Psykologiske problemstillinger i forbindelse med basisindkomst
I artiklen “The basic income: Initiating the needed discussion in industrial, work, and organizational psychology“, i tidsskriftet Industrial and Organizational Psychology (2021), 14, 531–562, af Joachim Hüffmeier og Hannes Zacher, gennemgås en række psykologiske problemstillinger i forbindelse med basisindkomst. Artiklens hovedpunkter er opsummeret her:
- Vil folk fortsætte med at arbejde på basisindkomst?
En række psykologiske og ledelsesorienterede teorier såvel som forskningsbaseret evidens fra de seneste årtier viser, at en basisindkomst ikke vil få et flertal af mennesker til at holde op med at tage et lønnet job, og det uanset om det er den samme type job eller anden form for beskæftigelse, da det at arbejde for mange mennesker indebærer langt mere end blot at tjene til livets ophold. - Vil der skulle ske ændringer på det nuværende arbejdsmarked, hvis menneskers grundlæggende økonomiske behov blev dækket med en basisindkomst?
Med udgangspunkt i teorier om handlingsregulering og selvbestemmelse vil vi argumentere for, at arbejdspladserne skal være mere “humane”, dvs. de skal blive bedre til at imødekomme individuelle behov og give arbejdstagerne udfordringer og mulighed for personlig udvikling. - Hvilken betydning vil en basisindkomst få for dem, som nu sidder i usikre job, eller job som har lav status og/eller er fysisk hårdt og nedslidende?
En basisindkomst vil give arbejdstagere mulighed for at forlade et job, som er usikkert, har ringe status eller er nedslidende, samtidig med at de stadig får dækket deres grundlæggende behov. På den måde, og navnlig i perioder med lav arbejdsløshed og lav underbeskæftigelse, vil organisationer og samfundet som helhed være tvunget til at forbedre arbejdsforholdene, herunder løn og velfærdsydelser som sygesikring, tryghed i arbejdsmiljøet, arbejdstidsregler samt social anseelse i hvad der tidligere blev betragtet som “skodjob”, alt sammen med det formål at gøre jobbene attraktive for dem, som ønsker at tjene lidt ekstra oven i basisindkomsten for eventuelt at kunne finansiere lån til fast ejendom, fritidsinteresser eller ferier. - Hvordan vil folk indrette deres tilværelse, hvis de siger deres job op og fuldstændig forlader arbejdsmarkedet for at leve af basisindkomst? Generelt forestiller vi os, at en basisindkomst vil føre til større anerkendelse af vigtigt samfundsnyttigt arbejde som f.eks. omsorgsarbejde for børn og ældre og frivilligt arbejde i det hele taget, og som følge heraf også større interesse for det. Da en ubetinget basisindkomst indebærer, at arbejdstagere ikke længere behøver bekymre sig om deres egen eller familiens overlevelse, og da de samtidig får mulighed for at vælge at engagere sig i arbejdsopgaver, som i højere grad modsvarer deres evner og behov, er det sandsynligt, at den vil have en positiv indflydelse på både helbred og livskvalitet, foruden at selve arbejdet vil føles mere meningsfuldt.
- Hvordan vil en basisindkomst påvirke arbejdstagernes opfattelse af retfærdighed?
I henhold til de argumenter, som er blevet fremført i de tidligere afsnit, mener vi at kunne sige, at en basisindkomst med tiden vil føre til en bredere og mere retfærdig opfattelse af, hvad der i et samfund kan betragtes som vigtigt og meningsfuldt arbejde, herunder f.eks. arbejde i hjemmet, omsorgsarbejde m.v. Det er sandsynligt, at mange med udgangspunkt i en deontologisk etik og opfattelse af retfærdighed stadig vil mene, at det er vigtigt at udnytte sine evner og udleve sit potentiale gennem et arbejde. Men med en ubetinget basisindkomst vil lønarbejdet kun være én ud af mange måder, man kan udføre relevant arbejde i samfundet.