Kim Petersens model

Finansieringsmodeller


Af Kim Petersen

Modellen som regneark – downloades her

BasisYdelses-modellen her, bygger grundlæggende på Negativ-Skat modellen som Per Sørensen oprindeligt har lavet, baseret på tal fra 2010.

Den her præsenterede model er udvidet med en del variable, som man kan justere på, hvorved også resultaterne kan falde forskelligt ud.

Dermed kan modellen danne grundlag for drøftelser af hvad der er hensigtsmæssigt, ønskværdigt og økonomisk muligt, set i lyset af hvad det danske ‘forsørgelses- og skatte-system’ i dag kan byde på.

Der er kun medtaget parametre, udregninger og konsekvenser i relation til person-indkomster, medens der slet ikke er set på virksomhedernes skatteforhold og de særlige forhold der gør sig gældende i relation til formue- og formueavance beskatning.

Det er en klar mangel, da personbeskatning har indlysende sammenhænge med  virksomheds- og formuebeskatning set med fordelingsøkonomiske briller,.

Men vi er inde på et emne, som både berører mange fagøkonomiske områder og filosofier og som samtidig er et evigt politisk diskussionsemne hvor ideologier råder.

Ser man overordnet på problematikken omkring Basisydelse, Negativ skat, Borgerløn og hvad der nu ellers findes af begreber i denne genre, dækker de alle i en eller anden form den ide, at enhver borger i et samfund skal have ret til en indkomst, som kan sikre at enhver kan opretholde en vis  minimal levestandard.

Det store spørgsmål bliver altid, i sidste ende, hvad en minimal levestandard skal være, og dermed også hvad denne minimumsindkomst skal være.

Her findes ingen fagøkonomiske svar.

Hvad – skal vi med det?

Basisindkomst er en meget simpel og samtidig meget effektiv måde at sikre, at alle borgere har en indkomst som gør dem i stand til at opretholde en vis minimumsindkomst, uanset om de har arbejdsindkomst eller ej, og uanset årsagen til en eventuel manglende arbejdsindkomst. Det er samtidig et ‘indkomst-omfordelings-redskab’ som er meget enkelt og dermed også meget billigt at administrere. Det skyldes at metoden bygger på det man kalder ‘objektive kriterier’, som betyder at der ikke skal ske nogen form for vurdering eller kontrol. En simpel udregning, ud fra sådanne ‘objektive kriterier’ bestemmer på enkel og gennemskuelig måde, hvad hver enkelt person skal have udbetalt fra den fælles kasse, og hvad hver enkelt person på den anden side skal bidrage med i form af indkomst-skatte-betaling.

Hvordan virker det?

BasisYdelses modellen, som den er skitseret her, består af to hovedelementer, som ikke nødvendigvis skal hænge sammen, men som her supplerer hinanden, nemlig 1) en basisydelse som (gradueret efter alder) udbetales til alle, og erstatter de fleste nuværende sociale ydelser og 2) et skattesystem som er stærkt forenklet i forhold til vores aktuelle skattesystem.

BasisYdelses modellen fungerer således:

  1. Hver enkelt borger får udbetalt et fastsat årligt beløb uanset socialstatus eller arbejdsforhold. Beløbet fastsættes politisk én gang om året og kan variere afhængig af alder. Udbetalingen vil ske direkte fra Skat til hver enkelt borger, med et beløb pr. måned, eller evt. på ugebasis.
  2. Hver enkelt borger kan tage arbejde mod betaling (løn), kan udføre aktiviteter af enhver art som betales af andre ved salg af ydelser/varer (selvstændig virksomhed) eller kan  udføre aktiviteter som der ikke betales for af nogen (frivilligt arbejde), og sådant betalt eller ikke betalt arbejde kan kombineres helt frit. At påtage sig arbejde, uanset hvilken type arbejde,  har ingen direkte følger i relation til udbetalingen af BasisYdelsen.
  3. Indkomst som følge af løn eller selvstændig virksomhed skal angives til Skat, som herefter beregner skattebetaling på følgende måde:

Indkomsten beskattes f.eks. efter følgende satser:

  • 10% af årlig indkomst under 300.000 kr.
  • 50% af indkomst mellem 300.000 og 500.000 kr.
  • 75 % af indkomst over 500.000

Disse procenter kan umiddelbart ændres i modellen, og man vil straks kunne aflæse konsekvenserne. Derimod kan de valgte indkomstgrænser ikke ændres i modellen.

Man vil nok bemærke, at der arbejdes med en bruttoskat, hvor der ikke findes nogen form for fradrag i indkomst inden skattebetalingen beregnes.

Hvis man som angivet her, uden videre indfører en basisydelse, vil det medføre at der samtidig med udbetalingen af den nye basisydelse fra statskassen, også stadig udbetales en lønindkomst fra arbejdsgiverne. Det vil medføre en betydelig forøgelse af indkomsten for hver enkelt person som er i arbejde svarende til basisydelserne, og således samlet set meget store beløb, som vil medføre voldsomme forstyrrelser i den almindelige samfundsøkonomi, og som kan forekomme urimelige.

Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at den løn som udbetales fra arbejdsgiverne skal reduceres med et beløb som nogenlunde modsvarer basisydelsen for en almindelig voksen lønmodtager på arbejdsmarkedet. Der arbejdes derfor i modellen med et ‘beskæftigelses-bidrag’, som udregnes som en timesats gange det antal timer som lønmodtageren får løn for, dog højest 160 timer pr. måned, hvilket cirka svarer til en arbejdsdag på 7,5 timer, eller 37,5 timer pr. uge (ca. 1920 timer om året). Også denne sats kan ændres direkte i modellen.

Herved sker der en modregning i basisydelsen, som fungerer således:

  • For hver arbejdstime der er ydet og som har resulteret i indkomst opkræves et ‘beskæftigeleses-bidrag’ på  50 kr. (som naturligvis vil kunne justeres), eller hvis en timesats ikke kan anvendes udgør ‘bidraget’ i stedet 32% af lønindkomsten. Der sker ingen egentlig modregning i basisydelsen, men beløbet indbetales til en særlig ‘fond’ via Skat.
  • Denne ‘Fælles-fond’ afholder udgifter til en række fælles opgaver som tidligere er blevet afholdt af statskassen. Det kunne fornuftigvis være udgifter som knytter sig til vores fælles opgaver omkring uddannelse, forskning, transport, kommunikation og arbejdsmarkedets funktion. Fondens ledelse kunne være sammensat af folk fra løn-modtager- og virksomhedsorganisationer, vores mange meget forskelligartede frivillige organisationer samt fra den politiske verden.
  • Beskæftigelses-bidraget betales indtil beløbet modsvarer basisydelsen. Herefter sker der ikke nogen yderligere modregning, hvilket svarer til at basisydelsen nu er fuldt modregnet og derfor ikke længere er nødvendig. I det her viste valg af parametre, viser modellen at ved en arbejdsydelse på 1920 timer vil modregningen ophøre, men modregningen kan indrettes på andre måder.
  • Udregningen fremgår af regnearket ‘BasisYdelse.xls’ på siden ‘Skat’ hvor der er vist flere regneeksempler for forskellige indkomstintervaller.
  1. BasisYdelsen udbetales til alle borgere som har en objektiv ret til ydelsen, og erstatter alle eksisterende sociale ydelser, men kan naturligvis suppleres med ekstra ydelser efter forskellige sociale vurderinger, således at der kan tages hensyn til individuelle forhold.
  2. Basisydelserne foreslås gradueret efter alder således:
under 18 år

Børnecheck

1.500 kr./md.

18.000 kr./år.
18 – 24 år

Ungdomsydelse

5.000 kr./md.

60.000 kr./år.
25 – 60 år

Basisydelse

8.000 kr./md.

96.000 kr./år.
over 60 år

Folkepension

5.000 kr./md.

60.000 kr./år.

Jamen det er da alt for dyrt!

I dagens Danmark betaler vi børnecheck, ungdomsydelser, SU, kontanthjælp, pensioner, førtidspensioner o.s.v.  Vi udbetalte i 2012, 256 mia. kr., som var sat således sammen:

Folkepension og førtidspension

144,2 mia. kr.

Efterløn

18,7 mia. kr.

A-dagpenge

20,5 mia. kr.

Kontanthjælp

11,6 mia. kr.

Syge- og barselsdagpenge

28,7 mia. kr.

Uddannelsesstøtte

16,5 mia. kr.

Børnetilskud

16,4 mia. kr.

Ialt betalte vi i 2012 til sociale ydelser

256,6 mia. kr.

Og det finansierer vi bl.a. ved at vi betaler indkomstskat.

Ud af en samlet personlig indkomst i 2012 på 1.447 mia. kr. som kom af løn, formueindkomster og indkomst af personligt ejede virksomheder, betaltes der i alt  349 mia. kr. i indkomstskat.

Så det store samlede regnestykke er ganske enkelt, og ville for 2012 se således ud:

Vi sparer det vi ellers plejer at udbetale til forskellige sociale ydelser

256,6 mia. kr.

På den anden side smider vi det gamle indkomst skattesystem ud, så vi går glip af indkomsten

349,4 mia. kr.

Så ved den øvelse mister det offentlige ialt

92,8 mia. kr.

På den anden side skal vi nu i stedet udbetale BasisYdelser, og samtidig indfører vi et nyt skattesystem. Den del af regnestykket ser således ud:

Vi skal nu betale BasisYdelser i stedet for de tidligere sociale ydelser

379,2 mia. kr.

Og vi indfører et nyt indkomst skattesystem i stedet for det gamle

262,7 mia. kr.

Så den del af øvelsen giver et yderligere underskud på

116,5 mia. kr.

Så – summa sumarum – omlægningen kommer til at koste et tab i de offentlige regnskab på ca. 209,3 mia. kr. som skyldes, at vi skal betale mere til landets borgere i BasisYdelser, end vi tidligere betalte i sociale ydelser, og at vi indfører et nyt skattesystem som samtidig giver mindre skatteindtægter.

Hvordan finansierer vi resten?

Beskæftigelsesbidraget, som betales af alle som er i lønnet beskæftigelse, vil indbringe ca. 239,8 mia.kr. til ‘fælles-fonden’, som på sin side overtager udgifter til uddannelse, forskning, transport-infrastruktur og og indsatsen for at så mange som muligt aktivt tager del i at fremskaffe vores fælles udkomme. Det omfattede i 2012 udgifterne til:

Transportministeriet

17,6 mia. kr.

Beskæftigelsesministeriet

56,8 mia. kr.

Undervisningsministeriet

29,2 mia. kr.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

46,3 mia. kr.

Alene herved kan de offentlige udgifter reduceres med omkring 150 mia. kr.

Så det samlede resultat viser, at en omlægning økonomisk set er mulig!

 

Og hvad får vi så ud af det?

Administration af både Skat og BasisYdelsen er langt mere gennemskuelig, enkel og dermed også  billigere.

Enhver borger er sikret en grundlæggende indkomst som er til at leve af. Dermed sættes enhver fri til at beskæftige sig med det han/hun gerne vil, uanset lønindkomst.

Indfasningen på arbejdsmarkedet med lønnet arbejde sker ‘glidende’ så også flex- og deltidsbeskæftigelse kan betale sig, og iværksætteri og frivilligt (ubetalt) arbejde understøttes. Familielivet kan langt nemmere indrettes efter familiens behov, når der er børn, små eller store, og når kræfterne ikke længere rækker til en fuldt normal arbejdsdag.

Indkomstbeskatningen bliver mere enkel, gennemskuelig og retfærdig – ‘brede skuldre løfter mest’.

Skattefradrag forsvinder: Befordringsfradraget afløses af at arbejdsgiveren betaler for transporten, Rentefradraget forsvinder; ingen særlig favorisering af ejerbolig og anden gældsætning.

Ejerværdi beskatningen afløses af en generel ejendoms avance beskatning.

De store spørgsmål?

Hvad sker der når alle de velbetalte kloge hoveder rejser til udlandet?

Vil muligheden for BasisYdelse betyde at motivationen for at tage et arbejde forsvinder?

De højtlønnede (og måske alle) arbejder mindre og tjener mindre; hvad gør vi så med et mindre skattegrundlag?

Hvordan – skal vi komme dertil?

De nuværende fradrag aftrappes over en årrække – f.eks. over 20 år.

En ny ejendoms avance beskatning indfases.

Skal boligydelse fortsætte uændret?

Hvad skal der ske med sociale ydelser – ud over BasisYdelsen?

Hvad gør vi med virksomhedsbeskatningen?

Skal vi (gen)indføre formuebeskatningen?

Skal gave- og arveafgifter justeres?

Skal der ske noget med MOMS’en?

Hvad med Registrerings-afgifter og brændstofafgifter?

… og ???????????????????????????????

Modellen som regneark – downloades her