Hold øje med Holland – når det gælder UBI- eksperimenter
Holland er et af de lande i Vesteuropa, hvor man tidligst og længst har diskuteret basisindkomst-ideen. Allerede midt i 1970’erne blev spørgsmålet bragt op i flere politiske partier, og i 1985 foreslog en uafhængig tænketank en delvis basisindkomst. Se Wikipedia: Universal basic income in the Netherlands
I 2015 skabte den hollandske regering – via en ”Participation act” – muligheden for i perioden 2017 til 2019 at lave UBI-eksperimenter i 11 forskellige hollandske lokalsamfund. Se artiklen på sagepub.com
Evalueringerne af eksperimenterne viste, at effekten på beskæftigelse og helbred var beskeden, hvorimod effekten på tillidsskabelse mellem forvaltningen og klienterne, og på kommunernes selvbestemmelse, var betydelig.
Tilhængere af UBI samt de lokale politikere lagde vægt på de positive sociale effekter, mens regeringen lagde vægt på beskæftigelseseffekterne. Eksperimenterne førte i første omgang kun til mindre ændringer af beskæftigelses- og socialpolitikken, hvor UBI tilhængerne havde håbet på større ændringer i retning af UBI.
Eksperimenterne førte imidlertid til, at to partier i parlamentsvalgkampen i 2021 foreslog en form for basisindkomst – D66 (socialliberale) foreslog en tax-credit, og GrooenLinks (de grønne) en gradvis indførelse af en basisindkomst for alle i løbet af 8 år. To andre partier ønskede fortsat at eksperimentere med basisindkomst – Dyrenes parti og PvdA (det socialdemokratiske parti).
Regeringsdannelsen efter valget i 2021 tog 9 måneder. I den nye regerings program lå et modsætningsfyldt budskab på beskæftigelses- og socialområdet. På den ene side lagde man op til en ”tillidsreform”, idet man i højere grad skulle vise tillid over for de arbejdsløse og de sociale klienter, men man understregede samtidig, at de arbejdsløse var underlagt en pligt til aktivt at søge lønarbejde. Det minder på mange måder om den nye danske regerings modsætningsfulde politik.
I Holland tolkes det af UBI-tilhængerne som en kamp mellem en teknokratisk ændring af det bestående aktiverings-paradigme og en åbning over for et helt nyt basisindkomst-paradigme. De opfatter ikke, at UBI- debatten er død, men at den stadig er livskraftig (”there is a bonfire burning, not a peat fire”)
Det er interessant at lægge mærke til, at eksperimenterne i Holland har været skabt af lokale politikere, som har været tilbageholdende med at kalde det basisindkomst-eksperimenter (selvom de indeholder klare UBI elementer), men derimod solgt dem som eksperimenter i skabelse af en ny form for tillid.
Erik Christensen