Bureaukrati for bureaukratiets skyld!

Personligt mener jeg, at det der sker ved borgerløn er ikke, at folk bliver ultra dovne og ikke gider at arbejde. Jeg har selv gået arbejdsløs og valgte at deltage i frivilligt arbejde, hvilket gavnede andre og hjalp nogle, som ellers ville falde mellem to taburetter. Det var utroligt meningsfuldt arbejde for mig og jeg gik op i det med liv og sjæl. Nu er jeg igen arbejdsløs og fik tilbudt et totalt meningsløst cv-kursus/jobsøgning-forløb (jeg har været på 4 kurser allerede i jobsøgning), der koster samfundet penge og besvær. Derfor valgte jeg at være i praktik, hvor jeg yder 100 % og nyder at arbejde, selvom jeg ikke modtager løn. Havde jeg en borgerløn, så ville jeg f.eks. noget nemmere kunne starte en virksomhed op og tilbyde services, men det der bremser mig, er forlangende om at virksomheden alene skal fungere, så jeg altid er tilgængelig for arbejdsmarkedet – kunder må ikke engang ringe til mig og det kunne ellers give mig en opdateret erfaring.

Til gengæld har jeg været sygemeldt og selvom sagsbehandlerne er søde, så er deres job uproduktive og fjerner fokus fra helbredelse og systemet tager i det hele taget kræfter fra en syg person – jeg tør ikke tænke på, hvordan det påvirker folk med kræft!
Skal vi kunne fungere som velfærdsstat i fremtiden, så skal den administrative byrde væk eller ned på et totalt minus og den personlige frihed være større.
Hvis folk er dovent anlagt eller syge, så ændrer dette sig ikke i et job, men de dovne vil trække ned på arbejdsmoralen på et sted og så er det bedre, at nogle med reelt ønske om at lave noget er med og at de syge kan arbejde, når de ønsker det og ikke skal trækkes rundt med endnu en møllesten.