Finansiering af basisindkomst

BIEN Danmark har ikke lagt sig fast på en bestemt størrelse af en basisindkomst, og heller ikke på en bestemt måde at finansiere den på. Men vi er overbeviste om, at det vil være muligt at finansiere den, bl.a. fordi samfundet nu er så rigt og teknologien og automatiseringen så veludviklet, at det kun kræver relativt lidt menneskelig arbejdskraft at skaffe livsfornødenheder til alle.

Ud fra en common sense betragtning er alle i det danske samfund i bund og grund allerede sikret en minimumsindkomst eller et eksistensgrundlag, takket være vores velfærdssamfund og den herskende humanistiske opfattelse af menneskerettigheder. Materielt set er midlerne altså allerede til stede og bliver fordelt til borgerne - blot ikke som en ubetinget basisindkomst men med en stor overbygning af administration, kontrolforanstaltninger og mistænkeliggørelse.

En Common Sense Finansieringsbetragtning kunne derfor være at sige, at materielt set har alle allerede en basisindkomst - hvor den hos nogle består i en overførselsindkomst fra det offentlige og hos andre består i den nederste del af deres løn. Hvad der mangler, er kun en ændret finansiel fordelingsmekanisme og et ændret juridisk og moralsk regelsæt. Læs mere om denne common sense finansierensbetragtning her.

I højre spalte er der links til nogle forskellige bud på finansieringsberegninger og -modeller.

Et arkiv over alle finansieringsmodeller og -betragtninger kan ses her:

Diverse finansieringsmodeller og -betragtninger.

Herunder er vist nogle finansieringsberegninger og -modeller udarbejdet af forskellige personer. Modellerne skal ikke forstås som BIEN Danmarks officielle bud på finansieringen af basisindkomst, de skal snarere ses som et idekatalog, som måske kan inspirere andre til at bidrage med gode ideer og konstruktiv kritik.

Bjarne Riisgaards UBI minimodel er en model, der viser, hvad borgerløn vil koste og hvor meget finansiering den vil kræve i forskellige scenarier. Modellen kan downloades som et regneark, og man kan selv ændre på forskellige parametre som f.eks. borgerlønnens størrelse og se, hvad de økonomiske konsekvenser vil blive.

Jens Wamslers modeller er 3 forslag med tilhørende beregninger til, hvordan borgerløn (basisindkomst) på et beskedent niveau kunne indføres. Dels et forslag til, hvordan borgerlønnen kunne indføres allerede fra næste år, dels et forslag til, hvordan den kunne indføres trinvist over en periode på 10 år, og dels et forslag til en trinvis indførelse af borgerløn delvist finansieret af CO2-afgifter.

Modellerne kan ses her:

Indførelse af borgerløn (kort introduktion til de 3 forslag).
En model for at indføre borgerløn i Danmark fra næste år.
Trinvis indførelse af borgerløn over 10 år.
Trinvis indførelse af borgerløn delvist finansieret af CO2-afgifter.

Se også de supplerende artikler af Jens Wamsler: Bortfalder alle overførselsindkomster? og UBI for tilflyttere og fraflyttere.

Kim Petersens model tager stort set udgangspunkt i det eksisterende skattesystem og ser på hvad indførelsen af en basisindkomst ville betyde for nationalregnskabet. Modellen indeholder nogle parametre, der kan varieres (basisydelsens størrelse og skattesatser), hvorefter man kan se effekten i skat og rådighedsbeløb for personer i forskellige indtægtsgrupper. Modellen er "statisk" i den forstand, at den ikke forsøger at tage højde for de videregående ændringer i samfundsstrukturen og kulturen, en basisindkomst kunne tænkes at medføre. Modellen kan ses her.

Syntesetanken er en ide om en samfundsreform bestående af 3 dele: 1. en pengereform, 2. indførelse af fuld grundskyld, og 3. indførelse af en basisindkomst til alle. Finansiering af basisindkomsten vil ske bl.a. gennem provenuet fra grundskylden. Syntesetankens samlede debatoplæg kan downloades her.