2024 – Årsmøde

Referat af årsmøde 2024 i BIEN Danmark d. 16. marts 2024 i Kulturhuset Indre By, København

Til årsmødet havde Bien Danmark inviteret til debat med oplægsholdere fra hhv. Alternativet og Enhedslisten, de to partier, der forholder sig aktivt til idéen om at indføre en anstændig borgerløn i Danmark.

De var på forhånd blevet indbudt til at svare på tre spørgsmål:

1. Hvor står jeres parti i spørgsmålet om at indføre borgerløn i Danmark?
2. Hvilke områder i jeres politiske program ville kunne nyde fremme, hvis vi havde borgerløn i Danmatk?
3. Vil I støtte op om at BIEN Danmark, Alternativet og Enhedslisten i fællesskab inviterer til en række debatmøder rundt om i landet med borgerløn som tema?

Første oplægsholder var Alternativets Christina Olumeko, folketingsmedlem med ordførerskaber for bl.a. finans, penge, skat og demokrati.

CO lagde ud med at sige, at Alternativet går ind for borgerløn som idé og som en vision for fremtiden. Det er vedtaget. I Alternativet er man nemlig uenig i regeringens holdning til at lønarbejdet er den vigtigste del af borgernes identitet. Man hylder heller ikke socialdemokratiets mantra om, at vi alle er forpligtede til at have et lønarbejde. Alternativet er i det hele taget kritisk over for regeringens økonomiske teori og neoklassiske statistik, der skaber et statisk samfund. I stedet ser Alternativet, at vi alene har værdi som mennesker, at vi skal lave politik, der inddrager teknologiens rolle, tager hensyn til den stigende ulighed og menneskers trivsel og har klimakrisen som den opgave, vi frem for alt skal løse.

Indførelse af borgerløn vil skabe basal tryghed og en værdig levestandard. Det vil en gang for alle være et opgør med kontrol-arbejdsbegrebet og nedlægge et uværdigt jobcenter-system. Borgerløn vil hæve værdien af alle mennesker uanset status.

I forhold til klimaet, vil borgerløn hjælpe til med at vi opretholder jordens tilstand, idet indførelse af borgerløn kan blive til et opgør med merforbruget ogsåledes skabe et samfund, hvor vi bruger mindre og oplever mere. Den vil skabe rum for innovation, økonomisk frihed og nye karriereveje.

Alternativet har ikke p.t. en konkret model, men peger på, at en borgerløn skal sikre en anstændig levestandard, at den skal være universel samt let at implementere og administrere.

Partiet kommer i nær fremtid med et forslag, de kalder et tidsudspil, en ydelse, der gør det nemmere at tage fri fra lønarbejdet.

Under spørgerunden blev der spurgt, hvor tydeligt partiets holdning bliver udtrykt i Folketinget og hvorfor man valgte at udskyde borgerlønskonferencen i foråret. Svaret var at partiet godt kunne være mere modige til at forsvare borgerløn og de skridt, der bliver taget hen imod det, men at det bliver bedre efterhånden som partiet bliver mere og mere handlekraftigt efter genopbygningen. Konferencen stod i vejen for den om tredve timers arbejdsuge. Havde Alternativet 90 mandater ville de indføre borgerløn.

I forhold til hvordan borgerløn kan fremme den grønne omstilling efterlyste CO og flere med hende en større tydelighed med klare begrundelser.

 

Herefter kom Gunna Starck fra Enhedslisten, uddannet sociolog, fhv. byplanborgmester i Københavns kommune, på banen.

GS opridsede borgerlønnens fremkomst i EL gennem årene. Der har været en del debat gennem tiden.

GS mener, EL skal tage fortællingen om frihed tilbage, da frihed er mere end et begreb, de liberale har patent på.

Partiet udgav i 2023 en pjece om borgerløn ”Ikke rigere, men friere”.  Indholdet var til debat på partiets sidste årsmøde i 2023. Man konkluderede der, at der stadig ikke er enighed om at tage borgerløn på partiprogrammet, selv om man deler menneskesynet og understreger, at det sociale sikkerhedsnet er blevet stærkt forringet, at arbejdsmarkedet er blevet forrået med flere usikre ansættelsesvilkår, at tvangs- og kontrolregimet i beskæftigelsessystemet er uværdigt etc.

Alligevel stiller man i partiet stadig spørgsmålstegn ved, om en universel borgerløn er det rigtige svar på alle disse udfordringer.

Fra fagbevægelsen er der skepsis og modstand. Man mener, der er fare for løntryk, og at folk ikke vil organisere sig.

Partiet vil stadig deltage i den internationale og nationale debat om borgerløn og støtte op om forsøg med borgerløn.

 

Disse spørgsmål gav anledning til debat med visse modsatrettede synspunkter.

På spørgsmålet:

”Vil I støtte op om at BIEN Danmark, Alternativet og Enhedslisten i fællesskab inviterer til en række debatmøder rundt om i landet med borgerløn som tema” svarede begge oplægsholdere, at de absolut ville støtte op om et sådant tiltag.

Efter en pause gik forsamlingen over til gruppediskussioner om følgende spørgsmål, udledt af oplæggene:

 

Borgerløn og lønarbejdet. Hvilke modsætninger ser I?

Der vil blive mindre lønarbejde i fremtiden. Der vil fortsat ske outsourcing af arbejdspladser og ny teknologi, kunstig intelligens og robotter vil tage endnu mere over. Derfor skal folk have en borgerløn, så pengene holdes i omløb.

Skat på arbejde skal fjernes, og i stedet skal vi have flere afgifter på forbrug.

 

Hvilke skatteomlægninger kan være forudsætning for finansiering af borgerløn?

• Skat på arbejde fjernes fra arbejdstager og lægges over på arbejdsgiver som en produktionsomkostning. Det vil betyde lavere lønninger, men mere frihed (debat: Produktionsskatten skal løsrives fra medarbejdernes indsats)

• Skat på finansielle transaktioner
• Formuebeskatning
• Skat på jord
• Højere arveafgifter
• Forbrugsafgifter af fælles ressourcer, fx vand, CO2udslip, kød…

Forslag om gradvis indfasning af borgerløn over 10 år.

 

Borgerløn og den grønne omstilling?

• Mere frihed giver mere overskud til at realisere det, man gerne vil gøre for den grønne omstilling
• Mere bæredygtig omsætning
• Hvis man ikke indfører BL ved vi, at væksten og forureningen vil fortsætte
• Mere tid til frivilligt grønt arbejde
• Repair-caféer vil blomstre, nedsætte forbruget og produktionen
• Genbrugstanken vil vokse og praktiseres
• Nedsat forbrug fører til mere kvalitetstid, fører til mere lykke
• Bedre overlevelse for fremtidens grønne iværksættere, fx specialreperationer hos håndværkeren

Andre grønne politiske tiltag i tillæg til BL:

• Støtte til grønt iværksætteri ud over BL
• Styre produktionen, udelukkende bæredygtige virksomheder
• Jobgarantier inden for grønne arbejdspladser

 

Hvilke opgaver skal fagbevægelsen have i et borgerlønssamfund? 

• Der er stadig brug for fagbevægelsen og den danske model til at sørge for løn og arbejdsforhold

• Fagbevægelsen skal indstille sig på at betjene alle grupper, folk i arbejde og folk, der ikke er i arbejde

• Fagbevægelsen skal tage jobformidlingen tilbage

• Fagbevægelsen skal tilbyde medlemmerne forsikringer til at supplere borgerlønnen med under arbejdsløshed

• Fagbevægelsen skal tilbyde faglig støtte, videre- og efteruddannelser

• Fagbevægelsen skal tilbyde at vejlede iværksættere

• Fagbevægelsen skal holde den demokratiske samtale i gang

• Varetage medlemmernes interesser og modvirke pamperi

 

Hvilke politiske tiltag kan pege mod borgerløn?

(Dette er referentens bud på div. forslag, som kom undervejs i debatten)

• Fire dages arbejdsuge
• 30 timers arbejdsuge
• Tidsudspil, let at tage overlov
• Kravfri kontanthjælp
• Garanteret minimumsindkomst
• Gøre socialvejledning fri af økonomiske betingelser
• Kontante beløb til udsatte
• Housing first
• Renovere beskæftigelseslovgivningen
• Forhøje kontanthjælpen
• Forbedre dagpengesystemet
• Gøre pensionsalderen mere fleksibel
• Forhøje folkepensionen
• Jobgaranti
• Tilskud i et år til grønne iværksættere
• At politikerne afgiver mere magt til folket
• Forsøg med borgerløn for at få den folkelige debat op at køre. Fx Forsøg på Bornholm

Af andre gode, kreative idéer:

Ang. Navnet på vores bevægelse: Indsende alle de mange betegnelser til ”Klog på sprog”.

Man kan gratis låne lokaler i Studiestræde (Gunna)

Møde med Ateistisk Samfund

Møde med Anders Krab.Johansen (Erik)

Bogen ”Efter festen” af Bjarke Dahl Mogensen og Rune Detlif Baastr

 

Referat: Dorte Kolding