Universel borgerløn og reel marginalskat

Af Jens Wamsler.

Hvorfor skal borgerlønnen være universel?

Foreningen Bien Danmarks formål er indførelse af borgerløn i Danmark som en ubetinget basisydelse til alle borgere i landet.

At basisydelsen skal være ubetinget betyder, at den skal udbetales til alle, rig som fattig, uden en forudgående behovsvurdering. Den skal være universel.

For at kunne udbetale samme borgerløn til alle skal der opkræves mere.

Der vil alt andet lige skulle opkræves ca. 25 pct. ekstra af de personlige indkomster i skat for at finansiere en borgerløn til alle over 18 år på 6.000 kr. om måneden.

Det kan forekomme underligt, at man på denne måde vil tage og give til stort set alle. Hvorfor skal de, der i forvejen har en høj indkomst have borgerløn?

Det skal de for, at vi kan komme af med stigmatiseringen af dem, der i dag er på overførselsindkomst. Og for at det skal kunne betale sig at arbejde for alle.

Overførselsindkomster, der ikke er universelle, vil jeg kalde erstatningsindkomster, fordi de erstatter en udebleven indkomst.

Erstatningsindkomster må i sagens natur nedtrappes eller bortfalde, når modtageren heraf får indkomst. Det gør det vanskeligere for dem, der er havnet i en sådan situation at se, hvorledes de kan komme ud af den. At få et lavtlønnet arbejde eller et deltidsarbejde giver jo ikke nogen mærkbar indkomstfremgang.

Den reelle marginalskat

Med en universel borgerløn og en skatteforhøjelse til alle, kommer alle til at få borgerløn og en højere marginalskat (med marginalskat, mener jeg den procentdel af en merindkomst, man betaler i skat).

Skal man se på, hvor meget man reelt får ud af lønarbejde, er det imidlertid ikke tilstrækkeligt at se på den procentdel af en arbejdsindkomst, som man betaler i skat. Man må også se på, om man mister overførselsindkomster eller andre sociale ydelser som følge af arbejdsindkomsten.

Tager man ændringen i overførselsindkomster med i billedet, kommer man frem til det, som jeg vil kalde den reelle marginalskat. Et udtryk for, hvad den reelle økonomiske gevinst er ved en arbejdsindkomst.

Eksempler, der illustrerer fordelen ved universaliteten

Den reelle økonomiske gevinst ved en arbejdsindtægt med og uden universel borgerløn illustreres ved at sammenligne to eksempler. Et hvor basisindkomsten er for alle og et hvor den er for ’de fattige’ (gradueret borgerløn).

Gradueret borgerløn: Borgerløn på 6.000 kr. pr. md. udbetales i det omfang, arbejdsindtægten er mindre end 6.000 kr. Arbejdsindtægter ud over de første 6.000 kr. beskattes med 30 pct.

Med universalitet: Der udbetales ubetinget 6.000 kr. til alle pr. mnd. uafhængigt af arbejdsindtægt. Al arbejdsindtægt beskattes med 55 pct. (30 pct. + 25 pct.) fra den først tjente krone.

Den reelle marginalskat i eksemplerne er beregnet som den del af ens indkomst, som man enten betaler i skat eller får reduceret sin overførselsindkomst med. En reel marginalskat på 100 pct. vil sige, at man ikke får mere i samlet indtægt ved at arbejde end ved at lade være. En reel marginalskat på 0 ville betyde, at ens arbejdsindtægt ubeskåret gik til at forøge ens samlede indtægt.

 

Den reelle marginalskat med universel borgerløn:

Arbejdsindtægt Universel borgerløn til rådighed efter skat reel marginalskat
2000 6000 6900 55
6000 6000 8700 55
8000 6000 9600 55
10000 6000 10500 55
12000 6000 11400 55
15000 6000 12750 55
20000 6000 15000 55
25000 6000 17250 55
35000 6000 21750 55
50000 6000 28500 55

Som det ses af kolonnen længst til højre er den reelle marginalskat med en universel borgerløn 55 pct. for alle. Det vil sige, at alle – lavtlønnede som højtlønnede – får det samme økonomiske udbytte af påtage sig ekstra lønarbejde.

 

Den reelle marginalskat med gradueret borgerløn:

arbejdsindtægt gradueret borgerløn til rådighed efter skat reel marginalskat    
2000 4000 6000 100    
6000 0 6000 100    
8000 0 7400 83    
10000 0 8800 72    
12000 0 10200 65    
15000 0 12300 58    
20000 0 15800 51    
25000 0 19300 47    
35000 0 26300 42    
50000 0 36800 38    

 

Kolonne til højre viser den reelle marginalskat ved lønarbejde, hvis borgerlønnen ikke gøres universel. Arbejdsindtægter på op til 6.000 kr. pr. måned giver så intet økonomisk udbytte.

For andre lave indkomster vil udbyttet af en arbejdsindtægt være beskedent. Ved en arbejdsindtægt på 10.000 kr. får man kun en fremgang i nettoindtægt på 28 pct. De resterende 72 pct. går til skat og til reduceret overførselsindkomst. Har man en månedlig arbejdsindtægt på 20.000 kr. eller mere, får man til gengæld et større udbytte ved at arbejde, når borgerlønnen ikke er universel end, hvis den er universel.

Konklusion

Konklusionen er, at en universel borgerløn giver et væsentligt større økonomisk incitament for de lavtlønnede til at arbejde end det eksisterende system med erstatningsindkomster.

Sammenholder man den universelle borgerløn med den skat, der er nødvendig for at finansiere den universelle borgerløn, giver det også en god forklaring på, hvorfor det giver mening at give borgerløn til de rige.

Når 25 pct. af ens indkomst går til at finansiere borgerløn, vil det sige, at én, der f.eks. har en månedlig arbejdsindtægt på 30.000 kr., godt nok i samme måned får en borgerløn på 6.000 kr., men også i samme måned via skatten har afleveret 25 pct. af de 30.000 kr., d.v.s. 7.500 kr. til finansieringen af borgerlønnen.

 

3 comments

  • Leo Nygaard

    Hvis Warmslers model er BIENs model, bør BIEN skifte navn til Illussionisternes Sammenslutning.
    Aldrig bliver dette realistisk i Danmark og BIEN må fortsætte sin ørkenvandring.
    Uden mig.
    Alternativet er på vej med første skridt, Men de er jo også nød til at være realpolitiske.
    Herudover mener jeg, at indkomstskatten skal afskaffes, og i den sammenhæng bliver det hele overflødigt.

    • Jens Wamsler

      Min model skal betragtes som en regnemodel.
      Den gør det muligt at se, hvor stor udgiften til borgerløn på forskellige niveauer vil være i forhold til de samlede indkomster i Danmark.
      Hverken jeg eller BIEN’s bestyrelse har taget stilling til, hvor stor borgerlønnen skal være eller, hvordan den skal finansieres.

      • Leo Nygaard

        Jens – Min indvending går på at indtægts- og udgiftssiden – social tryghedssikring og skattesystem – i statsbudgettet gøres indbyrdes afhængige. Det betyder også, at UBI´en bruges til udligning/progressivitet gennem skattesystemet, hvilket er er selvstændigt politikområde.
        Disse sammenhænge er en hæmsko for indførelsen.
        Spændende, hvordan det nye tyske parti strikker det sammen.