Tragikomik i Dagpengeland
På bloggen Dagpengeland beskriver nyuddannede Lau Aaen, hvordan indsatsen overfor de ledige når tragikomiske højder.
»Er man et helt mænsk’, sårn bare man har to aaarm’ og to ben? Hva’?«, spørger jobkonsulent Britta og bliver mødt af undrende stilhed i salen. »Naaaj, vel. Man ska’ sæ’fø’li’ å’ ha’ et arrrrhbejd’«, svarer Britta. Hun er i det hele taget god til at svare på egne spørgsmål. »Det er det, vi gør her på Integro. Vi hjælper folk med at forstå dem selv, forstå hvem de er. Vi har jo kun 100% ressourcer – hvordan får vi dem brugt?« Det har jeg aldrig tænkt over, tænker jeg. Men det er da egentlig rigtig nok.
Laus beskrivelser af sine oplevelser med Integros jobsøgningskurser, som han som dagpengemodtager har pligt til at følge, udstiller det absurde i at bruge millioner på kurser, som ingen er interesserede i eller får noget ud af.
At dømme efter kommentarerne til bloggen er Laus oplevelser med inkompetente konsulenter og absurde kurser langt fra unikke, og hans blog har da også hurtigt fået flere tusinde fans på Facebook og er blevet beskrevet i bl.a. Politiken og Weekendavisen.