Fri os fra flere oprør

Uddrag af advarsel mod borgerløn af Rikke Madsen og Nadeem Faroq, Det Radikale Venstre (Politiken, 18.04.02)

Borgerlønnen har været til debat i Danmark i cirka et kvart århundrede. Debatten begyndte for alvor efter udgivelsen af bogen ‘Oprør fra midten’ i 1978, og det kan forekomme paradoksalt, al den stund selve borgerlønnen ikke var noget særligt tema i bogen. Temaet i bogen var en beskrivelse af et humant ligevægtssamfund.

(…)

Trods forsøg fra alskens samfundsgrupper lige fra journalister til fagforeningsfolk har borgerlønnen som tema ikke rigtig bidt sig fast i den øverste politiske dagsorden. Nu forsøger tilhængerne – grupperet i Borgerlønsbevægelsen – sig igen med udgivelsen af bogen ‘Oprør fra bredden’ 18. april 2002. Hvilke argumenter man benytter sig af i den nye bog, er uvist. Vores holdninger til borgerløn tager derfor udgangspunkt i de af borgerlønstilhængerne hidtil fremførte argumenter.

Hvad er det egentlig borgerlønstilhængerne vil med indførelsen af borgerløn? Grundlæggende bygger ideen om borgerløn på, at »borgerløn vil formindske bureaukrati, formynderi og klientgørelse i arbejdsmarkeds- og socialsystemet« og sikring af den personlige frihed til den enkelte borger ved, at denne er uafhængig af lønarbejde og derfor kan udfolde sig kreativt, socialt og kunstnerisk.

(…)

Modellen lyder akkurat lige så besnærende, som den er illusorisk. Borgerlønstilhængerne har da også flere klare problemer med deres argumentation. For det første har de indtil videre ikke formået at forklare, hvorfor en pose penge er nødvendigt for at sikre den personlige frihed.

(…)

At borgerlønnen vil fjerne stigmatiseringen af folk, der lever på overførselsindkomst, forstår vi heller ikke. En del af den danske befolkning er desværre i dag uden for arbejdsmarkedet. Ved f.eks. at knytte et rådighedskrav til de arbejdsledige sender samfundet et signal til den enkelte om, at denne har et værd for samfundet. Ved at spise en arbejdsledig af med en borgerløn i modstanden imod formynderiets og klientgørelsens hellige navn sender samfundet det stik modsatte signal. Nemlig at en arbejdsløs ikke har en værdi for samfundet, og at denne med en pose penge i hånden kan sejle sin egen sø.

(…)

I disse år står den danske samfundsøkonomi over for store udfordringer. På grund af en ændret alderssammensætning af befolkningen vil samfundet inden for en årrække mangle arbejdskraft. Hvis vi skal opretholde nuværende levestandard, har vi frem til 2010 behov for en stigning i den samlede beskæftigelse på 100.000 personer (Finansredegørelsen 2001). Vi finder det derfor uansvarligt, at man fra borgerlønstilhængernes side ikke fremkommer med visioner og foranstaltninger, der kan øge arbejdsudbuddet, men i stedet vil indføre et system, der grundlæggende legitimerer passivitet. Rent faktisk vil en borgerløn bevirke, at presset på det offentlige for at skabe øgede beskæftigelsesmuligheder falder, og det hjælper på ingen måde de ovenfor nævnte udfordringer på arbejdsmarkedet. Tværtimod.

Et medlemskab af et hvilket som helst fællesskab – det være sig en familie, en arbejdsplads, en forening m.v. – indebærer rettigheder og pligter.

Hvorfor medlemskabet af det danske samfund så kun skal indebære rettigheder, er uforståeligt. Det er umoralsk at foregøgle sine medmennesker, at man legitimerer ledighed på den måde, og bilder folk ind, at ledighed kan være noget, man bare kan vælge.

Hvem har man i det hele taget forestillet sig skulle betale borgerlønnen, dersom flertallet af befolkningen beslutter sig for at leve af borgerlønnen og borgerlønnen alene?

Selv om vi i Danmark er milevidt fra indførelse af borgerløn, så er det påfaldende og forstemmende at se, hvordan krævementaliteten, som borgerlønnen jo rendyrker, i stadig større grad vinder indpas i den politiske dagsorden.

(…)

LÆS OGSÅ
Per Sørensens svar til Madsen og Farooq: »Hvordan synes I selv, det går?«
Rune Engelbreth Larsens svar til Madsen og Farooq: »Absurde indvendinger imod borgerløn«