2022 – Årsmøde

BIEN Danmarks årsmøde blev afholdt lørdag d. 19. marts 2022 kl. 13–16 i Mødelokalet, Danmarks Jernbanemuseum, Odense. Museet ligger lige ved den nordlige udgang fra Odense Banegård.

Mødet, som var åbent for alle, kunne også følges online via Zoom. 

 

Mødets tema

På årsmødet havde vi sat fokus på behovet for grundlæggende forandring af den økonomiske tænkning, og vi havde i den forbindelse inviteret to personer, Søren Mau og Mads Schäfer Bak, som offentligt har deltaget i debatten om dette emne, til at holde oplæg.

 

Søren Mau er filosof og postdoc ved Københavns Universitet med speciale i marxistisk teori. I 2021 udgav Mau bogen Stum tvang – En marxistisk undersøgelse af kapitalismens økonomiske magt, om den strukturelle magt, som kapitalen ifølge Mau udøver over os alle sammen. Han skal i 2022 påbegynde et nyt forskningsprojekt med titlen ”A Philosophical Anthropology for the Capitalocene”, finansieret af Carlsbergfondet. Søren Mau er medlem af redaktionen for tidsskriftet Historisk Materialisme og bestyrelsen i Dansk Selskab for Marxistiske Studier. Er censor i filosofi ved danske universiteter og skriver for dagbladet Information.

Ifølge Søren Mau er der en uadskillelig sammenhæng mellem kapitalismens uendelige behov for vækst og profit og den klima- og biodiversitetskrise og voksende ulighed, som vi befinder os i. Skal vi løse disse kriser, skal vi gentænke økonomien.

Mau ville tage udgangspunkt i sin bog Stum tvang og have blikket på behovet for at sætte mennesker og aktiviteter uden for den kapitalistiske magt. Vi spørger: ”Vil en universel basisindkomst/borgerløn være med til at ændre på det forhold?” – og “Hvordan skaber vi de fællesskaber, som skal bære en ny økonomisk samfundsorden?”

 

Referat fra foredraget:

Søren Mau stiller spørgsmålet: Hvordan kan kapitalismen blive ved med at eksistere og opretholde sig selv?

Det kan den bla. fordi samfundet er gennemsyret af den stumme tvang. Kapitalismen bygger på en markedsøkonomi, hvis eneste formål er pengeindtjening. Spørgsmålet om, hvad der skal produceres, afgøres udelukkende af, hvad der bedst kan betale sig. I dag er afhængigheden af markedet næsten 100 %. Alt forvandles til varer.

Kapitalen er baseret på proletarisering. I dag fødes man ind i et samfund, som kræver, at man skal sælge sin arbejdskraft for at overleve. Man fødes ind i ”den stumme tvang”. Magtudøvelsen er ikke særlig synlig og fra politisk hold beskrives den som naturforhold.

Til spørgsmålet, om en universel basisindkomst (UBI) vil være et middel til at ændre på kapitalismen svarer SM, at en UBI ikke i sig selv vil afskaffe vareliggørelsen. En UBI, der er lavere end de nuværende overførselsformer, vil styrke kapitalens magt.

En mere progressiv (højere) UBI vil styrke arbejdernes magt over for arbejdsgivernes, og derfor kan en UBI, der er til at leve af, være et delmål på vejen til noget andet.

Det, der ellers skal til, er et demokratisk økonomisk system og et brud med markedsmekanismerne. Der skal være en demokratisk planlægning af, hvad og hvor meget der skal produceres før det liver produceret (markedssocialisme).

Lige nu må vi spørge os selv om, hvordan vi kan bremse de udemokratiske strømninger.

 

Debatten bragte forslag og nye problematikker frem:

– Rotation i bestyrelser og råd.

– Deles om det arbejde, der er nødvendigt.

– Kritik af Marx’s arbejdsbegreb, fordi han ikke medtager omsorgsarbejdet. Der henvises til Domestic Labour Debate og Emma Holtens feministiske økonomi.

– Forslag om at afskaffe den private ejendomsret.

– og om at styrke den grønne udvikling.

– og at holde gang i dialogen også ud fra sit eget hverdagsperspektiv: huspriser, arbejdsløshed etc. Alt det, der opretholder et dysfunktionelt system.

SM: Skal man have social forandring er man nødt til at indføre et nyt økonomisk system, der tager et opgør med markedsøkonomiens problemer og begrænsninger og fremmer udjævning af arbejdsindkomster og cyklisk forbrug.

 

 

Mads Schäfer Bak er cand.mag. i International Studies fra Aarhus Universitet med en bachelorgrad i historie (og en fortid som professionel fodboldspiller). ”Jeg er meget interesseret i at undersøge og analysere socioøkonomiske problemstillinger ud fra et strukturelt og systemteoretisk synspunkt. Derfor er mine interesser også vidtrækkende og spænder over sociologi, historie, antropologi, filosofi og ikke mindst økonomi, da det økonomiske system i et samfund er fundamentet for det sociale system.”

Ud fra en strukturalistisk og systemteoretisk tilgang vil Mads Schäfer Bak først tale om det nuværende økonomiske systems begrænsninger og problemer og derefter fremlægge fem egenskaber, som vil være afgørende for overgangen til et nyt socioøkonomisk system. Formålet med et nyt socioøkonomisk system er at skabe et frugtbart livsgrundlag for alle mennesker på jorden på en så bæredygtig og effektiv måde, som det overhovedet er muligt. ”Vi er med det nuværende system på vej mod øget destabilisering, og hvis målet er menneskers fortsatte overlevelse med mindst mulig lidelse og nød, så er det, vi har nu, simpelthen ikke holdbart.” En universel basisindkomst/borgerløn er et af flere redskaber i denne forandringsproces.

 

Referat fra foredraget:

Mads Schäfer Bak redegjorde for markedsøkonomiens egenskaber, problemer og begrænsninger og gav derefter sit bud på, hvordan et nyt socioøkonomisk system kunne se ud.

Den nuværende (markeds)økonomi er baseret på en cyklisk sammenhæng mellem virksomhederne/arbejdsgiverne, arbejdere/ansatte og forbrugere, og drives af vækst og forbrug.

Værdisystemet bag markedsøkonomien er mangel og knaphed, konkurrence, egoisme, udnyttelse af arbejdskraft og ressourcer, hierarki og dominans, ulighed, erhvervelse, rigdom og ejendom.

Antiteserne hertil er bæredygtighed, bevarelse, overflod og effektivitet.

Løsningerne præsenteres som en liste med 5 temaer:

Automatisering, Adgang, Open source, Lokalisering, Digitalt netværksfeedback.

 

Automatisering

kan befri mennesket fra lønarbejdet. Det går ud på at maksimere den produktive kapacitet gennem teknologien.

Som det er i øjeblikket blokeres der for automatisering, fordi man ikke vil miste arbejdspladser.

Hvis vi vender det om, vil teknologisk arbejdsløshed ikke være et minus, men et plus. I stedet for løn for arbejde gives der borgerløn.

 

Adgang

I stedet for at eje ting, skal man have adgang til at bruge dem, og også adgang til rettigheder.

Det vil maksimere brugstiden for varer.

Dele- og cirkulærøkonomi kan ses som et overgangsværktøj.

Biblioteket et godt praktisk og kendt eksempel.

Ansvaret flyttes fra forbruger til producent.

 

Open source

For at maksimere innovation og vidensdeling skal vi bevæge os fra immateriel ret, datahamstring og intern udvikling til open source software og et samarbejdende fællesskab.

 

Lokalisering

Vi skal bevæge os fra globalisering til lokalisering med det formål at maksimere effektiviteten i produktion/distribution og reducere spild.

Løsningerne kan bla. omfatte vertikale landbrug og 3D-printning.

 

Digitalt netværksfeedback

Vi skal væk fra fragmenteret data-feedback over til fuldt integrerede digitale systemer.

Formålet er at maximere feedback og information samt en effektiv udnyttelse, og øge den totale, økonomiske effektivitet.

”Doughnut cities” med integrerede digitale systemer er allerede på vej flere steder.

Mads Schäfer afsluttede sit oplæg med at citere Bayard Rustin:

”Vi er alle ét. Og hvis ikke vi ved det, vil vi lære det på den hårde måde.”

 

I debatten efter oplægget kom man ind på, hvordan man kunne indføre en sådan alternativ økonomisk model.

– Hvem har fordele af det bestående? Og hvem er aktørerne i det nye system?

– Hvorfor holder alle på deres eget? Hvorfor har vi patenter? Hvordan undgår man, at det går amok? Er det ikke også nødvendigt at have lukkede kredsløb for at beskytte informationer?

– Kan Verdens-landsbyen være noget af svaret?

– Borgerløn er en nødvendig brik.

– Der er stor modstand i befolkningen mod et gennemautomatiseret samfund.

– Kvaliteten af produkterne i det vertikale landbrug er ikke god nok.

Mads Schäfer afrundede debatten med at sige, at der er tale om at mobilisere kampen for frihed og at det involverer vores følelser. Vi skal gå fra selvhad til klassehad, som opdyrkes i politiske fællesskaber.

Og et sidste statement: ”De der har mange penge, er ikke længere idealfigurer.”

 

Referater: Dorte Kolding