Freedom for the Crazy as for the Lazy

Street art i Kongensgade, Odense af Mira Erik

Karaktererne Crazy og Lazy (den første hårdtarbejdende, den anden mere fritidssøgende) indgår i den belgiske professor Philippe Van Parijs’ bog: Real Freedom for All . For en dansk indføring i Van Parijs’ tanker se Karsten Lieberkind: “Hvem er en byrde for hvem?” i bogen Retten til basisindkomst - en demokratisk frigørelse . Kapitlet kan læses separat via Google Drive her:  

https://docs.google.com/document/d/1JCTdVTS0DGjflTGnbIwqSYhJTJNDIKPMpdcVubSVt5o/edit?usp=sharing

Se evt. også bemærkningerne til Crazy/Lazy-eksemplet sidst i det her nyhedsbrev.

Årsmøde og generalforsamling 2015

Dato for årsmødet og generalforsamlingen er fastsat til lørdag d. 28. februar 2015. Nærmere oplysninger om tidspunkt, sted og program kommer senere.

Hovedtemaet for årsmødet vil være: Hvordan kan basisindkomst finansieres? Hvor stor skal UBI’en være? Hvilke konsekvenser har den stigende teknologiske udvikling for beskæftigelsen og skattegrundlaget? Skal der indføres andre former for beskatning for at statsbudgettet kan hænge sammen? Se en række forskellige oplæg om finansiering på http://basisindkomst.dk/Om-basisindkomst/Finansiering.

Bestyrelsesweekend, 6. - 7. december

BIEN Danmarks bestyrelse afholdt et weekendmøde d. 6. - 7. december 2014 i København for at planlægge næste års aktiviteter samt drøfte forskellige emner, herunder:

• Finansiering af basisindkomst.
  Til dette punkt havde vi inviteret nogle gæster, der på forskellig måde har arbejdet med finansieringsproblematikken: bl.a. Søren Ekelund og Kim Petersen.
  De forskellige finansieringsmodeller kan ses på vores hjemmeside her: http://basisindkomst.dk/Om-basisindkomst/Finansiering/
  Temaet om finansiering af basisindkomst vil blive gentaget på vores årsmøde 28. februar 2015.

• Oprettelse af lokalgrupper. Foreningen opfordrer til dannelse af lokalgrupper rundt om i landet. Sekretariatet kan være behjælpelig med kontakt til medlemmer i dit lokalområde..

• Deltagelse i Folkemødet på Bornholm 2015 . Vi har fået tildelt en stadeplads og håber på, at vi igen i år kan få støtte fra sponsorer, og at der er frivillige, der melder sig til at hjælpe med at bemande teltet.

• Forbedringer af hjemmesiden . Forslag hertil modtages meget gerne fra medlemmer og andre. Kontakt sekretariatet.

Basisindkomst i medierne

DR Apropos, 19. november 2014

Onsdag d. 19. november 2014 var basisindkomst på dagsordenen i DR's udsendelse Apropos. Mira Erik fra BIEN Danmark blev interviewet om basisindkomst som en progressiv model for et mere liberalt og retfærdigt samfund. Udsendelsen kan genhøres fra DR's hjemmeside: http://www.dr.dk/p1/apropos/apropos-614

Information 11. december 2014 (Karen Syberg):

"Det er ikke kun Informations julekalender, der leder efter håbet. Rundt omkring i verden eksperimenteres med modeller, der kan sikre alle en minimumsforsørgelse uden et helvede af kontrol og ydmygelse"

"Sammen med Villy Sørensen og Kristen Helveg Petersen udgav han [Niels I. Meyer]i 1978 debatbogen "Oprør fra midten", hvor de lancerede ideen om borgerløn: En minimumsforsørgelse for alle, uafhængig af individuel indsats og livsomstændigheder. Dengang syntes vi på den antiautoritære venstrefløj, at det da var et både revisionistisk og systemkonformt forslag – hvordan kunne det lave samfundet om? I dag, hvor velfærdsstaten er under afvikling, ligner borgerløn jo nærmest en revolution. Som øjensynligt allerede melder sig her og der."

"Og argumenterne er fulgt med tiden. På Syddansk Universitet tager ph.d.-studerende Mira Erik således nyliberalismen på ordet. En dansk basisindkomst på 8.000 kroner månedligt vil være fuldt finansieret, hvis den eksisterende jungle af ydelser og tilskud – samt al kontrol med samme! – bliver afskaffet, argumenterer hun"

http://www.information.dk/comment/955475

Berlingske Tidende 12. december 2014 (Lars Erik Skovgaard, interview med Erik Christensen)

"Men længe før det [Oprør fra midten, 1978] har førende økonomer løbende puslet med tanken om at indføre en borgerløn af en eller anden slags. Der er eksempelvis flere nobelpristagere i økonomi, som har formuleret tanker i den retning. Det gælder for Milton Friedman, Paul Samuelson, Robert Solow og James Tobin. Men selv i dag finder der også en omfattende og verdensomspændende forskning sted i borgerløn.

Forskningsfeltet har sine egne tidsskrifter, og løbende afholder Basic Income Earth Network, BIEN, store internationale konferencer, hvor typisk økonomer, sociologer og filosoffer mødes. De rige schweizere ventes tilmed på et tidspunkt at skulle stemme om, hvorvidt de vil indføre en garanteret basisindkomst på omkring 15.000 danske kroner pr. person pr. måned."

http://www.politiko.dk/perspektiv/droemmen-om-borgerloen

 

 

 

Jeg har aldrig følt at jeg tilhørte en klasse i samfundet, for jeg er for fattig til at være middelklasse men for veluddannet til at være proletariat. Men nu ved jeg at jeg alligevel gør. Jeg tilhører prekæriatet, som er en ny fremvoksende samfundsklasse, defineret ved deres arbejdsforhold: Arbejds- og ansættelsesforhold er ustabile, vi er præget af jobusikkerhed, projektansættelser, hjemløshed på arbejdsmarkedet, med medfølgende tab af identitet og værdighed. Denne klasse er præget af stor usikkerhed og en konstant frygt for sit livsunderhold.

Vi ser til, mens solidariteten i vores samfund gradvist afmonteres; mens salæriatet (dem med lønarbejde) bestikkes med forbrugerisme; mens velfærdsstaten skrumper; og mens de uarbejdsdygtige dæmoniseres. Neo-liberalismen har lykkedes i at vareliggøre alt: kun dét, der er  på markedet tillægges værdi, kun dét, der kan opgøres i kroner tæller med - arbejdsbegrebet er skævvredet af en radikal markedslogik.

Men modsat det tidligere proletariat føler denne klasse sig ikke dumme eller mindreværdige. De ser sig i spejlet uden skam - fordi de ved det er politisk initierede strukturer, der har skabt deres  situation, ikke en egen uduelighed.

Prekæriatet består hovedsageligt af tre grupper: Dem, der giver andre skylden (de fremmede fx), dem, der er virkeligt fattige - de er potentielt aggressive, men holder hovedet lavt - , og så universitetsuddannede, som har stor frustration og vrede, men som ikke ser til højre; de ser ingen fremtid, så de vil selv genopfinde deres fremtid.

Derfor er prekæriatet også en farlig klasse. For den er transformativ . Den er ikke tilfreds med at beskrive skævhederne, apati er ikke dens kendetegn. Den vil have et program, en respons, den vi have forandrende politiske programmer. Dynamik er dens væsen.

Hvad vil den have? Den vil have aktiver af sikkerhed, først og fremmest. Aktiver af tid. Aktiver af finansiel indsigt, og aktiver af kapital. Dens kamp er en kamp for værdighed og for repræsentation. En kamp for omfordeling, en omfordeling af sikkerhed .

Socialdemokraterne er døde, den neo-liberale model er flosset, det radikale højre vinder terræn. Der er et politisk tomrum, som vil reaktivere sig, spår Guy Standing. Og vi hører ham! De 85 (langt mindre end 1%) rigeste mennesker på jorden tjener det samme som de fattigste 40%. Europas regeringer overgår hinanden i hykleri, hvad angår favorable aftaler til skatskyende multinationale virksomheder. Der er en uretfærdighed etableret som efterhånden stikker i øjnene - og i livene.

Guy Standing kan tale, så selv en demagog-kritiker som jeg får lyst til at rejse sig op og stikke næven i luften. Forandring! Vi gør det! Der skal ske noget! Et pres frem mod indførelse af en tilstrækkelig basisindkomst, knyttet ubetinget til ens status som borger, vil være et skridt frem mod øget sikkerhed og øget værdighed. Gæt selv, hvad det kan føre med sig af vitalitet.

Det er ikke synd for nogen. Men det kan gøres meget bedre. Derfor skal det gøres meget bedre.

Læs mere her:

1. “Op med humøret - prekæriatet kommet!” http://www.information.dk/495329

2. Erik Christensen har skrevet en oversigtsartikel om Guy Standings samfundsanalyse: Den nye kapitalismes klassestruktur og klassekamp - se http://www.basisindkomst.dk/artikler-om-basisindkomst/den-nye-kapitalismes-klassestruktur-og-klassekamp

‘prekær’ - fra fransk précaire 'usikker, vanskelig' fra latin precarius 'usikker' egentlig 'opnået ved bønner', afledt af prex 'bøn'.

A dollar a day fra Verdensbanken til verdens borgere

Søren Christian Lund, som gennem længere tid har været tilknyttet arbejdet i BIEN Danmark, deltager i Radio24syv, fredag d. 2. januar, kl. 10 - 12, i et program bestyret af Michael Jeppesen. Det hedder Åbent Studie, og Søren får 8 minutter til at præsentere sin idé.

Idéen, som Søren har haft i snart mange år, går ud på, at FN skal finansiere en basisindkomst til alle "verdensborgere" på min. én dollar om dagen. Udbetalingen skal administreres af Verdensbanken, som opretter en slags NemKonto til alle 7,3 mia. mennesker på jorden. FN's midler til finansiering af basisindkomsten foreslår Søren skal komme fra fx tobinskat, miljøafgift, UN-moms og noget han kalder en ”fredsdividende”.

I radioudsendelsen holder Søren, under pseudonymet Christian Humanity, en tale på engelsk med titlen "Back to the Present", som han forestiller sig kunne være den, han kommer til at holde på FN's generalforsamling i 2040, hvor han "med taknemmelighed og bevægelse kan se tilbage på planetens og menneskehedens fælles frelse", 25 år efter at man indførte denne ordning, der, som Søren understreger det, "fik en afgørende - og heldig - betydning for verdens videre gang" og  i øvrigt også er i overensstemmelse med Verdensbankens erklærede mål om at udrydde fattigdom.

Vi har smuglyttet til udsendelsen og kan fortælle, at idéen overrasker selv Michael Jeppesen, som siger "en dollar om dagen til alle er jo en fremragende idé, som er helt ude i hampen, men det er jo også helt derude, de virkelig gode idéer kommer fra".

Lad os håbe, at idéen, med Sørens ord, bliver et tankefrø som kan spire i manges sind.

For en nærmere uddybning af denne og andre idéer i Christian Humanitys univers, se hans hjemmeside på www.danashave.dk .

Nogle noter til Crazy/Lazy-eksemplet hos Philippe Van Parijs

af Karsten Lieberkind

Filosoffen og økonomen Philippe Van Parijs konstruerede i sin bog "Real Freedom for All - What (If Anything) Can Justify Capitalism? " fra 1995 et berømt tankeeksperiment hvori indgår to vidt forskellige individer, som han kaldte hhv. Crazy og Lazy, den første hårdtarbejdende, den anden meget mere fritidssøgende, og han argumenterer for at begge har et ubetinget krav på et eksistensminimum (UBI) for at sikre dem det han kalder "reel frihed". At den ene tilfældigvis foretrækker at arbejde meget og den anden lidt, er et spørgsmål om præferencer, og man kan ikke belønne hhv. straffe folk for deres respektive opfattelser af det gode liv ved fx at belønne Crazy for hendes forkærlighed for arbejde eller straffe Lazy for hendes ønske om at holde mere fri.

Der er flere især videnskabelige artikler som behandler emnet Crazy og Lazy hos Philippe Van Parijs. Jeg har som nævnt selv skrevet en artikel med titlen "Hvem er en byrde for hvem?" som er trykt i bogen "Retten til basisindkomst - en demokratisk frigørelse" ( http://www.basisindkomst.dk/Annoncerede-boger/retten-til-basisindkomst ). Der kommer jeg bl.a. ind på Crazy-Lazy-problematikken i et filosofisk perspektiv. Den kan læses her:

https://docs.google.com/document/d/1JCTdVTS0DGjflTGnbIwqSYhJTJNDIKPMpdcVubSVt5o/edit?usp=sharing

Mange andre har naturligvis beskæftiget sig med Crazy-Lazy-eksemplet i en liberal-egalitaristisk kontekst, og her vil jeg især fremhæve Karl Widerquist som er en af dem der går til forsvar for det. Et par eksempler på hans artikler kan ses her:

http://www.widerquist.com/karl/Articles--scholarly/WhoXWho.pdf

http://www.usbig.net/papers/085-Widerquist-Does-She-Exploit.doc

Temaet er desuden omtalt i Stanford Encyclopedia of Philosophy:

http://plato.stanford.edu/entries/social-minimum/notes.html

Lektor ved Aarhus Universitet Søren Midtgaard er til gengæld en af kritikerne af Van Parijs' fremstilling, herunder Crazy/Lazý-eksemplet. Han mener ikke at UBI kan forsvares, primært med den begrundelse at mennesker skal holdes ansvarlige for deres egne valg eller præferencer i tilværelsen. UBI kan i den optik ses som en form for kompensation for valg folk selv har truffet, hvilket i praksis fritager dem for ansvar for dårlige valg og på uretfærdig vis sidestiller dem med folk der har truffet bedre valg. Derudover mener Midtgaard at Van Parijs er i konflikt med sig selv, da også han som udgangspunkt går ind for præference- eller ambitionssensitivitet.

http://www.analyse-und-kritik.net/2000-2/AK_Midtgaard_2000.pdf

Midtgaards position er nogenlunde den samme som den Rawls indtog efter at han var blevet konfronteret med de mulige konsekvenser af centrale dele af sin "A Theory of Justice", bl.a. at en implementering af differensprincippet, fx i forbindelse med et negativt indkomstskattesystem, logisk ville medføre noget i retning af UBI. Eller at UBI, hvis man tager højde for betydningen af de "primære sociale goder" (som beskrevet ifm. "den oprindelige position" bag det såkaldte "uvidenhedens slør"), og her især "det sociale grundlag for selvrespekt", som Rawls selv tillagde stor værdi, kommer til at fremstå som noget der ligner den mest retfærdige løsning, ikke mindst når man vil holde Rawls' eget maximin-princip i hævd over for de dårligst stillede i tilværelsens lotteri. Ingen af disse argumenter blev dog nogensinde godtaget af Rawls.

I historisk sammenhæng er det bemærkelsesværdigt at det faktisk var Van Parijs som fremsatte de nævnte indvendinger over for Rawls, og han har selv på underholdende vis beskrevet hvordan det skete under nogle ret uformelle samtaler, bl.a. i en taxi i Paris i 1987, i øvrigt kort tid efter at han havde været med til at starte BIEN.

https://www.uclouvain.be/cps/ucl/doc/etes/documents/2009.Rowntree.pdf

En anden og alvorligere begrænsning som Rawls foreslog tilføjet til sit differensprincips sociale goder, er fritid, men vel at mærke fritid som fiktivt aflønnet på lige fod med lønarbejde. Dette netop for at imødegå problemet med at folk ville skulle kompenseres økonomisk (fx med en UBI), hvis de valgte at holde fri og dermed blev dårligere stillet rent økonomisk. Ved at "aflønne" fritiden, godt nok fiktivt, bliver folk tvunget til at arbejde for at kunne overleve, og Rawls mente også dermed at have sikret sig effektivt mod "free riders".

Denne argumentation er, foruden af Van Parijs selv, blevet imødegået af bl.a. Simon Birnbaum i en ph.d.-afhandling ( http://www.palgrave.com/page/detail/basic-income-reconsidered-simon-birnbaum/?K=9780230114067 ).

http://www.utexas.edu/law/journals/tlr/sources/Volume%2092/Issue%206/Rogers/DSB/Rogers.fn101.01.SB.pdf

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

BIEN Danmark på de sociale medier

Facebookside: https://www.facebook.com/UbetingetBasisindkomst

Facebook debatforum: https://www.facebook.com/groups/BIEN.Danmark/

Google+: https://plus.google.com/u/1/+BasisindkomstDkBIEN

YouTube: http://www.youtube.com/user/biendanmark

Twitter: http://www.twitter.com/biendanmark

Avaaz: http://www.basisindkomst.dk/avaaz