Vil færre arbejde?

En indvending mod basisindkomst lyder, at hvis den indføres, er der mange, der vil holde op med at arbejde, når de får penge alligevel. Nogle økonomer hævder, at med ubetinget basisindkomst vil  arbejdsudbuddet falde og det samlede velfærdsgrundlag vil dermed blive reduceret.

Det modsatte kan imidlertid også ske: med en ubetinget basisindkomst som grundlag kan der være flere, der melder sig på arbejdsmarkedet fordi det kan betale sig at supplere deres indtægt med en arbejdsindtægt, når den ikke bliver modregnet i basisydelsen.

Der er ingen der ved, hvordan en basisindkomst vil påvirke arbejdsmarkedet, før man har prøvet det (og man kunne jo blive klogere på det, hvis man lavede nogle forsøg). Der vil nok være nogle, der vil trække sig ud af arbejdsmarkedet, hvis de kan få basisindkomst, men der vil også være nogen, der vil træde ind på arbejdsmarkedet, fordi det vil blive lettere og bedre kan betale sig, end det kan under det nuværende system.

Danskernes arbejdsmotivation er blandt de højeste i Europa, og der er god grund til at forvente, at mindst lige så mange som nu vil tage arbejde, både fordi de dermed kan supplere deres basisindkomst for at opnå en mere acceptabel levestandard og fordi lønindtægten ikke er den eneste grund til, at man arbejder. Der er andre motiver til at arbejde: det sociale samvær på arbejdspladsen, følelsen af at være med til at gøre nytte, glæden ved at yde en personlig indsats, stoltheden ved at præstere noget af kvalitet og styrke sin selvværdsfølelse.

Ethvert samfund består af samarbejdende mennesker. Det er ikke hensigten med basisindkomst, at borgerne ikke skal arbejde, men at man  skal kunne vælge mere fleksibelt, hvor meget lønarbejde man har brug for på forskellige tidspunkter i livet. Samtidig vil basisindkomst medføre, at ingen bliver låst fast i en af de økonomiske fælder, hvor det ikke kan betale sig at arbejde.

print