En borgerlønsvinkel på nedsat arbejdstid

Af Ulla Munksgaard

Den 16. Januar 2024 afholdt Alternativet en konference på Christinansborg over emnet Hvad er værdien af nedsat arbejdstid? – hvor jeg som borgerlønsforkæmper deltog med spændt opmærksomhed.

Som altid arbejder Alternativet med de 3 bundlinjer på emnet: den økonomiske, den sociale og den klimamæssige, så der var oplægsholdere for hver bundlinje inden debatterne: senioranalytiker Kristoffer Glavind fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tog sig af den økonomiske bundlinje, direktør for Take Back Time, forfatter og Danmarks førende ekspert i 4-dages arbejdsuge Pernille Garde Abildgaard vinklede den sociale bundlinje og endelig sluttede organisationschef i DeltagerDanmark/Teknologirådet Ruth Gøjsen af med klimaet og bæredygtigheden.

Alternativets Torsten Gejl indledte med fremlægge disse fakta:

Sagen er jo, at vi i Danmark…

• har over 430.000 mennesker, der dagligt  oplever alvorlige symptomer på stress

• forbruger, hvad der svarer til 4,5 jordklode om året

• har en regering, hvis økonomiske politik er baseret på mere arbejde og mere forbrug

– har en befolkning, hvor 50% ønsker nedsat arbejdstid ifølge Ceveas spørgeskemaundersøgelse

Jeg lagde særligt mærke til disse svar fra oplægsholderne på spørgsmålet om værdien af nedsat arbejdstid:

• Økonomisk betyder det mindre løn, altså mindre skatteindtægt og mindre produktivitet, altså mindre vækst – og sjovt nok mindre CO2 udslip.

• Socialt betyder det mere arbejdsglæde, lavere sygefravær, højere motivation og med en ekstra fridag en større social indsats i civilsamfundet.

• Klimamæssigt er udgangspunktet, at det kommer til at “gøre nas”, når vi vælger frihed frem for forbrug, når hver person skal gå fra et forbrug, der udleder 13t CO2 til 3t i 2030.

Konklusionen er mindre vækst og færre statsindtægter, men til gengæld vil vi med nedsat arbejdstid og nedsat forbrug få mere tid til “det gode liv” i civilsamfundet. Mindre stress og mere omsorg for vores nærmeste betyder færre udgifter til sundhedsvæsenet og dermed er behovet for flere hænder afhjulpet (groft sagt) – altså en omvendt spiral.

Disse argumenter gik så igen i debatten mellem FOA (forbundssekretær Helena Mikkelsen), HK (formand HK Privat Kim Jung Olsen), DI (fagleder for arbejdsmarkedspolitik Thomas Klitfelt) og IHH Nordic ( (bestyrelsesmedlem og tidligere CEO Henrik Stenmann) tilsat lidt mere drama. Omdrejningspunktet er den gængse modstilling: velfærdssamfundets fundament er øget vækst, som kræver øget arbejdsudbud og mere produktivitet over for et alternativt velfærdssamfund, der giver mere frihed, mere omsorg for hinanden, mere lyst og glæde i arbejdslivet og mindre belastning af sundhedsvæsenet og færre trivselsproblemer. 

Der kom så nogle nye påstande frem i debatten, samt indlæg fra salen:

– Måske får flere lyst til at komme i arbejde

– Den lineære tankegang om +/- arbejde = +/- produktion er ikke holdbar, når den menneskelige indstilling og motivation ikke inddrages 

– Det meningsløse arbejde afhjælpes med AI (kunstig intelligens og flere robotter)

– og endelig skal kravet om nedsat arbejdstid stilles nedefra (gennem overenskomstforhandlinger) og ikke gennemføres politisk/lovmæssigt.

I den afsluttende politikerdebat mellem  Å, C, A og M kom der ikke noget nyt frem. De blev spurgt gentagne gange af moderatoren Marianne Florman, om de havde lært noget af konferencen, hvilket resulterede i, at socialdemokratiets Jens Joel blev småfornærmet over salens manglende forståelse for velfærdssamfundets nødvendige forøgelse af arbejdsudbuddet.

Så tilbage til mit udgangspunkt som borgerlønsforkæmper, hvor jeg lovede et svar på det interessante i denne debat om nedsat arbejdstid. Jeg tænker, at stort set er de samme argumenter og påstande i spil, hvad enten det hedder nedsat arbejdstid eller borgerløn.

En måde at imødegå den økonomiske udfordring med færre skatteindtægter ved nedsat arbejdstid var Abildgaards ide om, at med gradvis nedsættelse af arbejdstiden frem mod 2030, skal lønnen ikke sættes ned, altså samme løn for færre arbejdstimer.

Derfor ligger de sociale og klimamæssige argumenter helt på linje med argumenterne for nedsat arbejdstid, så det afgørende er at tage hul på den økonomiske bundlinje, hvor vi må til at sætte tal og beregninger på omstillingen til borgerløn.