Den nye regerings beskæftigelses- og socialpolitik

Konkurrencestaten 2.0 – Orwellsk retorik og uklare fremskridt?

I forordet til det nye regeringsprogram Ansvar for Danmark (december 2022)står, at vor tids største udfordring er klima- og biodiversitetskrisen. Alligevel er det ikke et bæredygtigt samfund, der fokuseres på. Det bliver først og fremmest slået fast, at ”vores samfund baserer sig på det arbejdende Danmark” og at det gælder om at styrke beskæftigelsen ved at øge den strukturelle beskæftigelse.

Beskæftigelsespolitikken (s. 13)

Jobcentrene skal nedlægges og kommunerne får frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen og bliver frie for statslige proceskrav. Samtidig skal A-kasser og private leverandører spille en større rolle i arbejdet med at skabe beskæftigelse til de ledige.

Der indføres en ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov. (s. 9)

Hvad det kommer til at betyde i kommunerne, A-kasserne og for de private leverandører er helt uklart og åbent.

Nye friheder = nye former for tvang?

Den enkelte ledige skal sættes i centrum og der gives frihed til dem, der selv kan.

Dog må der “ikke gås på kompromis med jobfokus” og ”tilskyndelse til job må ikke svækkes” hos A-kasser og private leverandører.

Afsnittet med den nye beskæftigelsespolitik afsluttes med: 

”Socialt bedrageri skal mødes med en hård og markant konsekvens”

Er der tegn på nybrud? Eller er kommunernes frihedsgrader alligevel begrænsede og tvangen fra tidligere alligevel fastholdt i det nye beskæftigelsessystem?

Socialpolitikken (s. 23-24)

Hele afsnittet om socialpolitik hedder “Værdighed”.

Det drejer sig om gruppen af meget udsatte borgere f.eks. hjemløse, psykisk sårbare og mennesker med massive misbrugsproblemer.

De har behov for at blive mødt af en helt anden indsats og et helt andet menneskesyn, end de mødes med i dag. Derfor skal de mest udsatte fremover helt ud af beskæftigelsessystemet. I stedet skal de have en bredt funderet indsats med afsæt i det enkelte menneskes konkrete udfordringer. Målet skal være at styrke deres muligheder for et bedre og mere værdigt liv og skabe en vej ind i fællesskabet.

Nogle retoriske spørgsmål:

Har de almindelige mennesker i beskæftigelsessystemet ikke også behov for ”værdighed” og for at blive mødt af ”et helt andet menneskesyn” end i dag?

Gælder ”ret og pligt” også i socialpolitikken – og hvad er pligten?

Hvilken ydelse skal denne gruppe af mennesker have? En værdighedsydelse? Almindelig kontanthjælp – med eller uden modkrav? Førtidspension?

Erik Christensen