Fremtidens beskæftigelsesindsats

I maj 2023 nedsatte SVM regeringen en ekspertgruppe til at komme med anbefalinger til den fremtidige beskæftigelsesindsats. Det er jo ingen hemmelighed, at den aktive beskæftigelsesindsats er blevet kraftigt kritiseret, og at der i særdeleshed har været stor utilfredshed med jobcentrene. Loven om aktiv beskæftigelsesindsats har forvandlet sig til et monster, der hele tiden knopskyder, så ingen, hverken jobkonsulenter eller arbejdsløse, kan overskue den. Så der er helt klart brug for nytænkning på området.

Ekspertgruppens opdrag var at nytænke og komme med forslag til reform af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udmeldte fem  beskæftigelsespolitiske mål – hvor det overordnede mål selvfølgelig er, at alle skal være en del af arbejdsfællesskabet. Det kan jo ikke nytte noget, at nogle mennesker snylter på systemet og bare ligger derhjemme på sofaen. De fem mål er: 1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling 2. Flere ledige skal opkvalificeres 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse 5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Tanken er, at alle ledige skal mødes med en værdig indsats. Ekspertgruppens anbefalinger kom i juni 2024, og den sætter fokus på større frihed, forenkling og værdighed.

Frisættelse af arbejdsløse eller spareøvelse

Ekspertgruppen betegner selv deres anbefalinger som den største frisættelse og afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen. Samtidig er det også en spareøvelse. Der skal spares 3 milliarder årligt på beskæftigelsessystemet, hvilket skal være fuldt indfaset i 2030. Jobcentrene, der nu koster 11.5 milliarder, skal nedlægges, og beskæftigelsesindsatsen skal overføres til kommuner, a-kasser og private aktører. Der kan jo være megen fornuft i at lade a-kasser overtage samtaler med ledige, da a-kasser oftest er dem, der bedst kender de enkelte arbejdsmarkeder. Men kommunerne får mere eller mindre frit spil, og her kan der vise sig store forskelle i kommunernes håndtering af arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere. Ekspertgruppen skønner, at samtaler med ledige i henholdsvis a-kasser og kommuner kan reduceres med 500.000, hvilket blandt andet betyder, at man kan forvente 3500 færre sagsbehandlere. I dag bruger en sagsbehandler mere tid på dokumentation end på samtaler med den ledige.

Forenkling af målgrupper

I dag er ledige delt op i 13 målgrupper, alt efter, om man er i a-kasse eller ej, og hvor langt væk man er fra arbejdsmarkedet. Det er en tung administrativ opgave for sagsbehandlere at indplacere ledige i den rigtige målgruppe. Hvilken målgruppe, man placeres i, har konsekvenser for den indsats, man tildeles. Ekspertgruppen vil forenkle til 5 målgrupper og afskaffe de mange særregler, der er for de enkelte målgrupper. De 5 nye indsats- og målgrupper er:

1. Dagpengeindsats (dagpengemodtagere)

2. Jobsøgningsindsats (kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere)

3. Jobhjælpsindsats (kontanthjælpsmodtagere)

4. Sygedagpengeindsats (sygedagpengemodtagere)

5. Indsats for øvrige borgere (førtidspensionister, selvforsørgende og unge under 18 år)

Regelforenkling

Beskæftigelsessystemet er behæftet med mange besynderlige regler og særregler, og derfor er det ekspertgruppens anbefaling at forenkle reglerne og fjerne 50% af særreglerne. Det kan der nok være fornuft i, men der ændres ikke på noget grundlæggende. Der vil stadig være krav om at stå til rådighed og krav om aktivering m.m. Så i virkeligheden er der intet nyt under solen.

Værdighed og frisættelse? Næppe

Der skal tilrettelægges et mere individuelt forløb, hvor den enkelte ledige skal have mere indflydelse og mulighed for at få tilgodeset sine ønsker og behov. Det lyder besnærende, men man er jo stadig underlagt krav om aktivering, og man skal stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet, for beskæftigelsesmålsætningen skal jo frem for alt andet bibeholdes. Det er stadig med hatten i hånden, når man ikke er en del af det såkaldte ’arbejdsfællesskab’, så frisættelse er der næppe tale om.

Sanktioner

Overholdes reglerne ikke, skal der naturligvis være sanktioner. Men en anbefaling er, at borgere længst væk fra arbejdsmarkedet ikke skal sanktioneres, hvis de fx ikke møder op til en samtale. Det er umiddelbart godt, for har man mange andre ting at slås med, er det nemt at glemme et møde. Men  generelt kan det undre, at når man vil have de velbjergede til at arbejde mere, får de skattelettelser, men skal man have de fattige til at arbejde mere, tager man penge fra dem. Det er lidt bizart, at man mener, at rige og fattige skal motiveres så forskelligt!

Århus-modellen

Der har tidligere været forsøg på at gøre mere grundlæggende op med beskæftigelsessystemet. Århus kommune gennemførte fra december 2015 til juni 2018 et forsøg: ’Langtidsledige tager teten’, et forsøg. som 97 langtidsledige deltog i. De 97 ledige fik mulighed for hver at brug 50.000 kr. på det, de selv anså for nødvendigt og meningsfuldt for at komme i job. Pengene kunne bruges på fx  kørekort, opkvalificerende kurser eller hvad, der nu var relevant for den enkelte. Det viste sig, at hver 3. kom i arbejde og stadig var det efter 2 år, i modsætning til kontrolgruppen, der modtog kommunens traditionelle tilbud, hvilket havde en langt mindre effekt. For mange af deltagerne i projektet betød det, at de fik et bedre helbred og mere overskud i hverdagen og ikke mindst en større tro på sig selv. Her kunne man tale om reel frisættelse.

Ingen reel nytænkning

Der er ikke nogen gennemgribende nytænkning i ekspertgruppens anbefalinger. Der skrues kun lidt på nogle af de allerværste forhold, og en ’frisættelse af arbejdsløse’ er ikke andet end pæne ord. For at få en reel frisættelse eller frigørelse er en borgerløn svaret. Langt de fleste mennesker vil gerne have et arbejde, men det kræver, at der er gode og sikre jobs til rådighed, hvilket der på grund af diverse konjunkturudsving ikke altid er, så arbejdsløshed er ikke den enkeltes skyld men et strukturelt samfundsmæssigt problem.

Hele ekspertgruppens anbefaling kan læses her.

 

Gitte Pedersen