Partier og bevægelser, der går ind for basisindkomst

Hvis man vender blikket væk fra de etablerede partier, der har besat pladserne i Folketinget, findes der i Danmark en række andre partier og bevægelser, der går ind for basisindkomst i en eller anden form. Vi har bedt nogle af dem om at beskrive deres vision om en universel basisindkomst, og svarene bringes her nedenfor. Det er ikke dem alle, der støtter en helt ubetinget basisindkomst (sådan som vi ønsker os den i BIEN Danmark), men vi ser det som en glædelig udvikling, at der er så mange, der nu sætter basisindkomst på dagsordenen i en eller anden form.

Vi bringer udtalelser fra disse partier:

Alternativet
Visionspartiet
CenterPartiet
De Grønne
Podemos Danmark
Retsforbundet

Alternativet

Alternativet går ind for basisydelse uden modkrav i stedet for kontanthjælp
Vi ønsker at forenkle det nuværende system og erstatte kontanthjælpen med en fast basisydelse uden særlige kontrolforanstaltninger. Dette indebærer et opgør med den gensidige forsørgelsespligt for samboende, ikke-gifte partnere. Denne ydelse gives dog kun til folk, der ikke har tilstrækkelig indkomst, og er derfor ikke ubetinget basisindkomst.

Tiltaget skal suppleres med et langt større fokus i beskæftigelsessystemet på, hvordan vi bedst muligt kan støtte de personer, der har behov for det. Det skal altså være en ressource, som borgere kan drage nytte af i form af rådgivning, vejledning og anden støtte. Der skal ydes løbende vejledning og sparring med den enkelte, så vi ikke overlader folk udenfor arbejdsmarkedet til sig selv.

Beskæftigelsessystemet skal i langt højere grad tage hensyn til forskellige erhverv, herunder personer som har sæson- og projektansættelser. Et eksempel er kunstnere, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet ofte er præget af projektansættelser og som har behov for at kunne udvikle og vedligeholde deres talent løbende.

I forbindelse med konverteringen af kontanthjælp ønsker Alternativet også at understøtte og styrke sammenhængen og fællesskabet i samfundet. Alternativet ønsker at understøtte frivilligt arbejde i alle afskygninger. Det kan være som besøgsven på plejehjemmet, lektiehjælp, træner i den lokale sportsklub, mentor for nye tilflyttere til landet og lignende. Der skal altid være mulighed for at lave frivilligt arbejde, også selvom man er arbejdsløs eller på kanten af arbejdsmarkedet."

Hjemmeside: alternativet.dk

Rune Wingård, spidskandidat for økonomisk omstilling, uddannelse og forskning i Alternativet.

Visionspartiet

Ubetinget basisindkomst

VisionsPartiet vil arbejde for grundige undersøgelser af muligheden for ubetinget basisindkomst. Flere samfundseksperimenter i f.eks. afgrænsede regionale områder kan give grundlæggende erfaringer for, hvordan en eventuel ubetinget basisindkomst kan udformes. Ubetinget basisindkomst er et beløb, der udbetales til alle, som en generel ret for alle borgere i samfundet.
Ubetinget basisindkomst har en sådan størrelse, at det er muligt at leve af den, om end på et beskedent materielt niveau.

Ubetinget basisindkomst vil forenkle det sociale system på en meget lang række områder, og den vil fjerne det tyngende klientgørelsesproblem for mange arbejdsløse.

Ubetinget basisindkomst vil give større personlig frihed for den enkelte til at indrette tilværelsen, den vil gøre arbejds- og samfundslivet langt mere fleksibelt, og den vil bl.a. fremme, at langt mere ansvar og opgaver kan flyttes til lokalområderne.

Ovenstående er hentet fra:
http://visionspartiet.dk/index.php/politik/politiske-maal/samfundsstrukturer Hvor det indgår i en større kontekst.

Søren Skogstad Nielsen

CenterPartiet

CenterPartiet: Grundlæggende skatterabat

CenterPartiets forslag til basisindkomst består af en grundlæggende skatterabat.

De nuværende udgifter til kontanthjælp, pensioner, statstilskud til arbejdsløshedsdagpenge m.v. erstattes med en negativ skat, som vil sikre alle et eksistensminimum. Ved negativ skat etableres en grundlæggende skatterabat, der svarer til det minimum, en borger forventes at kunne leve for – en defineret fattigdomsgrænse svarende til f.eks. den nuværende kontanthjælp eller folkepension efter skat.

Skatterabatten skal omfatte alle borgere uanset alder eller baggrund, men for unge under en bestemt alder kan skatterabatten være lavere, så den fx svarer til de nuværende børneydelser. Den grundlæggende skatterabat er knyttet til hvert enkelt individ uafhængigt af, hvordan man vælger at leve i forskellige familie- og samlivsformer. Dermed afskaffes den fælles forsørgelsespligt for samlevende.

Indtil skatterabatten er fuldt udnyttet modregnes skatten heri. Udnyttes skatterabatten ikke til fulde, vil det overskydende beløb blive udbetalt til borgeren. En borger, der ikke har nogen indtjening, vil således få udbetalt hele skatterabatten.

I dag bliver den arbejdsløse trukket krone for krone i kontanthjælpen, hvis vedkommende finder et deltidsarbejde. Men ved indførelse af skatterabatten vil trækket i skatterabatten kun svare til den skat, der skal betales af det ekstra tjente beløb. Dermed sikres den arbejdsløses motivation til fortsat at søge beskæftigelse.

CenterPartiet har ikke sat et beløb på, hvor stor skatterabatten skal være – det må fastsættes ud fra vilkårene, når der er et flertal for at indføre det. Men måske kan et tal-eksempel gøre det tydeligere: Lad os sige, at den grundlæggende årlige skatterabat er på 120.000 kr.. En arbejdsløs borger vil få udbetalt 10.000 kr. om måneden. Hvis vedkommende får et deltidsjob til 8.000 kr. om måneden, skal skatten heraf fratrækkes skatterabatten. Hvis skatteprocenten er på 50, vil det sige, at der skal trækkes 4.000 fra de 10.000. Borgeren vil altså have 14.000 kr. til rådighed om måneden (8.000 kr. i indtægt og 6.000 kr. i skatterabat). På årsplan altså 168.000 kr. mod de kun 120.000 kr., uden deltidsjobbet. I dette eksempel vil skatterabatten først falde helt væk ved en indtægt på 240.000 kr. Først med den indtægt vil der direkte skulle betales skat af indtægten.

Den grundlæggende skatterabat vil således motivere til, at man påtager sig arbejde som lønmodtager, men vil naturligvis også give bedre mulighed for som iværksætter at starte selvstændig virksomhed.

Indførelsen af den grundlæggende skatterabat finansieres med bortfald af de nuværende sociale ydelser, bl.a. udgifter til kontanthjælp, pensioner, statstilskud til arbejdsløshedsdagpenge, SU m.v., ligesom det offentlige tilskud til arbejdsløshedskasserne bortfalder. Børnetilskud og lignende erstattes af en skatterabat for hvert enkelt barn. Der spares desuden betydeligt på den kommunale administration af regler og cirkulærer samt kontrol af bistandsmodtagere, idet der allerede er den nødvendige indsigt i borgernes økonomi.

Der vil fortsat være borgere, hvis personlige situation permanent eller akut er svækket eller truet, så de for en kortere eller længere periode har behov for at få tildelt særlige tillægsydelser. Dette skal ske efter en vurdering af den enkeltes behov. Den enkelte borger kan desuden, om han ønsker det, tegne supplerende arbejdsløshedsdækning på forsikringsbasis.

Men den grundlæggende skatterabat sikrer princippet om grundlæggende økonomisk tryghed for alle – en styrkelse af individets frihed og uafhængighed både i forhold til arbejdsmarkedet, staten og det civile samfund. Den vil skabe større fleksibilitet og frihed på arbejdsmarkedet og medvirke til at fordele lønarbejdet bedre. Den såkaldte fattigdomsfælde vil ikke længere udgøre noget problem, da det, man tjener, ikke vil blive modregnet i den grundlæggende skatterabat – kun skatten heraf. Det vil således altid kunne betale sig at arbejde, også selv om det kun er nogle få timer.

Læs mere på www.centerpartiet.dk

Per Schultz-Knudsen, landsformand, CenterPartiet

De Grønne

Fra ideprogrammet:

Social sikkerhed

De Grønne går ind for, at alle skal have mulighed for på egne betingelser at sikre sig tilstrækkeligt gode livsvilkår.

Den nuværende social- og sundhedsforvaltning er bureaukratisk, indviklet og særdeles kostbar at administrere. Det sociale system bør forenkles. Enhver skal sikres en skattefri borgerløn som eksistensgrundlag. Det enkelte menneske kan nøjes med denne borgerløn, men der skal også være mulighed for, at enhver, der ønsker det, kan forøge sin levestandard ved at påtage sig erhvervsarbejde.

Herudover må et decentralt organiseret socialt system sikre en basal grunduddannelse til alle, sikre den enkeltes sundhed og sikre, at der ydes tilstrækkelig omsorg til dem, der er ude af stand til at tage vare på sig selv.

De Grønne anerkender ethvert menneskes ret til værdighed uanset i hvilken kulturkreds det befinder sig. Derfor vil De Grønne tage afstand fra enhver form for nedvurdering af mennesker på grund af race, religion, nationalitet, kulturel baggrund o.s.v. Vi vil, hvor det end måtte forekomme, bekæmpe ethvert initiativ, der forsøger at fratage det enkelte menneske dets identitet.

De Grønne anerkender, at mennesker med en anden baggrund end vores kan medbringe en kulturel fornyelse.

De Grønne tager afstand fra ethvert voldeligt forsøg på at undertrykke eller forandre det enkelte menneskes integritet.

Fra papiret om Grøn skattereform:

Borgerløn/basisindkomst vil skabe større fleksibilitet og frihed på arbejdsmarkedet og medvirke til at fordele lønarbejdet bedre. Den såkaldte "fattigdomsfælde", dvs. det forhold, at mindstelønnen er lavere end dagpengesatsen, vil ikke længere udgøre noget problem, da det, man tjener, ikke vil blive modregnet i borgerlønnen/basisindkomsten.

Borgerløn/basisindkomst vil sikre den enkelte et eksistensminimum uden bureaukrati, "kassetænkning" og klientgørelse. Den vil derved frigøre borgerne fra tvungen deltagelse i aktivering, uddannelse og jobtræning.

Borgerløn/basisindkomst vil styrke det civile samfund, fordi den vil give frihed til helt eller delvist at fravælge betalt arbejde. Den vil skabe større rum for familien, for kunstnerisk aktivitet, for omsorgs- og miljøarbejde i lokalsamfund og for den generelle deltagelse i demokratiet.

Det er menneskets natur at være produktiv og skabende. Borgerløn/basisindkomst er ikke en ny type overførselsindkomst for bestemte personer eller grupper i samfundet. Den indeholder et princip om grundlæggende økonomisk tryghed for alle uanset stilling og adfærd, som vil betyde en styrkelse af individets frihed og uafhængighed både i forhold til arbejdsmarkedet, staten og det civile samfund.

Kilde: www.groenne.dk

Podemos Danmark

Ubetinget basisindkomst Podemos Danmark.

Podemos Danmark ønsker en form for basisindkomst, men basisindkomsten skal ikke afløse alle sociale ydelser. Vi mener det er vigtigt at man ikke skaber en stigende fattigdom for de grupper der ikke har mulighed for at supplere sin indtægt med en form for beskæftigelse. Derfor skal der stadigvæk være sociale ydelser til de omtalte grupper, så de ikke får forringet deres livsvilkår i forhold til i dag.

Den ubetingede basisindkomst skal ligge på mindst 60 % af medianindkomsten. I Danmark var medianen for den ækvivalerede disponible indkomst på 209.700 kr. i 2010. Dermed betegnes en person som værende i risiko for fattigdom, når personen har en disponibel indkomst, som er højst 60 pct. af 209.700 kr. eller 125.400 kr. Dette svarer til ca. 10.500 kr. om måneden.

Podemos Danmark vil hellere give en højere basisindkomst til alle over 18 år, og så beholde de sociale tilskudsregler som vi har i dag til børn under 18 år. SU kan laves om til et børnetilskud som udbetales hver måned til forældrene. Efter det 18 år vil de få en basisindkomst.

Børnetilskuddet skal være højere end det er i dag til enlige forældre, og ligeledes til forældre der på grund af sygdom / handicap ikke kan arbejde, da vi mener at børn har en særlig ret til sikkerhed for ikke at vokse op i fattigdom.

Podemos Danmark ønsker også at skabe en basisindkomst der ikke forringer fagbevægelsen, og den danske aftalemodel. Vi mener den danske aftalemodel er en sikkerhed for lønmodtagerne og deres mulighed for at opretholde anstændige løn- og arbejdsvilkår.

I forbindelse med indførelsen af en UBI vil vi have ryddet op i kommunernes omfattende bureaukrati og fjernet deres muligheder for kassetænkning og flytte ansvaret for bevilling af de bevarede sociale ydelser tilbage til det dygtige faguddannede personale, som vi har tillid til kan foretage sådanne behovsvurderinger ud fra lovgivningsmæssige og personlige forhold.

Hjemmeside: www.podemos.dk

Steen Hartmann, Podemos Danmark

Retsforbundet

Samfundsdsdividende

Om Retsforbundets debat om og holdning til basisindkomst

Retsforbundet har igennem det seneste halvandet år debatteret og vedtaget et forslag til vores arbejdsprogram om samfundsdividende .

Samfundsdividende er vores bud på, hvordan en basisindkomst kan implementeres i det vi i Retsforbundet forstår ved en retsstat, dvs. en stat, hvor staten sørger for alles lige ret og adgang til vores naturgrundlag, og samtidig sikrer alles ret til udbyttet af egen arbejdsindsats.

For at værdsætte og forstå forslaget og den debat vi har haft, er det på sin plads at beskæftige sig her lidt med, hvad for et parti Retsforbundet er og hvilke helt fundamentale principper og idéer vi som parti står for.

Retsforbundet er et liberalt parti, der ønsker og søger et samfund, hvor den enkelte er fri til at forfølge og skabe sit eget liv, så længe det ikke krænker andres ret til samme, herunder også fremtidige generationer. Retsforbundet vil derfor et bæredygtigt samfund, forstået som et samfund, der ikke sætter verdens rigdomme over styr, så vore børn f.eks. ikke får de samme muligheder, som vi har og har haft.

Helt centralt står flg. principper:

Vi mener, at enhver har ret til det fulde udbytte af egen arbejdsindsats. Derfor finder vi skat på arbejde urimelig og vil til enhver tid søge at reducere indkomstbeskatning, men også indirekte skat på arbejdsindsats, som f.eks. moms. Retsforbundet har i nyere tid dog erkendt, at vi for nuværende må acceptere at en del af statens udgifter finansieres via skat på arbejde, men det er et vigtigt princip, at vi arbejder for at afvikle skat på arbejde, fordi vi finder denne uretfærdig.

For det andet mener Retsforbundet, at ejerskabet til jorden og naturressourcer er vores alles i fællesskab. Vi er alle født her på jorden, og ingen har principielt mere ret til den end andre, heller ikke selvom de var der først, og satte hegnspæle op, før andre blev født.

Ligeledes ejes investeringer, vi som samfund har foretaget i fællesskab, som f.eks. infrastruktur og offentlige institutioner, ligeligt af alle, fordi vi alle har været med til at finansiere disse, eller er opbygget igennem forrige generationers arbejdsindsats. Som en direkte konsekvens af dette, er det ikke rimeligt at sætte fremtidige generationers adgang til disse over styr for kortsigtede gevinster i nutiden, ved f.eks. ukritisk at privatisere offentlige virksomheder.

Det er statens opgave at sørge for at disse principper opretholdes og beskyttes. Det første gøres ved at reducere skat på arbejde. Det andet ved at opkræve en afgift for privat ejerskab til en grund - det vi i Danmark kender som grundskyld (og som i engelsktalende lande kaldes for Land Value Tax). Afgiften skal såvidt det er muligt svare til det økonomer kalder jordrenten, dvs. forpagtningsværdien af den grund man ejer.

Udover at det er vores syn på hvordan vi skaber den mest retfærdige position for den enkelte til at forfølge sine egne ønsker og frit realisere sit eget liv, så har den aktuelle økonomiske politik hertil en række ulykkelige skadevirkninger, som Retsforbundet ønsker at imødegå. Disse indebærer bl.a., at nogle kan indkassere skattefri gevinster på f.eks. at have købt fast ejendom på det rette tidspunkt og sælge dyrt senere, imens andre skubbes ud i fattigdom pga. heraf følgende prisstigninger, pres på lønnen og huslejestigninger.

Gevinsterne kan indkasseres, når f.eks. offentlige investeringer i et område får grundværdierne til at stige, fordi det bliver mere attraktivt at bo og arbejde i området. Det belønner de i forvejen etablerede grundejere på kommende grundejeres bekostning. De skal i så fald arbejde mere for at erhverve sig en grund i det pågældende område. Når de offentlige investeringer samtidig finansieres via skat på arbejde, skal kommende husejere altså arbejde dobbelt så hårdt som de nuværende, for at realisere drømmen om f.eks. egen bolig. Det er ikke rimeligt, og fører til spekulation og økonomiske bobler - som man kan sammenligne med et spil Sorteper, hvor nogle ultimativt havner i en ulykkelig økonomisk situation, imens andre går derfra som vindere - af gevinster, de ikke har arbejdet sig til, men fået foræret af samfundet.

I den nuværende situation kan man imidlertid ikke bare hæve grundskylden, uden at en del husejere vil havne i økonomiske vanskeligheder, som de ikke selv er skyld i. Det vil føre til at huspriserne generelt vil falde, i nogle tilfælde til under det, som de handlet og finansieret til, og gøre nogle husejere såkaldt teknisk insolvente, dvs. i bundløs gæld og uden håb om at kunne sælge deres huse til en brøkdel af det de selv har givet for dem.

Der skal gøres andre ting også. F.eks. skal man sænke skat på arbejde parallelt med at grundskylden øges.

Det kan gøres på mange måder - f.eks. kunne man reducere ejendomsværdibeskatningen (som Retsforbundet også ser som en skat på arbejde, fordi det er en skat på værdien af de forbedringer, som en husejer selv laver på sit hus). Det vil medvirke til at stabilisere boligmarkedet, og samtidig sætte gang i hjulene, ved at flere vil få lavet nødvendige forbedringer af deres huse, f.eks. omlægge til bedre og mere miljøvenlige og energibesparende løsninger.

Skatten på arbejde kan også reduceres ved at hæve det bundfradrag, som gives alle borgere. Dette vil primært være til glæde for de der arbejder, især med lavere indtægter.

Det kan gøres ved at afvikle moms - hvilket i lighed med en forøgelse af bundfradraget vil gavne de laveste indtægter mest.

Det kan også gøres ved at reducere overførselsindkomster - hvilket udelt vil ramme de svageste grupper hårdest - de som i forvejen skal arbejde hårdere end andre for f.eks. at realisere drømmen om egen bolig.

I det aktuelle økonomiske system skæres der i overførselsindkomsterne, hvilket betyder lavere skat på arbejde og dermed en reduceret belastning af den enkeltes ret til udbyttet af egen arbejdsindsats. Men de økonomisk allersvageste gives ikke reelle nye muligheder for at arbejde sig ud af en vanskelig økonomisk situation. Dette forekommer mange - også i Retsforbundet - dybt uretfærdigt. I mange tilfælde er arbejdsløshed eller sygdom ikke selvforskyldt - og det er efter vores opfattelse ikke statens opgave at være dyneløfter og blande sig i borgernes privatøkonomi, blot fordi de er økonomisk trængte.

Det er så her, at Retsforbundets forslag om samfundsdividende ser dagens lys.

Hæves bundfradraget parallelt med at skatteværdien af fradraget kan komme til udbetaling til de, der ikke arbejder, eller har en indtægt, der er mindre end fradraget , reducerer vi ikke alene skat på arbejde, vi kan også opnå en lang række andre fordele i Retsforbundets optik:

Vi kan reducere skat på arbejde (og dermed reducere belastningen af den enkeltes ret til udbyttet af egen arbejdsindsats) ved at hæve bundfradraget

Vi kan reducere indirekte skat på arbejde, ved at en borger ikke skal forbruge f.eks. sin opsparing (skabt igennem egen arbejdsindsats), før han eller hun opnår ret til fradraget, ej heller udbetaling af samfundsdividenden.

Vi kan afvikle overførselsindkomster, samtidig med at de mest økonomisk trængte i vores samfund bibeholder muligheden for oppebære en garanteret minimumsindtægt i de perioder af deres liv, hvor de har behov herfor. Det gælder f.eks. kontanthjælp og SU. Dagpengemodtagere vil stadig selv kunne finansiere dagpengene som et supplement via forsikring i a-kasser, for at undgå for stor indtægtsnedgang, og det samme gælder syge og pensionister. Ved at afvikle en række overførselsindkomster kan vi opnå besparelser på den administration og kontrol, som muliggør yderligere reduktion af skat på arbejde.

Staten skal ikke være dyneløfter for at kontrollere borgernes økonomiske forhold, da det helt enkelt fremgår af den enkeltes skattebillet, hvad man skal have i fradrag eller have udbetalt. Det gør vores samfund friere, og sparer omkostninger til evig kontrol.

Vi kan styrke deltidsarbejde, flexjobs og iværksætteri betragteligt, ved at blot få timers arbejdsindsats gør en reel forskel, da man ikke "mister" en overførselsindkomst ved at arbejde ekstra. Den konverteres blot til et skattefradrag, idet en borger oppebærer indtægter, der overflødiggør udbetaling af fradraget. Det vil fungere som en såkaldt "negativ skat" som det f.eks. blev foreslået af Milton Friedman i 1962 (se tabel).

Ved f.eks. et månedligt fradrag på kr 10.000,- vil indkomstudligningen se således ud :

Arbejdsindtægt	0 kr	2000 kr	5000 kr	10000 kr	20000 kr	40000 kr
Skat 50%	0 kr	0 kr	0 kr	0 kr	5000 kr	15000 kr
Skatteværdi af restfradrag udbetalt	5000 kr	4000 kr	2500 kr	0 kr	0 kr	0 kr
Samlet indtægt	5000 kr	6000 kr	7500 kr	10000 kr	15000 kr	25000 kr

Det bliver mere smidigt at afvikle f.eks. barsel og for nogle familier at indrette et mere fleksibelt arbejdsliv efter eget ønske, hvor der i perioder f.eks. kan arbejdes færre timer, for at undgå at børnene skal passes mere end højst nødvendigt.

Vi vil styrke civilsamfundet, demokratiet, lokalmiljøerne og det frivillige arbejde i foreninger, bestyrelser og på nettet, idet den enkelte får mulighed for i højere selv at vælge hvor meget man vil arbejde. Det svarer reelt til en investering i civilsamfundet, som kommer tilbage i økonomien i form af stigende grundværdier, hvis arbejdet i f.eks. en skolebestyrelse fører til en skole af højere kvalitet i et lokalområde. Grundværdier, som det da er af afgørende betydning, at staten opkræver via grundskylden.

Det sidste leder os frem til hvordan Retsforbundet forestiller sig, at vi skal finansiere samfundsdividenden, samt hvorfor vi kalder det for en dividende, og ikke en basisindkomst.

Det er for os at se afgørende at basisindkomst/samfundsdividende ikke baserer sig på skat på arbejde, da vi mener det krænker den enkeltes ret til udbyttet af sit eget arbejde. Dog baserer den udmøntning vi foreslår, som en forhøjelse af bundfradraget og udbetaling som "negatv skat", sig på beskatning af arbejdsindkomst som vi kender den.

Baserer vi imidlertid ordningen på de natur- og samfundsskabte værdier, som vi alle har lige stor andel i og ret til, stiller sagen sig anderledes. Gør vi fradragets størrelse afhængigt af størrelsen af indtægterne fra grundskylden opnår vi, at vi ikke baserer ordningen på krænkelser af den enkeltes ret til udbyttet af egen arbejdsindsats. Ordningen baseres ej heller på fremtidige generationers arbejdsevne og arbejdsvilje via gældsoptagelse.

Tværtimod vil de investeringer i civilsamfundet, som samfundsdividenden giver mulighed for, der f.eks. udmønter sig i f.eks. lavere kriminalitet, mindre sygefravær, reduceret belastning af sygehusvæsenet, bedre skoler, flere online-ressourcer med videre, føre til værdistigninger, der vil få samfundsudbyttet til at stige, hvilket vil betyde at fradraget stiger i takt med dynamikken i samfundsøkonomien.

Gives der en tilstrækkelig økonomisk aktivitet er det muligt at hæve fradraget til et punkt, hvor kun de absolut mest velhavende betaler indkomstskat, imens alle imidlertid betaler grundskyld i et omfang der svarer til hvor gode muligheder man har for at udnytte de gunstige forhold.

Dermed opfylder forslaget ikke bare Retsforbundets helt grundlæggende princip om den enkeltes ret til udbyttet af egen arbejdsindsats, men også princippet om, at vi alle har lige stor ret til en del af de natur- og samfundsskabte værdier - ikke kun de, som kom først. De investeringer af tid, penge og arbejde i civilsamfundet som samfundsdividenden giver mulighed for, muliggør tillige ad åre en yderligere nedtrapning af skat på arbejdsindsats, fordi grundværdierne vil stige. Ordningen er samtidig balanceret i forhold til, hvor mange i samfundet, der har vanskeligt ved at klare sig selv. De har til hver en tid mulighed for at oparbejde indtægter der svarer til det antal timer de har mulighed for at arbejde, uden at skulle frygte at miste deres kontanthjælp.

Hjemmeside: retsforbundet.dk

Morten Blaabjerg, Retsforbundet

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

BIEN Danmark på de sociale medier

Facebookside: https://www.facebook.com/UbetingetBasisindkomst

Facebook debatforum: https://www.facebook.com/groups/BIEN.Danmark/

Google+: https://plus.google.com/u/1/+BasisindkomstDkBIEN

YouTube: http://www.youtube.com/user/biendanmark

Twitter: http://www.twitter.com/biendanmark

Avaaz: http://www.basisindkomst.dk/avaaz