Borgerlønsbevægelsen - Nyhedsbrev - 3. september 2014

Eksistenslinjen - livet er mere end arbejde

En opsigtsvækkende spørgeundersøgelse forud for det svenske valg den 14. september viser at tre ud af fire svenskere kunne finde på at stemme på et parti som støtter "eksistenslinjen" frem for "arbejdslinjen". Eksistenslinjen er et alternativ til den gængse arbejdslinje og indebærer, at alle mennesker har lige ret til en basal tryghed uanset, hvad der sker i livet. Eksistenslinjen er en ny velfærdsmodel som indbefatter basisindkomst hvor alle får del i samfundets økonomiske udvikling. Undersøgelsen har omfattet 1045 personer i alderen 18-80 år, tilfældigt og repræsentativt udvalgt fra hele Sverige.

Blandt de partier i Sverige der støtter basisindkomst er partiet Enhet (som 20% svarede at de ville overveje at stemme på) og Piratpartiet.

Læs mere her:
www.mynewsdesk.com/se/pressreleases/20-kan-taenka-sig-att-roesta-paa-enhet-redan-i-hoestens-val-1042808


7. Internationale basisindkomstuge

Den 7. UBI-uge finder sted d. 15.-21. september under mottoet "Building Social Cohesion in Europe”. Alle lande, grupper eller enkeltpersoner under UBI Europe opfordres til at deltage med en UBI-relateret aktivitet eller event, fx et møde, et foredrag, en filmforevisning eller noget helt andet.

Ugens tema er bl.a. valgt for at understrege, at de mange bevægelser i Europa for basisindkomst nu har intensiveret samarbejdet med det formål at skabe et mere socialt retfærdigt og demokratisk Europa baseret på en ubetinget basisindkomst til alle.

Der er mulighed for at annoncere de aktiviteter, man måtte have planer om, på den til formålet oprettede portal. Se linket herunder.

For også rent visuelt at understrege betydningen af ugens tema indbydes man til at lade sig fotografere ved siden af byskiltet for den by, man bor i, gerne ledsaget af nogle få ord om, hvorfor man støtter ubetinget basisindkomst. Nærmere oplysninger herom kan fås ved at følge links fra portalen.

International Basic Income Week


Fattigdomskonference 21. september i Svendborg

Organisationen Bekæmp Fattigdom NU afholder en konference om fattigdom i Svendborg, 21. september 2014 kl. 11-16. Nærmere oplysninger på organisationens Facebookside:

https://www.facebook.com/FattigdomsKonference?fref=ts

og den til formålet oprettede eventside:

https://www.facebook.com/events/1576151685945730/

Videoer fra den 15. BIEN kongres i Montreal juni 2014

Basic Income Canada Network har uploadet en serie videoer fra den 15. internationale BIEN kongres, som fandt sted i Montreal i juni. Her kan du bl.a. se eller gense toneangivende forskere og aktivister som Guy Standing, Van Parijs, Karl Widerquist, Steven Shafarman, Enno Schmidt, Barb Jacobson og Stanislas Jourdan. https://www.youtube.com/channel/UCcaYv8yV1ZlpjcDC0okvwUA

Kontingent

Der er stadig en del A-medlemmer, der ikke har betalt kontingent for 2014. Det håber vi, at de vil tage sig sammen til at gøre, da vores mulighed for aktiviteter er afhængig af vores økonomi.
Kontingentet er 200 kr. pr. år, 100 kr. for studerende. Indbetaling sker via bankoverførsel til:
Reg.nr. 8401
Konto nr. 1194895

 

BIEN Danmark på de sociale medier

Facebookside: https://www.facebook.com/UbetingetBasisindkomst

Facebook debatforum: https://www.facebook.com/groups/BIEN.Danmark/

Google+: https://plus.google.com/u/1/+BasisindkomstDkBIEN

YouTube: http://www.youtube.com/user/biendanmark

Twitter: http://www.twitter.com/biendanmark

Avaaz: http://www.basisindkomst.dk/avaaz