UBI Nordic konferencen 2016

ubinordicintro_700

Den nordiske UBI-konference, som BIEN Danmark arrangerede i samarbejde med Alternativet i Fællessalen på Christiansborg, den 22.-23. september 2016, fik et noget nær perfekt forløb, og i tiden efter har vi fået mange positive tilbagemeldinger og god omtale på de sociale medier. Nogle mente endda at det var den bedste konference de havde været til i mange år.

På konferencens hjemmeside ubi-nordic.org ligger der nu et stort antal billeder fra de to konferencedage og links til mange timers video. Herfra kan man også downloade oplægsholdernes papers og PowerPoint-præsentationer.

Vi er meget glade for den kontakt vi har fået etableret og konsolideret med Alternativet, og det er bestemt vores indtryk at interessen og fornøjelsen er gensidig. Helt konkret har vi fået et løfte om at vi “til hver en tid” er velkommen tilbage på Christiansborg. Det er jo bestemt en overvejelse værd.

print