Nyt om Folkemødet på Bornholm
Vi har et par ændringer og tilføjelser til vores program på Folkemødet i Allinge d. 12. - 15. juni. I BIEN Danmarks telt kan du nu bl.a. møde:
Frank Erichsen ("Bonderøven" fra DR)
Jørn Henrik Petersen (Syddansk Universitet)
Kristian Weise (CEVEA)
Morten Kelstrup (Københavns Universitet)
Ole Bjerg (CBS)
Otto Brøns-Petersen (CEPOS)
Preben Wilhjelm (tidl. folketingsmedlem for VS)
Søren Christian Hansen (Retsforbundet)
Thomas Boje (RUC)
Torsten Gejl (Alternativet)
Erik Christensen og Ebbe Lauridsen (BIEN Danmark)
Programmet ser nu sådan ud:
Torsdag 12. juni
14.00: Åbning af Folkemødet
17.30: Åbning af BIEN Danmark
Fredag 13. juni
10.00 - 11.00: Et socialt Europa? EU og basisindkomst. Dialog mellem Erik Christensen (BIEN Danmark) og Morten Kelstrup (Københavns Universitet).
11.30 - 13.00: Paneldebat om politiske partiers og fagbevægelsens forhold til basisindkomst. Deltagere: Ebbe Lauridsen (BIEN Danmark), Torsten Gejl (Alternativet) og Søren Christian Hansen (Retsforbundet).
15.00 - 17.00: Basisindkomst som en mulighed for videreudvikling af velfærdssamfundet. Preben Wilhjelm (tidl. folketingsmedlem for VS), Jørn Henrik Petersen (professor, SDU) og Thomas Boje (RUC).
Lørdag 14. juni
11.30 - 13.00: Paneldebat om økonomiske politiske muligheder for basisindkomst. Otto Brøns-Petersen (CEPOS), Kristian Weise (CEVEA), Ole Bjerg (CBS).
15.00 - 16.00: Dialog om penge (skabelse) og basisindkomst mellem Ole Bjerg (CBS) og Erik Christensen (BIEN Danmark).
16.00 - 17.00: Dialog om naturens vækst og pengenes vækst mellem Ole Bjerg (CBS) og Frank Erichsen ("Bonderøven" fra DR).
Søndag 15. juni
10.00 - 11.00: Basisindkomst og erhvervsudvikling på småøerne
14.00 - 15.00: Afslutning af Folkemødet
Støtte til Folkemødet
Vi har nu også fået støtte fra 1. maj Fonden til vores engagement på Folkemødet, hvilket vi siger tak for. Pengene falder på et tørt sted, da der hele tiden dukker nye udgifter op i forbindelse med mødet.
Vi håber stadig på, at flere frivillige vil melde sig til at hjælpe til i vores telt en eller flere af de dage, Folkemødet varer. Kontakt Ebbe Lauridsen på info@web-media.dk - mobil: 2849 9918.
Podemos - nyt spansk basisindkomst-parti - har vundet 5 pladser i EU-parlamentet
Partiet Podemos (navnet betyder "Vi kan") har, selv om det blev stiftet for blot 3 måneder siden, vundet 5 mandater af de 54, som Spanien råder over i Europaparlamentet og har dermed overrasket alle. Partiet vandt 8% af stemmerne, idet de fik 1,2 million stemmer. Partiet er opstået på baggrund af protestbevægelsen "Indignados", og de har ubetinget basisindkomst (UBI) på deres politiske program. Læs mere om partiet her:
http://openeuropeblog.blogspot.dk/2014/05/meet-podemos-great-newcomer-of-european.html
og her:
http://binews.org/2014/06/spain-new-political-party-that-endorses-big
Nu over 1500 likes på vores Facebook-side
Som I måske har bemærket, har vi på Facebook-siden Ubetinget Basisindkomst nu rundet de 1.500 likes. Det går stille og roligt fremad og tilslutningen til at få indført en Ubetinget Basisindkomst til alle mennesker, bliver heldigvis større og større. Så lad os også fremover sammen fortsætte arbejdet for indførelse af en Ubetinget Basisindkomst, så alle mennesker kan opnå et liv med øget frihed, tryghed og værdighed.
BIEN Danmark på de sociale medier
Facebookside: https://www.facebook.com/UbetingetBasisindkomst
Facebook debatforum: https://www.facebook.com/groups/BIEN.Danmark/
Google+: https://plus.google.com/u/1/+BasisindkomstDkBIEN
YouTube: http://www.youtube.com/user/biendanmark
Twitter: http://www.twitter.com/biendanmark
Avaaz: http://www.basisindkomst.dk/avaaz