Marianne Jelved og Torsten Gejl i BIEN Nordjylland
BIEN Nordjylland afholdt 22. januar 2018 et debatmøde i Aalborg med deltagelse af Marianne Jelved, folketingsmedlem for De Radikale, og Torsten Gejl, folketingsmedlem for Alternativet. Erik Christensen, der for nylig har udgivet bogen På Vej til Borgerløn, var indleder og ordstyrer. Mødets titel var: Borgerløn – en politisk mulighed? Sted: FOKUS, Dannebrogsgade 43, Aalborg.
Referat fra mødet (ved Keld Kvist):
Ca. 46 deltagere
Keld Kvist bød velkommen på arrangørernes vegne. Han glædede sig over et flot fremmøde og
håbede på en spændende aften med god debat. En særlig velkomst til oplægsholderne : Erik Christensen (BIEN Danmark), mf Thorsten Gejl (Alternativet) og mf Marianne Jelved (Radikale Venstre). – se panelet på billedet herunder.
1. Oplæg ved Erik Christensen
Borgerløn er en ubetinget basisydelse på et niveau over et eksistensminimum.
Han roste Alternativets tilgang til at tage debat om en basisydelse som en mulig en straffer de svageste borgere og belønner de mest ressourcestærke igen og igen.
Han tror, at Alternativets visionære politik vil smitte af på de øvrige grønne venstrefløjspartier med et krav om, at der skal ske store forandringer i vores overførselssystem.
Borgerløn (BL) er ikke kun et spørgsmål om arbejdsmarkspolitik, men også om støtte for:
iværksættere og flexjobbere, kunstnere , videreuddannelse med et eksistensgrundlag, ulandshjælp m.v.
Erik foreslår , at vi fremover kalder det social dividende. Udbetaling af en social dividende af samfundets indtjening er et bedre ord. Vi må opfatte samfundet som et produktionsfællesskab. Vi har jo arvet samfundet fra vore forfædre og deres værdiskabelse. Han tænkte tilbage til ØD tankerne i 1970´erne . Det var lige ved at lykkes, men faldt p.g.a. for uoverskuelig administration.
2. Oplæg ved Marianne Jelved /(Radikale Venstre)
Kan godt lide begrebet ubetinget social dividende. Vi har jo langt af vejen indført det meste i Danmark: gratis sundhedssystem, SU, gratis uddannelse, gratis skole, kontanthjælp og dagpengesystem.
Som jeg husker ØD tanken var det et pensionssystem, der skulle sikre alle. Det har vi jo så fået på anden måde, og vores pensionssystem/forsikring er unikt i verden, og mange misunder os systemet.
Jeg er optaget af, hvordan vi sikrer et godt og bedre samfund. RV har ikke for alvor haft hånden på roret siden 2001. Bortset fra Thornings samlingsregering, og det var ikke helt godt.
Jeg var økonomiminister i 1993 . Da var der optjeningssystemer, så man kunne genoptjene dagpengeretten i op til 9 år. Det blev reelt et skjulested for alkoholikere og psykisk syge. Det var en urimelig parkering, hvor folk fik lov til at passe sig elv og var udelukket fra fællesskabet.
Når jeg er radikal, så er det for at kæmpe for:
1. en økonomisk frigørelse af borgeren
2. at RV i starten af forrige århundrede fik udstykket de store gårde, så alle fik et
eksistensgrundlag og blev selvforsørgende. Målet for os er et samfund hvor få har for meget og færre for lidt.
3. Solidaritet med samfundets svage – de brede skuldre skal bære mest. (sådan er holdningen i befolkning og folketing ikke i dag – en ændring som følge af Anders Fogh Rasmussens kamp for en minimalstat)
4. at mindske uligheden og sikre et godt og trygt samfund
Jeg erkender at disse principper er meget pressede i dag og kræver nye løsningsforslag med hæderlige humanistiske principper som overbygning. BL-tanken har disse humanistiske principper i sit idegrundlag.
Jeg har kigget lidt på de mange forsøg rundt om i Europa. Der er også forsøg i DK, bl.a. i Århus. Her forsøgte man med 3 nye måder at give folk en ny chance:
1. 50.000 kr. kontant til at komme ud af en kritisk situation og selv prøve at komme i arbejde
2. Jobkonsulenterne udvælger en motiveret gruppe af kontanthjælpsmodtagere og trækker lod og giver de udvalgte en månedlig grundydelse for en tid.
3. Man sammensætter nogle netværk og netværket kan søge et mikrolån til at skabe
arbejdspladser sammen.
Resultaterne viser indtil nu, at det med at give et positiv feed back og have positive forventninger til nogen virker!
Jeg har i dag besøgt en række frikirker i Aalborg. Det frivillige arbejder løfter folk op ved at løfte dem ind i fællesskabet. Fællesskab er altafgørende. Jeg tror det er den vej, vi skal søge fremover.
3. Oplæg ved Thorsten Gejl (Alternativet).
Jeg er Arbejdsmarkeds-, social-, unge- og cannabis-ordfører. Jeg undrer mig såre over, at man laver regler i gode tider, hvor man suger penge ind fra de fattige fremfor fra de rige. Derfor er jeg meget interesseret i en værdig mindsteløn. Vi arbejder i AL med en model. Den er ikke klar endnu., men målet er at lave en dansk model.
Lægger folk sig i sofaen, hvis de får BL? Det tror vi ikke (generelt) men nogen argumenterer for at det er det, der vil ske. Det kan være skridt på vejen at afskaffe nogle af dagpengemodkravene og kontanthjælpsmodkrav. Besparelserne på administration af de frygtelige mange regler kan så bruges på en bedre og mere personrettet service. Mange A-kasser vil gerne være med til nye forsøg, hvor modkrav skrottes – herunder også rådighedskravet.
Der er rundt om stor interesse for at forenkle systemet og fjerne de mange modkrav.
Kommunerne laver mange forsøg. Kalundborg har kørt et forsøg med 100 tunge
kontanthjælpsmodtagere, der fik hjælpen uden modkrav. De mødte op i større antal og
kommunen tog imod i forsamlingshuset, hvor kommunen gav en meget bedre personlig service. Resultatet var, at 60% af de aktivitetsberettigede mod 30 % på landsplan er kommet i gang. Det tyder på, at det at sætte folk fri skaber en meget mere proaktiv og postiv inddragelse.
Hvad skal BL-satsen være? Vi forestiller os en lav indgangssats og så fylde op efterhånden. Både en dividende-model og negativ indkomstskat model overvejes.
Vi går væk fra sikkerhedsnettet for at etablere et fast gulv. Vi tror BL modtagere vil være mere trygge og og bedre kan sige fra og planlægge eget liv. Vi tror på at BL vil medføre besparelser i sundhedssystemet (at stress-relaterede sygdomme vil falde markant). Vi venter også et mindre tryk på daginstitutioner, fordi flere familier i en periode vil vælge at passe deres små børn.
Debat – ordstyrer: Martin Bruun Michaelsen
Christian (Al) bekymret over den manglende kontrol.
Thorsten omtalte et forsøg i London med at give en kontant ydelse. Alle brugte dem til at komme ud af fattigdom og gæld.
Erik: Manitoba forsøget i 70´erne viste, at folk brugte pengene fornuftigt! I Namibia, er der kørt et BL´s forsøg. Her investerede familierne pengene i deres børn og børnebørns fremtid. Tilsvarende erfaringer ses fra Indien. Det er vigtigt, at den enkelte borger/familie får lov at prioritere.
Ellen: Middelklassen (skolelærere) Hvad vil de bruge penge til? Hvad ville jeg selv gøre. Vil det ikke give inflation og på sigt udhule BL?
Erik svarede, at BL jo ikke er oveni den løn man får i dag. Vi forestiller os ikke nogen væsentlig forandring i levestandarden for middelklassen eller de rigeste, fordi lønnen inklusive BL ikke ventes at afvige meget fra lønnen i dag, når BL er finansieret med bl.a. en omlægning af skattesystemet.
Men Fidusen er, at der er et fast gulv. I dag er der mellem 50.000 og 90.000 der er faldet ud af sikkerhedsnettet efter 2 års reglen. Der er mange flere på vej af dem som Guy Standing kalder for prekariatet – nyuddannede med deltidsjobs, migrantarbejdere, arbejdere, der er disruptede og faldet ud af det eksisterende overførselssystem, eller aldrig er nået at blive en del af det. Der er et skrigende behov for at få lavet et system, der sikrer disse mennesker et eksistensgrundlag i en globaliseret verden med hurtig forandring, og hvor de nye jobs ofte er mere midlertidige konsulent-lignende ansættelser. Disse jobtyper passer ikke ind vores gamle industrisamfundssystems sikring af arbejderne!
Keld Kvist fortalte om OECD´s beregninger offentliggjort af Guy Standing på den Nordiske BL-konference i sept. 2016. Han oplyste vi i Danmark med uændret beskatning og omlægning af nuværende overførselsindkomster ville kunne betale 11.000 kr. / mdr til alle i den arbejdsduelige alder. Det er godt bud på en BL-ydelse. Tallet viser derfor, at det alene er et spørgsmål om politisk vilje, om vi skal indføre borgerløn, afskaffe 30.000 sider umulige regler og frisætte borgerene. BL kan i dag i Danmark financieres ved en fornuftig omlægning af hele vores aktiverings – og overførselsindkomstsystem, en jordreform og udformning af nyt skattesystem og nye skatter. Derfor titlen på aftenens møde.
Dorte Kolding (fmd BIEN Danmark – se billede): Tak til Erik og tak til Marianne for at trække det oprindelige radikale værdigrundlag op. For mig er BL et projekt til at frisætte borgeren qua vores fælles skabte rigdom. Frihed skaber arbejdsglæde og større innovation.
Dorte citerede en forfatter for at have sagt, at det kræver en indtægt at få en indtægt! BL er med til at sikre dette for flere. Kontrollen i vores nuværende system nedbryder folk. Det skal der tages et opgør med. BL er ogå en mulighed for at mindske uligheden, der p.t. vokser, selvom de nye FN-2030 verdensmål har et erklæret mål om at mindske uligheden nationalt og globalt.
Til Thorsten: hvis ikke BL er en hippie drøm , hvad er det så. Det ligger da i AL´s program?
Med BL kan vi være med til at fremme robottisering og sikre at deres indtjening fordeles til alle.
Gustav Siig Sørensen fortalte om indfasning af folkepensionen, da man indførte den. Kunne være model for indfasning af BL.
Marianne Jelved. Min bekymring ved BL er, om folk overlades til sig selv og parkeres uden for fællesskabet helt uden forventninger om eller krav til at deltage i fællesskabet. Kommunernes ressourceforløb bruges i halvdelen af kommunerne konstruktivt og godt . I den anden halvdel forvalter man dem meget skidt og undertrykkende. Dannelse er vigtig som grundlag for fastholdelse af fællesskabets gode DNA. Men dette er truet af markedsgørelsen.
Thorsten, om robottisering: Der er forskellige krystalkugler:
– Beskæftigelsesministeriet siger, at alle jobs der forsvinder og mere til vil opstå i nye
former.
– Bill Gates siger: vi kan ikke omskole så mange dennesker hurtig nok.
– Elon Musk (Tesla) siger, at vi ikke behøver at arbejde så meget bare for at eksistere.
Dronningen sagde i sin nytårstale, at vi skal gøre noget mere unyttigt. Vi skal også leve mere bæredygtigt. Det vil skabe mere åndrige mennesker med overskud og empati.
Thorsten: Vi forestiller os et gulv. Dem der allerede har mere i aktuel støtte, taber ikke noget for så fyldes der op.
Gustav: Radikale sagde af borgerens økonomiske frigørrelse var en høj prioritet. BL kan være en del af svaret. Om at blive overladt til sig selv – ja måske hvis det er de Nye Borgerlige, der skal lave modellen for BL. Men forudsat BL ledsages af empati, så er der ingen, der bliver overladt til sig selv. Hele folket vil blive frigjort økonomisk og opleve en øget tryghed, som i den grad efterspørges af arbejderklassen i dag.
Louise Ursell Schmidt (Alternativet): Væk fra beskatning af indkomst. Bankerne skaber selv pengene, derfor er udfordringen at få den værdiskabelse beskattet til gavn for os alle sammen.
Erik: er helt enig! Et helt kapitel i min nye bog [På Vej til Borgerløn) er vidnet til den problemstilling. En BI kan finansieres af en jordreform samt en pengereform, der tager kontrol over pengeskabelsen.
Hannah: Stress bliver den største folkesygdom om få år. Vi har brug for at kunne træde et skridt tilbage ind imellem. BL er et af svarerne på hvordan vi giver borgerne valgmuligheden. Vi tænker også, at børnene skal have en delmængde af en BL pr barn i familien, så børnefamilier får flere og bedre muligheder for at prioritere deres tid til gavn for børnene og et sundere og gladere liv.
Hans Jørgen Nygård: Jeg er Fmd. for foreningen Frie Bønder Levende Land. Ejerne af de dyrkede arealer i Danmark er under 1/2% af befolkningen. Ejerne har kapitaliseret jordværdien i en helt urimelig grad. Vi siger i foreningen: Mere jord på flere hænder. jf kvotekongeproblematikken. Vi skal have vendt udviklingen. BL kunne passe meget fint ind i disse tanker ved at sikre småbønder en basisindkomst
Ellen: Mange unge har stor ensomhed. Vi skal passe på fællesskabet. BL kan måske være
hjælpsom, når robotter lave rutineopgaverne. Hun mener, at der stadig vil være et behov for relationsskabende arbejde fra offentlige personer til folk med de laveste indkomster.
Henning (AL): Stress er en bombe, der snart sprænger. BL kunne give mig ro og ret til at sige nej til for mange krav, som truer min sundhed og identitet.
Afsluttende bemærkninger fra panelet
Erik: Nogle mener der også med en BL vil være behov for rådgivning. Javel, men med BL kan en rådgiver ikke trække stolen væk under borgeren som i dag. Der er en ulige magtbalance i dag. Det er en magtrelation, der klart vil og skal ændres.
Thorsten: Jeg er super enig i det Erik siger. Kontrolregimet koster os i dag omkring 3,6 mia. kr. Lad os straks få dem ført tilbage til øgede ydelser og en bedre og mere målrettet personlig rådgivning, så folk ikke bare glider ud af fællesskabet.
Skaber den evige rationalisering reelt mere vækst og flere jobs? Hvad er det reelt vi mangler? jeg orker næsten ikke at forbruge mere, og Jordkloden kan ikke holde til det.
Marianne Jelved: I 1791 brændte København. Mere end 1000 huse brændte ned. Folk stod og snakkede om, hvordan man skulle få råd til at bygge husene op igen. Man enedes om, at stille nogle krav til de nye huse, så de ikke brændte så let, og man enedes om at kautionere for hinandens gæld i fællesskab. Herved blev realkreditinstitutionen skabt.. Det var og er stadigt unikt i verden. Moralen er: Folk kan selv og skal have lov til at gøre det. Vi har brug for et nyt oprør. Det gælder i dag også inden for folkeskolen. Vi skal tage magten tilbage til folket.
Martin takkede oplægsholderne og de fremmeste for et godt møde og en spændende debat. I BIEN Nordjylland vil vi forsøge at lave et møde, hvor vi diskuterer pengeskabelsen og hvordan vi får magten over den , så den kommer alle til gode. Så tror vi at vi er nået et godt stykke vej med finansieringen.
Tak og på gensyn.
Referent
Keld Kollerup Kvist
Formand Radikale Venstre i Aalborg
og medlem af BIEN Nordjylland
Links: