Borgerløn og årsagssfornøjelse

Af Michael Husen.

Nikolaj Kure, som er tidligere lektor ved Institut for Ledelse ved Aarhus Universitet,  leverer i sin nyligt udkomne bog Rosenkålsreglementet en kritik af den måde arbejdslivet har udviklet  sig på. 

Kures udgangspunkt er, at arbejde i sig selv er skønt. Det er en fornøjelse at være årsag til at noget værdifuldt og nyttigt bliver udrettet. Arbejdet er ”den aktivitet, der gør det muligt for os at skabe konkrete og positive effekter i verden og dermed erfare, at vi eksisterer som autonome, frie og formålsdrevne mennesker”. Kure kalder det ”årsagsfornøjelse” – fornøjelsen ved at være årsag til noget værdifuldt.

Men når arbejdet har form af lønarbejde, har det den logik, at man sælger sin tid til nogle mennesker, som så kan disponere over den og styre den. Og det har i dag udviklet sig til et monstersystem af styring,  ledelse, urimelig kontrol og pseudoarbejde, som alt sammen er med til at gøre arbejdslivet utilfredsstillende og at fjerne årsagsfornøjelsen.

Som en af løsningerne på det problem peger Nikolaj Kure på at vi bør indføre en basisindkomst, altså borgerløn. Dvs. at alle voksne uanset indkomst automatisk får overført et skattefrit beløb hver måned, som er tilstrækkeligt til at man kan leve på et eksistensminimum. Hvis man har arbejde, får man også basisindkomsten, og arbejdslønnen kommer så oveni.

Kure nævner tre gode argumenter for borgerløn:

For det første vil det skabe en grundlæggende tryghed. Uanset hvad der sker i ens liv har man vished for, at der kommer penge ind på ens konto hver måned, så man kan betale sin husleje og andre nødvendige udgifter. Det vil fjerne en del stress og angst.

For det andet vil borgerløn bidrage til at skabe et samfund med reel frihed. Selvom vi i dag har formel frihed til at gøre hvad vi vil, er vi alle i sidste ende nødt til at underkaste os andre mennesker i et arbejdsforhold. Vi kan ikke bare sige nej tak til at blive domineret af andre, for vi er tvunget til at tage det lønarbejde, der byder sig for at vi kan overleve. Liberalistisk tænkende mennesker og selvstændigt erhvervsdrivende har alle dage hyldet friheden og det at være sin egen herre, men med borgerløn vil denne frihed blive udstrakt til alle mennesker. Et frit samfund er et samfund, hvor alle har en reel mulighed for at nægte at underkaste sig andre, og den mulighed vil borgerlønnen give os.

Det tredje argument er, at borgerløn vil tvinge os til at indrette arbejdslivet rationelt. Der vil ikke være plads til pseudoarbejde – meningsløse jobs – for ingen vil gide have sådanne jobs. Som det er nu prøver systemet hele tiden at skabe jobs for jobskabelsens skyld, uanset nødvendigheden af dem. Med borgerløn vil der ikke længere være nogen grund til at gøre det.

Som Nikolaj Kure peger på, viser alle undersøgelser, at borgerløn ikke vil få folk til at blive hjemme på sofaen og lade være med at arbejde. Langt de fleste vil gerne udrette noget nyttigt og meningsfuldt, og samtidig  skaffe sig en god supplerende indkomst.  Som Kure siger: ”Den største trussel mod velfærdsstaten er ikke, at folk ikke gider at arbejde. Den største trussel er, at vi har skabt et monster af et arbejdsliv, som vi løber væk fra så hurtigt vi kan.”

Og selvom der vil være nogle få der ikke er motiveret og vælger at blive på sofaen, så lad dem dog bare gøre det. Det vil være et fåtal, og de vil ikke gøre nogen særlig skade.