattes som en opfordring til politikere om at arbejde herfor.

 

  1. Retten til at udføre sociale eksperimenter på europæisk plan

Dette sidste mål skal ses på baggrund af, at organisationen har haft visse problemer med de franske myndigheder om retten til at påtage sig arbejdsgiverfunktioner for medlemmerne.

 

http://www.rendimentobasico.pt/files/8115/0616/9326/Hampel_Research_Paper_Agrarian_Basic_Income.pdf

——–

Ind imellem sessionerne onsdag fremlagde de 22 deltagende lande hver en 5 min. rapport om deres aktiviteter i det forgangne år.

——–

Dagen sluttede med en ganske underholdende plenumdebat mellem professorerne Eduardo Suplicy fra Brasilien og Francisco Louca fra Portugal. Begge har været aktive politisk på venstrefløjen.

 

Hvad skal komme først – Velfærdssamfund eller UBI?

Udgangspunktet for debatten var, at velfærdssystemet i hverken Brasilien eller Portugal er nær så udviklet som i de skandinaviske lande.

Francisco Louca fandt, at udvikling af velfærdssamfundet var det vigtigste, og at man ved at tage UBI først risikerer, at politikerne så undlader at udbygge et ordentligt sundhedsvæsen og sociale sikring.

Eduardo Suplicy mente, at UBI var lettere af forstå og skaber fred og følelse af frihed. Han har besøgt pilotprojekter i Finland og Ontario og set, hvilken virkning udbetaling af UBI har i disse projekter. Han foreslog, at Trump i stedet for at bygge en mur til Mexico for 28 mia. $ udbetaler pengene som UBI til mexicanerne. Så skal de nok blive hjemme.

https://www.youtube.com/watch?time_continue=104&v=t8iNIarglzg

—————-

Det skal nævnes, at det brasilianske parlament i 2001 på forslag fra Eduardo Suplicy som det første land i verden har vedtaget at indføre UBI. Loven blev underskrevet af Præsident Lula Da Silva i 2004. Så nu mangler Brasilien bare at skaffe penge til at implementere loven. Det kan måske godt tage nogen tid, inden finansieringsgrundlaget er på plads.

—————–

Næste BIEN verdenskongres bliver i Tampere i Finland 24.-25. august 2018.

Den 23. august er der separat møde for de nordiske lande.

print