Udsigten til Borgerløn i Danmark

Af Helle Wisbech.

Ved BIEN Danmarks årsmøde 17. marts 2018 holdt Jørn Loftager et foredrag med titlen: Udsigten til Borgerløn i Danmark. Jørn Loftager er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og har i mange år forsket og skrevet om borgerløn/basisindkomst.

Anledningen til foredraget var denne kronik af Jørn Loftager i Information 27. oktober 2017: Intet tyder på, at borgerløn vil få folk til at blive liggende på sofaen. (kun for abonnenter)

Jørn Loftager (JL) begyndte med et kort historisk oprids af socialvæsen, udsathed og demokratiperspektiv. Og når vi nærmer os den umiddelbare historie – fra 60`erne og frem – kommer vi til overvejelser som konkret bygger op til den virkelighed vi står i nu, og tankerne om Udsigten til borgerløn.

Fra 1960 til 1994 var der en vækst i antal af 19-66årige modtagere af offentlige indkomstoverførsler fra 189.000 til 932.000. Vi havde høj arbejdsløshed og dagpenge uden udløb, kontanthjælp, overgangsydelse, orlovsordninger. Det var en periode hvor meget blev prøvet af, bl.a. uddannelsesorlov og sabbatorlov var måder at fordele arbejdet anderledes og give folk mulighed for at opkvalificere sig, prioritere familie, rejseoplevelser eller andet, der – med andre briller på – kunne kategoriseres som luksus. Det var også i denne periode Den frie Ungdomsuddannelse var en succes.

Der opstod en frygt for et totredjedelssamfund, med marginalisering og polarisering. Man nedsatte Socialkommissionen som fik til opgave at kulegrave området og komme med bud på nye løsninger.

Og forandringerne kom. Ikke som Her-og-nu-store omvæltninger, men bl.a. gennem det JL kalder Den stille aktiveringsrevolution. Arbejdsløse skulle ikke bare gå dér og være ledige, de skulle yde noget. Denne aktiveringsknap er der til stadighed blevet skruet på lige siden. Økonomer i 70´erne havde en tro på overførslers værdi. Ved overførsel fra rig til fattig steg den samlede velfærd. I 90´erne ser man overførsler som noget der tages fra “os andre”. Fra at overførsler blev set som en del af en løsning blev de til problemet. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde bliver et argument for en stadig beskæring af understøttelse og kontanthjælp, og stramning af vilkårerne hvorunder de modtages. Politikersproget bliver fyldt af økonomisk og moralsk nødvendighed: neoliberal paternalisme. “Nødvendighedens politik”, som selv socialdemokraterne hopper med på. Sammen med fagbevægelsen bekymrer de sig for De leverpostejssmørende, en ny kategori af arbejdstagere, som man vil passe på ikke at håne indirekte, ved at andre bare får penge udbetalt uden at yde noget. Også Førtidspensionsreformen skaber ny retorik. Alle skal være ”En del af fællesskabet” og det bliver man igennem en plads på arbejdsmarkedet, koste hvad det vil, om du så skal køres ind på sengelejet. Jobcentre, A-kasser, rehabilitering, Anden-aktører – hele området bliver underlagt nye procedurer i en bølge at New Public Management.

Og her står vi så i dag – og en ny interesse for borgerløn viser sig, både i Danmark og internationalt. Ændringer på arbejdsmarkedet som placerer flere og flere i prekære positioner, robotisering, social ulighed og en problematisering af at finde løsning i et øget arbejdsudbud øger interessen for at finde nye løsninger.

Jørn Loftager belyser nogle af udfordringerne i debatten om borgerløn. Vil den virke aktiverende eller passiviserende? Inkluderende eller ekskluderende? Skal den komme i form af en egentlig udbetaling eller en negativ indkomstskat? Hvordan samler vi grundlag for en kvalificeret stillingtagen, f.eks. erfaringer fra forsøg og fra de tidligere generøse ydelsesformer vi har haft i DK. Hvordan får vi skabt en grundindstilling om gensidighed i samfundet, som må danne basis for en borgerløn. Kan man forstille sig en social værnepligt?

Her sluttede Jørn Loftager sit oplæg, som jeg personligt fandt meget inspirerende og oplysende, og JL lagde op til debat i grupper med følgende temaer:

  • Borgerløn og politisk ideologi. Hvorfor har borgerlønnen tilhængere såvel som modstandere til både højre og venstre i det politiske spektrum?
  • Borgerløn og fagbevægelse. Hvorfor har fagbevægelsen været kritisk over for borgerlønnen? Hvordan vil en borgerløn påvirke fagbevægelsens rolle?
  • Betingelser for borgerløn. Skal en borgerløn være betinget af statsborgerskab eller fast (lovligt) ophold? Ville en pligt til uddannelse eller en social værnepligt som betingelse for borgerløn bryde med det centrale i ideen?
  • Borgerløn og retfærdighed. Med en borgerløn vil dovne kunne leve af flittige og arbejdsommes ‘egne penge’. Kan det være retfærdigt? Forudsætter borgerløn en stærk (protestantisk?) arbejdsetik?
  • Borgerlønnen og andre overførsler. Vil en borgerløn kunne erstatte alle nuværende overførselsindkomster, eller vil der være behov for andre (supplerende) ydelser? Hvilke?
  • Borgerløn og sammenhængskraft. Vil en borgerløn svække eller forstærke nuværende tendenser til øgede sociale og geografiske skel og parallelsamfund?

 

Powerpoints fra foredraget kan ses her: Udsigten til Borgerløn i Danmark.

Kortfattet referat fra grupperne kan læses her.

Jørn Loftager henviste under foredraget til sin bog Politisk Offentlighed og Demokrati i Danmark. Bogen kan downloades gratis som e-bog (eller købes som fysisk bog) her: https://unipress.dk/udgivelser/p/politisk-offentlighed-og-demokrati-i-danmark/

print