Kan basisindkomst indføres gradvist?

Ofte stillede spørgsmål

I stedet for at se Ubetinget basisindkomst (UBI) som en alt-eller-intet-løsning kan man også forestille sig en gradvis tilnærmelse til eller en gradvis indførelse af basisindkomst. Dette er måske i virkeligheden det mest realistiske scenarie, og det kan være en god strategi også at kæmpe for disse gradvise tilnærmelser og forbedringer, når der viser sig mulighed for det. Faktisk findes der allerede enkelte elementer af noget, der ligner UBI, f.eks. børnechecken og folkepensionen, så der er allerede noget at bygge videre på.

Det gradvise kan bestå i flere ting. Det kan være

  • Gradvis overgang til UBI over tid
  • Lempelse af reglerne inden for eksisterende overførselsydelser
  • Udbygning af eksisterende eller genoplivning af tidligere ordninger
  • Ændringer i skatteberegningen
  • Hel eller delvis UBI i udvalgte geografiske områder
  • Hel eller delvis UBI for udvalgte befolknings- eller faggrupper
  • Valgfrihed mellem en form for UBI og andre velfærdsydelser

Nedenfor følger som en slags brainstorm et idekatalog over forskellige former for tiltag

Gradvis overgang til UBI over tid

  • For ikke at lave en for brat overgang, og for at samfundsøkonomien kunne nå at tilpasse sig, kunne man indføre UBI for en årgang ad gangen. Således kunne UBI f.eks. fra en given startdato gælde for alle nyfødte, eller for alle, der runder deres 18 års fødselsdag i det aktuelle år.
  • UBI kunne indføres ved at eksisterende overførselsydelser gradvis erstattes af en ubetinget ydelse. F.eks. kunne man det først år lade 10% af ydelserne være ubetingede, det følgende år 20%, osv. Dette vil kræve en modsvarende gradvis ændring af rådigheds- og aktiveringsreglerne.

Lempelse af reglerne inden for eksisterende velfærdsordninger

  • Man kunne ophæve aktiveringspligten og tvangen til at tage “nyttejob”.
  • Modregningsreglerne kunne ændres for en række overførselsindkomstmodtagere – så man (indenfor visse grænser) måtte arbejde og modtage sociale ydelser samtidig.
  • Genoptjeningsretten til dagpenge kan gøres lettere.
  • Rådighedsbegrebet og -kravene kan ændres. F.eks.i stedet for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet kunne man lave regler om at stå til rådighed for samfundet og lave valgfrihed for de aktiverede.
  • Individualprincippet kunne udvides. Man kunne fjerne den gensidige forsørgelsespligt for ægtefæller og samlevende og gøre alle ydelser individuelle.
  • Det nye parti Alternativet vedtog i 2014 et partiprogram, hvori det bl.a. hedder: “Kontanthjælpen skal erstattes af en fast basisydelse uden særlige kontrolforanstaltninger, og vi ønsker desuden et opgør med den gensidige forsørgelsespligt for samboende, ikke-gifte partnere”. Det er ikke en fuldt udfoldet UBI, men dog et skridt i den rigtige retning.

Udbygning eller genoplivelse af særlige ordninger

  • Iværksætterydelsen kunne genoplives.
  • Sabbatorlovsordningen kunne genindføres
  • Man kunne smidiggøre efterlønsordningen – og folkepensionsordningen – og gøre det til en selektiv borgerløn.

Ændret skatteberegning

  • Man kunne i skattesystemet forhøje bundfradraget – og arbejde i retning af en negativ skattemodel, dvs. en model, hvor person- eller bundfradraget bliver udbetalt til de borgere, hvis indtægt er lavere end fradraget.

Udvalgte geografiske områder

  • En ø, f.eks.Bornholm eller en mindre ø, kunne gøres til forsøgsområde for UBI.
  • Frikommune-ordningen kunne bruges til at eksperimentere med f.eks. lempelse af rådigheds- og aktiveringsreglerne i en periode.
  • Områder i “Udkantsdanmark” kunne have glæde af særlige vilkår for overførselsydelserne som kompensation for, at de på andre måder er underforsynede med f.eks. offentlig transport og anden offentlig service.
  • Grønland, som i forvejen har en væsentlig del af deres økonomi baseret på subsidier fra Danmark, kunne gøres til et forsøgsområde for UBI.
  • EU: Philippe Van Parijs har fremsat forslag om, at der indføres en beskeden EURO-dividende for alle borgere i eurozonen. Dette ville iflg. van Parijs både styrke euroen og skabe et væsentligt økonomisk og socialt løft i især de fattigste af euro-landene.
  • Udviklingslande og fattige regioner (Der er allerede mange eksempler på realiserede forsøg og igangværende forsøg med UBI i Asien, Afrika og Sydamerika)

Særlige befolkningsgrupper

  • Kunstnere har ofte stærkt svingende (og ret små) indtægter. En UBI for f.eks. musikere eller forfattere kunne forenkle et kompliceret bureaukrati og erstatte andre former for kunststøtte.
  • Hjemløse (sml. et meget omtalt forsøg i London, hvor man med succes gav et antal hjemløse hver en sum penge til at forbedre deres situation efter eget valg)
  • Man kunne lave en ungdomsborgerløn – en sabbatsborgerløn – og en pensionistborgerløn. (Forslag fra Niels. I. Meyer)

Valgfri ordninger

  • Et alternativ til UBI kunne være en deltagelsesindkomst – hvor man får en basisindkomst/borgerløn –  mod at lave et valgfrit borgerarbejde, som er noget andet end lønarbejde.
  • En blandet model: 1. Man får en borgerløn.  2. Ret til 20 timers lønarbejde. 3. Derudover kan man få 20 timers lokalsamfundsarbejde – der lønnes med en gennemsnitsløn fra det offentlige. Det skaber en større fleksibilitet (Grete Korremann).
  • Valgfri basisindkomst: Basisindkomsten kunne være en ydelse, som enhver har ret til at modtage, når han/hun har en vis alder og ansøger om den. Hvis ansøgeren modtager anden form for overførselsindkomst, erstatter basisindkomsten denne. Supplerende arbejdsindkomst op til et vist niveau modregnes ikke, men over dette niveau sker der en gradueret modregning. Basisindkomsten vil således komme i fri konkurrence med andre overførselsydelser, og dens niveau skulle være tilpasset denne valgsituation.

 

Del artiklen