Den danske UBI – 1978 og i dag

Niels I. Meyer, en af de tre forfattere til Oprør Fra Midten fra 1978, leverede et kritisk indlæg på Den Nordiske UBI Konference, 22.-23.september 2016 om sit syn på udviklingen i den aktuelle UBI-strategi. Nedenfor bringes Niels I. Meyers indlæg (på engelsk) efterfulgt af en kommentar hertil af Erik Christensen, medlem af BIEN Danmarks bestyrelse, og endelig Niels I. Meyers gensvar til Erik Christensen.

 

THE DANISH UBI FROM 1978 AND ITS RELATION TO PRESENT UBIs

By Niels I. Meyer, Emeritus Professor of Physics.
20. september 2016.

I shall use my allotted 20 minutes to describe the special features of the Danish UBI from 1978 and to compare the Danish UBI with the UBIs in focus today.

My background for this paper is that I am the inventor of the Danish UBI. It is described in a book with three co-authors published in Danish in 1978 (Oprør fra Midten) and in English in 1981 under the title “REVOLT FROM THE CENTER”.

A special feature of the Danish UBI is its strong coupling to a reformed labor market and a reformed (utopian) society. In the book we named the reformed society “a humane sustainable society”. This coupling distinguishes the Danish UBI from other somewhat related UBI versions before 1978.

Among the important features of our visionary society were that forced unemployment was eliminated by sharing of available work. In general this would mean less working hours per week. The details may be studied in our book.

Why a Danish UBI in a reformed society?

There will always be creative and imaginative people that do not fit into the ordinary labor market, e.g. among artists, authors, idealistic ngo’s etc. A wealthy nation like Denmark can afford special and GENEROUS care for these groups in the population.

The original Danish UBI was not regarded as a goal in itself but as a supplementary extra prize in a radically reformed labor market.

Heated Danish discussion

The proposal of a Danish UBI gave rise to heated discussions in the Danish media for more than four years with arguments pro et contra that this audience know very well. However, by the end of the 1980´s the neo-liberalistic tsunami washed away most of the interest in UBIs in the large Danish media. But the UBI concept was kept alive by efficient national and international UBI-organizations with meetings and conferences like the present one.

I want to stress that the proposed Danish UBI does not fit into in the present capitalistic system . Unfortunately, the capitalistic system is allowed to continue its undermining of democracy, creating absurd economic and social inequalities and delaying the mitigation of global warming. On that background I shall finish with some words about UBI versions in a capitalistic world.

UBIs in a capitalistic world

It is expected that the technological development based on advanced computers and robots will radically reduce the need for traditional human labor. This trend may already be increasing the number of people belonging to the so-called precariat and has brought in new industrial and commercial actors on the UBI scene. They see a UBI as a convenient and cheap possibility for passivating a rebellious precariat . If these economic interest groups succeed to edit the conditions for a future precariat-UBI, this UBI will be neither generous nor humanistic . I fear that this development may be a dangerous trap for the original UBI-idea.

Conclusions:

1) A generous UBI version like the original Danish UBI does not fit politically into a society dominated by the present capitalistic system . The Danish UBI is closely coupled to radical societal reforms that break the influence of capitalism.

2) The fast development of advanced robots and computers is expected to create increasing problems for the precariat. This may be hidden “under the carpet” by introducing a cheap and non-generous precariat-UBI.

3) Realistic and meaningful pilot experiments with different versions of UBIs will be complicated and expensive in any case. This includes meaningful experiments based on Precariat-UBIs.

4) The small-scale UBI pilot projects in preparation will hopefully clarify at least some concrete aspects of the UBI concept. But they will not be able to disclose the important overall political problems connected to present UBI concepts focusing on the precariat problem..

5) UBI-Denmark is publishing important information material on the perspectives of the UBI concept. I hope that UBI-Denmark will include in their analyses the controversial elements illustrated in my talk.

DISKUSSION AF NIELS I. MEYERS INDLÆG

Af Erik Christensen, Bestyrelsesmedlem i BIEN Danmark

På Den nordiske basisindkomst-konference den 22-23. sept. på Christiansborg var det en stor ære og fornøjelse, at høre den danske borgerlønspioner Niels I. Meyer (NIM)’s indlæg: ”The Danish UBI from 1978 and its relation to present UBI”, hvori han udtrykte bekymring ved de borgerlønseksperimenter, man ser planlagt og nye aktører, som foreslår former for UBI, som strider imod UBI-ideen.

På konferencen var der begrænset tid til en nøjere diskussion af de enkelte indlæg, hvorfor NIM har udtrykt ønske om at videreføre debatten her på hjemmesiden.

Jeg vil gerne tage fat i to centrale præmisser i NIM’s indlæg og diskutere dem:

Det kapitalistiske system og UBI

NIM siger meget kort, at UBI er uforenlig med det kapitalistiske system (”UBI does not fit into in the present capitalistic system”). Hvilken form for kapitalistisk system? Det, vi historisk har set, har været mange meget forskellige former for kapitalistiske systemer – bl.a. en universel velfærdskapitalisk dansk model, en statskapitalistisk kinesisk model, en neoliberal monopolistisk amerikansk model o.s.v. Historisk så ideerne om velfærdsstaten sikkert også ud til at være uforenelige med kapitalismen. Men kapitalismen tilpassede sig arbejderbevægelsens politik. Sådan vil kapitalismen sikkert også gøre med en UBI. Men dermed er jo også sagt, hvis og når man får en UBI i et kapitalistisk system, vil den blive forsøgt undergravet af kapitalistiske kræfter, ligesom velfærdsstaten altid har været truet af kapitalismen.

Hvis man ræsonnerer som NIM her gør, siger man indirekte, at UBI først kan gennemføres, når kapitalismen er afskaffet og man har fået et andet (socialistisk) system. Det er jeg uenig i, og jeg mener, det fører til en uheldig defaitistisk politisk strategi.

En særlig lav prekariats-UBI

En anden præmis i NIM’s indlæg er, at man i de senere år har set nogle nye industrielle og kommercielle aktører på UBI scenen, som ser UBI som en bekvem og billig mulighed for at passivisere et oprørsk prekariat (”new industrial and commercial actors on the UBI scene. They see UBI as a convenient and cheap possibility for passivating a rebellious precariat.”). Deres mål er ifølge NIM at skabe en prekariats-UBI, som hverken vil være gavmild eller humanistisk.

Det er rigtigt, at der internationalt er liberale og enkelte kapitalister, der går ind for UBI idéen. Nogle går ind for basisindkomst sammen med en tilbagerulning af velfærdsstaten som f.eks. Charles Murray – se https://www.aei.org/scholar/charles-murray/, men hvem er det i Danmark? Jeg kender ikke mange og slet ingen i de såkaldte liberale danske politiske partier. Der er nogle liberale økonomer internationalt og nogle liberale partier (Canada og Finland), men de fleste tilhængere nationalt og internationalt er grønne, centrum-venstre folk eller socialister.

NIM har ret i, at der ligger en fare i, at de former for basisindkomst, som man sikkert vil se i de fremtidige forsøg bliver alt for beskedne og selektive og derved ikke vil være rigtige UBI’ere. Det må UBI-bevægelserne selvfølgelig være opmærksomme på og advare imod – som jeg har gjort i et blog-indlæg – http://modkraft.dk/blog/erik-christensen/ny-fase-i-kampen-borgerl-nbasisindkomst-muligheder-og-problemer

I Danmark kunne man ligeledes forestille sig, at der i de kommende år kommer tanker om en rationaliserings-reform af a-kasse og kontanthjælpssystemet, der går i retning af at skabe en fælles statslig grundydelse. Disse tanker vil formentlig blive født i finansministeriet og blive støttet af en borgerlig regering og måske også en socialdemokratisk regering. Hvis denne proces bliver domineret af finansministeriets teknokrater og de borgerlige politikere, kan der blive skabt en dårlig UBI-agtig model. Det ville kunne skade a-kasserne og fagbevægelsen, men UBI-sagen vil også komme til at lide skade, fordi det ikke vil være en rigtig og fornuftig UBI. Se mit blogindlæg – http://modkraft.dk/blog/erik-christensen/kampen-om-dagpengene-d-dskamp-eller-element-i-en-ny-og-bedre-velf-rdsmodel

En sådan udvikling ville kunne imødegås hvis fagbevægelsen og venstrefløjen (SF, Alternativet og Enhedslisten) kunne finde sammen om et forslag til et nyt dagpengesystem med en rigtig UBI som et element.

Det er klart, at størrelsen af en UBI vil afhænge af de politiske styrkeforhold, akkurat som højden af kontanthjælpen, dagpengene og SU’en er bestemt af styrkeforholdene. Måske mener NIM ikke at en UBI kan blive særlig høj på grund af dagens styrkeforhold.

Det gælder om at ændre styrkeforholdene. Enhedslisten kunne sammen med SF og Alternativet være med til at sætte en ny dagsorden og dermed ændre styrkeforholdene ved at arbejde for et grønt-socialistisk UBI forslag.

Det ville være en katastrofal defensiv og defaitistisk strategi blot at forsøge at forsvare det bestående a-kassesystem og mene, at en rigtig UBI må vente til efter kapitalismens sammenbrud og skabelsen af et nyt socialistisk system.

REPLIK TIL ERIK CHRISTENSEN OM UBI-UDVIKLINGEN

Af Niels I. Meyer, forslagsstiller til en dansk borgerløn i 1978.
23. oktober 2016

Indledende bemærkninger:

I mit indlæg ved UBI-konferencen på Christiansborg d. 22. september 2016 tog jeg udgangspunkt i det danske forslag fra 1978 i debatbogen ”Oprør fra midten” (Ofm) om en generel borgerløn. Mit centrale budskab var, at Ofm’s borgerlønsforslag (UBI-forslag) skal ses i nøje sammenhæng med samfundets politisk/økonomiske grundlag.

Som jeg har dokumenteret mere detaljeret i et kapitel i opfølgningsbogen ”Røret om oprøret” (Roo,1982) i forbindelse med udformningen af et dansk statsbudget med en fuld UBI, kræves der en markant reform af det danske arbejdsmarkeds- og skattesystem for at indpasse en UBI. Dette regnestykke blev gennemført i samarbejde med økonomen Jesper Jespersen.

I den ophedede debat om borgerløn i årene efter 1978, var der adskillige kritiske indlæg, der med en vis ret henviste til, at det ville føre til absurde skattebeløb, hvis man indførte en generel UBI i det eksisterende skattesystem. Det var netop grunden til, at Ofm og Roo fremhævede nødvendigheden af et markant reformeret skattesystem.

Som jeg fortolker Eriks overordnede indstilling til en dansk UBI-reform, så finder han det ikke nødvendigt at gennemføre en markant reformering af det danske arbejdsmarkeds- og skattesystem for i praksis at indføre en dansk UBI, der virker efter hensigten. Det er jeg uenig i, og det er i min vurdering det centrale konfliktpunkt imellem os.

Det kapitalistiske system og UBI

Erik fremhæver, at det kapitalistiske system kan være mange forskellige ting. Jeg beklager, hvis mit indlæg på konferensen har kunnet opfattes som inkluderende fx Kina. Mit indlæg handler klart om det kapitalistiske grundlag for det såkaldte danske ”konkurrencesamfund”, men det kunne sådan set også gælde for et af de andre nordiske lande.

For god ordens skyld, skal jeg gerne klargøre, hvorfor den vestlige form for kapitalisme er en alvorlig barriere for en human og bæredygtig udvikling i Danmark og store dele af den vestlige industriverden: Dette kapitalistiske system underminerer demokratiet, skaber absurde økonomiske og sociale uligheder, forsinker bekæmpelsen af den globale opvarmning og er en kraftig barriere for indførelsen af enhver udgave af Ofm’s ”humane ligevægtssamfund”. Lad mig understrege, at i min vurdering er indførelsen af det humane ligevægtssamfund det primære, hvor borgerlønnen kan komme ind som en sidegevinst. Jeg synes somme tider, at man kan fortolke Eriks forslag til at have den modsatte prioritetsrækkefølge.

En særlig lav prekariats-UBI

Det glæder mig, at Erik også ser en fare i, at den kommercielle/industrielle finanssektor har meldt sig på banen og promoverer en prekariats-UBI som en billig og praktisk løsning på pacificeringen af de mange mennesker, som forventes at blive overflødige pga den computer- og robotdominerede udvikling af arbejdslivet.

Det er også fint, at UBI-DK vil advare mod en sådan udvikling, men det kan jo desværre vise sig ikke at være nok til at stoppe fordrejningen af UBI-begrebet, som støttes af stærke økonomiske interesser. Hvis det lykkes, vil UBI-DK så indføre ”time-out” for indførelsen af en dansk UBI, til man har gennemført en human politisk løsning på prekariats-problemet (deling af arbejdet, nedsat arbejdstid osv)? I modsat fald vil Erik og jeg ikke være enige om strategien på dette punkt.

Slutbemærkning

Erik mener, at det vil være en forkert strategi at vente med indførelsen af en dansk UBI til efter kapitalismens sammenbrud. Mindre kan vel også gøre det. Jeg vil være tilfreds med afskaffelsen af den frie kapitalbevægelighed, indførelsen af demokrati på arbejdspladsen, solidarisk deling af eksisterende jobs m.v. – jvf. Ofm’s humane ligevægtssamfund. Før det er gennemført, risikerer man, at de herskende politiske styrkerelationer vil promovere en UBI, der er værre end vores nuværende (ufuldstændige) velfærdssystemer. Jeg håber, at UBI-DK vil tage disse kritiske punkter med i organisationens strategiske overvejelser.

Tak til UBI-DK og til Erik for denne mulighed for at udbygge mit indlæg ved UBI-konferencen i en saglig diskussion med Erik.