FN-rapport anbefaler ubetinget basisindkomst

FN’s særlige rapportør vedrørende fattigdom og menneskerettigheder, Olivier De Shutter skrev i  juli 2024 en rapport til FN’s generalforsamling om fattigdom og den mentale sundhed i verden med titlen ” The burnout economy” (udbrændtheds-økonomi).

Her anbefaler han i forbindelse med WHO’s handlingsplan for mental sundhed for 2013-2030, at man bevæger sig fra en biomedicinsk tilgang til en bio-psykosocial tilgang i forhold til de mentale sundhedsudfordringer, man står overfor i verden, ved at man i højere grad skal se på de strukturelle årsager til depression og angst.

Det kræver, at man går fra en produktivistisk økonomi til en reproduktiv økonomi, hvor man i stedet for BNP-vækst satser på en forbedring af den menneskelige trivsel. Staterne må sætte kampen mod fattigdom og ulighed som noget centralt i deres strategi for mental sundhed og bekæmpe indkomst- og formueuligheden.

Et centralt element i skabelsen af en reproduktiv trivselsøkonomi vil for Olivier De Shutter være  indførelse af en rettighedsbaseret og ubetinget basisindkomst. Han henviser  i rapporten til de basisindkomstforsøg, der allerede er gennemført rundt omkring i verden. Det gælder bl.a. Mincome eksperimentet i Canada i 1970’erne, forsøg i Malawi i 2008-2009, forsøget i Finland i 2017-2018 – det hele samlet i et metastudie fra 2020, der dækker 27 studier af ni basisindkomstforsøg. 

Det må anses som centralt for den internationale basisindkomst-bevægelse, at UBI nu af en vigtig FN-stemme anses som et væsentligt element i fjernelse af fattigdom, skabelse af indkomstsikkerhed  og mental sundhed.

Erik Christensen

Læs rapporten The burnout economy. Afsnittet om UBI er i $$ 54-57

 

Del artiklen