UBI versus UBS

I de sidste år har der været en diskussion mellem to grupper, som ønsker at reformere velfærdsstaterne, om hvorledes man skulle gøre det. En gruppe har peget på skabelsen af en ubetinget basisindkomst (ubetinget, individuel, universel og tilstrækkelig) som den bedste strategi. Heroverfor har en anden gruppe i stedet peget på skabelsen af universelle kollektive velfærdsydelser (gratis føde, sundhed, uddannelse, omsorg, bolig, information og evt. transport). Læs herom på ScienceDirect.

UBI (Unconditional Basic Income) giver mennesker en kontant pengeydelse på et eksistensminimum, hvor de får muligheden for selv at bestemme, hvad de vil bruge pengene til, mens UBS (Universal Basic Service) starter med identifikation af nogle basisbehov (mad, sundhed, uddannelse, bolig, omsorg) og ser på, hvorledes man kollektivt og offentligt kan sikre en gratis og fri adgang til disse goder.

UBI og UBS adskiller sig fra hinanden ved, at UBI fokuserer på forbrugssiden (overførselsindkomsterne) i samfundsøkonomien, mens UBS fokuserer på produktions- eller ydelsessiden (serviceydelserne).

Nogle UBS-tilhængere har fremstillet UBS og UBI som værende uforenelige modsætninger, fordi de adskiller sig ideologisk (UBI mere liberal, UBS mere socialistisk) og udelukker hinanden finansielt.

UBS-tilhængere hævder, at hvis man politisk prioriterer gennemførelsen af UBI vil det gå ud over den kollektive offentlige service f.eks. på sundheds- og uddannelsesområdet. Der er ikke råd til både UBS og UBI, og UBS er mere fundamental end UBI.

Desuden er de bange for, at en UBI på længere sigt vil føre til en markedsgørelse af de offentlige kollektive serviceydelser, specielt sundhed og uddannelse.

UBI-tilhængere siger, at der generelt ingen modsætning er mellem UBI og UBS. De vedrører forskellige behov og udspringer af forskellige rationaler.

De siger desuden, at serviceydelser i forhold til behov for føde og bolig ikke kan være universelle, men altid vil være selektive, bygget på en behovsprøvning. Desuden glemmer UBS-tilhængerne behovet for frigørelse og autonomi i forhold til lønarbejdet. De forudsætter en UBS med en forestilling om fuld beskæftigelse og tvang til lønarbejde. Læs indlæg i openDemocracy.

Overordnet set er UBI og UBS komplementære størrelser for at skabe et helt og velfungerende velfærdssamfund. En velfungerende UBI er afhængig af eksistensen af en række universelle og frie offentlige goder.

Debatten mellem disse to forskellige tilgange kan ikke adskilles fra den institutionelle kontekst, hvori de opererer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at UBI kan have meget forskellige effekter alt efter, om man har en stærk offentlig sektor eller en sektor med markedsorienterede serviceydelser for sundhed, uddannelse, omsorg og transport.

Erik Christensen