Indien 2011-2012

UBI-forsøg, UBI-forsøg - alle

Madhya Pradesh forsøget i Indien. Af Bjarne Riisgaard

Madhya Pradesh er en delstat i Indien, hvor UNICEF finansierede et forsøg med ubetinget universel basisindkomst i 18 måneder fra juni 2011 til november 2012. Forsøget blev organiseret af den indiske organisation SEWA (”Self-Employed Womens Association”), som er en interesseorganisation for indiske kvinder med små selvstændige virksomheder. SEWA tilknyttede 2 forskere, hhv. en økonom (Guy Standing) og en sociolog (Sarath Davala), til at designe og implementere projektet. De organiserede det som 2 delvist sideløbende forsøg. Det ene på nøjagtig 12 måneders varighed og afgrænset til en traditionel stammelandsby samt en kontrol-stammelandsby som reference. Det andet på 18 måneders varighed og sammensat med i alt 20 sammenlignelige landsbyer, hver med ca. 100 husholdninger. 8 ud af de 20 landsbyer blev testgruppen, hvor alle medlemmerne i alle landsbyens husholdninger modtog den faste ydelse i hele perioden, og de resterende 12 fungerede som kontrolgruppe, uden ydelsen.

Det konkrete beløb var på det største forsøg på 200 indiske Rupees pr. måned for voksne og 100 for børn, men efter 12 måneder blev det i de sidste 6 måneder sat op til 300 Rupees for voksne og 150 for børn. I det mindre forsøg i den stammebaserede landsby, var det på 300 Rupees for voksne og 150 for børn i hele den periode på 12 måneder denne del af projektet varede (Standing, 2013). Beløbet svarede på det tidspunkt til ca. 30 % af den indkomst den indiske regering anså for fattigdomsgrænsen, og niveauet var højt nok til at gøre en forskel, men ikke tilstrækkeligt til at løfte deltagere ud af fattigdom. En vigtig del af projektorganisationen var den rolle SEWA`s græsrodsorganisation kom til at spille, dels ved at formidle kontakt til landsbyboerne, og dels ved enten at kunne mobilisere aktivister som pålidelige kontantkurerer eller levere et administrativt alternativ til formelle banker, for de landsbybeboere, der ikke havde mulighed for åbne en bankkonto. Denne form for aktiv, organiseret deltager-repræsentation og støtte, kalder Davala og Standing for ”Voice”, og det anses af dem for en nødvendig forudsætning for et UBI-projekts succes i udviklingslande (Davala, 2015).

Ved evalueringen af forsøgene var der ingen nævneværdig effekt på den samlede arbejdsaktivitet, men en betydelig effekt på arten af arbejdsaktiviteten: Et vigtigt aspekt af arbejdsmarkedet i de fattigste landområder i Indien er tilsyneladende, at den fattigste majoritet pga. likviditetsmangel og afledt gældsætning til lokale småentreprenører og pengeudlånere, ofte presses ind arbejdsrelationer der minder om feudalt livegenskab. Problemet skærpes åbenbart af, at gælden gør dem afhængige af offentlige, ineffektive og betingede fattigdomsunderstøttelser. Blandt de mest tydelige effekter var derfor, at den ubetingede kontante ydelse satte en stor del af modtagerne i stand til at frigøre sig fra disse relationer og i stedet koncentrere deres arbejdsindsats om egen småvirksomhed og mindre landbrug. Det gav en målbar forbedring af ernæringstilstanden, og en signifikant reduktion af børnearbejde, samt en sideløbende stigning i børnenes uddannelsesaktivitet. Helbredseffekten var tilsyneladende især en konsekvens af at deltagerne begyndte at købe fødevarer direkte på lokale markeder i stedet for at købe subsidierede fødevarepakker fra offentlige rationeringsbutikker, drevet på grundlag af et betinget offentligt støtteprogram. Derudover var der dog også en andel af deltagerne der blev i stand til at investere i bedre drikkevandsforsyninger til deres bolig, pga. det reducerede gældspres som ydelsen medførte, hvilket også havde en afledt effekt på deres ernærings- og helbredssituation (Standing, 2013).

Generelt ser konklusionen ud til at være, at den faste, garanterede ydelse først og fremmest havde en markant socialt frigørende effekt. Den sociale frigørelse fik til gengæld direkte afledte positive konsekvenser for den almene helbreds- og uddannelsessituation, målt på en række forskellige parametre i modtagergruppen.

Kilder:

 

Læs mere:

https://en.wikipedia.org/wiki/Universal_basic_income_in_India

Sarath Davala, Renana Jhabvala, Guy Standing, Soumya Kapoor Mehta: Basic Income. A Transformative Policy for India. London: Bloombury 2015

Guy Standing (2014) “From cash transfers to basic income: An unfolding Indian agenda”, Indian Journal of Labour Economics, Vol.57, No.1.

Guy Standing (2014) India’s Experiment in Basic Income Grants. Global Dialogue. Newsletter for the International Sociological Association. Volume 4, Issue 4 (December, 2014) http://isa-global-dialogue.net/indias-great-experiment-the-transformative-potential-of-basic-income-grants/

Se også artiklen “Bare stik dem pengene” af Erik Christensen.