Fjerne klientgørelsen

Modtagere af mange (de fleste) overførselsindkomster bliver kontrolleret af systemet i form af sagsbehandlere, blanketter, tvangsaktivering og fremmødepligt. Der er mange eksempler på, at dette sker på en ydmygende og meningsløs måde, hvor f.eks. aktiveringen ikke har andet formål end at disciplinere klienten.

Dette er ikke en værdig måde at behandle mennesker på i et moderne demokratisk samfund. Den enkleste måde at fjerne denne klientgørelse er at erstatte de nuværende overførselsindkomster med en basisindkomst som en elementær og ubetinget rettighed for alle, uden betingelser, kontrol og ydmygelse.

Herunder et citat fra indledningen til bogen: At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. 2. oplag. Margaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyer (red.). 246 sider,  udgivet 2004:

Denne antologi beskriver, hvordan velfærdsinstitutioner sætter nogle bestemte – og begrænsende – rammer for mødet mellem klient og ‘system’.
Aldrig tidligere har der i vores sociale system været så mange professionelle hjælpere beskæftiget med at hjælpe, behandle og yde omsorg til så mange typer af ‘problem-identiteter’, fx overvægtige, anorektiske, incestramte, socialt sårbare og seksuelt chikanerede m.fl. Hertil kommer det arbejde, der udføres i de klassiske velfærdsinstitutioner for bl.a. misbrugere, hjemløse, arbejdsløse og kriseramte familier. Men hvad er det for et identitets-arbejde, der foregår? “Eftersom alle klienter i Danmark automatisk er tilknyttet en eller flere velfærdsinstitutioner, må man antage, at disse øver betydelig indflydelse på klienternes liv. Det er netop relationen mellem klient og velfærdsinstitution, dvs. de processer der bevirker, at en person omdøbes til en ‘sag’, som antologiens forfattere udforsker”(fra Indledning).
Antologiens analyser bryder med den psykologisering, som præger det sociale arbejde i dag (både i praksis og i litteraturen) ved at flytte fokus væk fra individet – klienten – til de institutioner, hvori arbejdet foregår. Syv forskere påviser, hvordan institutionelle forhold og forskellige klienttyper er to nært forbundne størrelser. En velfærdsinstitution afspejler altid en bestemt måde at anskue verden på. For hvert og et af de sociale problemområder, antologien belyser, findes der specifikke indentiteter, klienterne forventes at tage på sig, hvis de ønsker hjælp, vel at mærke!
Bogen handler om klientgørelse, men klientgørelse i en lidt anden betydnng af begrebet end den, man sædvanligvis møder i litteraturen om socialt arbejde. Klientgørelse handler ikke kun om, at en person passiveres og bliver mere og mere afhængig af det sociale velfærdssystem. Klientgørelse handler også – og måske snarere – om en proces, som kendetegner de fleste møder mellem individer og velfærdsinstitutioner: nemlig en proces, hvor menneskelige problemer oversættes til ‘systemsprog’; hvor individets situation afklares ud fra institutionelt fastlagte diagnoser og forståelsesrammer; hvor klienter tilpasses kategorier, der modsvarer de foranstaltninger og handlingsmodeller, velfærdsinstitutionerne råder over. I bogens tekster analyserer forfatterne klienternes sociale identiteter sammenvævet med de problemkonstruktioner, som de deltagende velfærdsinstitutioner stiller til rådighed. “For hvert og et af de sociale problemområder, som vi analyserer i den foreliggende antologi, findes der specifikke identitetskonstruktioner, klienterne forventes at påtage sig. Disse konstruktioner hviler på en række forestillinger om, hvordan problemer kan forklares, og hvordan klienter bør anskue deres problem og dets løsning. … Det er i mødet med velfærdsinstitutionernes personale, at klientens problem bliver kategoriseret; det er i institutionsregi, at problemet bliver begrebsliggjort, og klientens handlemuligheder og fremtidsprognose bliver fastlagt. En velfærdsinstitution er ikke en neutral ‘serviceinstitution’, som alene tilbyder klienter hjælp ud fra de behov og ønsker, de måtte have. En velfærdsinstitution afspejler altid en bestemt måde at anskue verden på”(fra Indledning).