Stigende tilslutning til UBI i USA

I USA har man i de seneste år på mange planer kunnet observere en stærk stigende tilslutning til ideen om en ubetinget basisindkomst (UBI). 

 Man har kunnet se det i opinionsundersøgelser, der har målt tilslutningen gennem flere år. I 2011 var der kun 12% af de adspurgte, der tilsluttede sig ideen (Rasmussen Reports 2011-8-30). I 2021 var det steget betydelig, idet der nu var 32 % der var stærke tilhængere af ideen, mens 23% delvis støttede ideen, 27% var stærke modstandere, og 12% delvis modstandere. (Echelon Insigths (2019-6-25)

Tilslutningen var stærkere blandt Demokraterne set i forhold til Republikanerne.

Hvad forklarer dette skift i holdningen til en UBI? Peter T. Knight, der er redaktør af BIEN News mener, at der er 5 faktorer bag udviklingen:

(https://basicincome.org/wp-content/uploads/2022/11/Knight-BIEN-2022.pdf)

For det første har udbredelsen af automatiseringen, robotiseringen og udviklingen af den kunstige intelligens haft en betydning. Denne udvikling har ført til, at flere amerikanere mener, at man bliver nødt til at indføre en form for ubetinget basisindkomst.

For det andet betød den amerikanske demokratiske præsidentkandidat, Andrew Yangs forslag om en månedlig 1000 $, ”Freedom Dividend” under det demokratiske partis primærvalg i 2020, at ideen om en ubetinget basisindkomst (UBI) fik øget opmærksomhed. Yangs deltagelse i 6 nationale Tv-debatter betød at ideen blev kendt i hele USA. Senere blev kampagnen fuldt op, da Yang i 2021 førte kampagne for at blive borgmester i New York.

For det tredje fik de direkte tilskud (”direct cash transfers”) som den amerikanske regering gav under COVID-19 pandemien i form af personlige og forøgede børnetilskud betydning. Under pandemien sendte den amerikanske administration i løbet af et år 1 trillion dollars ud – direkte fordelt til hver amerikaners bankkonto, hvilket vil sige, at omkring 85% af amerikanerne fik et direkte tilskud uden nogen betingelser.

De månedlige ydelser betød, at befolkningens økonomiske vanskeligheder blev betydelig reduceret, og der var ingen tegn på at betalingerne reducerede beskæftigelsen, hvorimod de havde betydning for ligheden mellem racerne.

For det fjerde har undersøgelser vist, at den amerikanske befolkning har fået en betydelig mere positiv holdning til en ubetinget basisindkomst (UBI) som følge af pandemien.

For det femte  har udbredelsen af lokale pilotprojekter med en garanteret indkomst haft stor betydning for udbredelsen af ideen om  UBI. Det startede med et eksperiment i 2019 i den californiske by Stockton, hvor kun 125 mennesker fik 500 dollars ubetinget om måneden. 

I sept. 2022 havde 88 borgmestre fra store og små byer i 29 stater, hvoraf 48 havde igangsat pilotprojekter, tilsluttet sig bevægelsen ”Guaranteed Income Now”. Projekterne er finansieret af byerne, NGO’erne og filantropister. Projekterne er rettet mod sårbare grupper, dem der ikke har en bankkonto, dem med lav indkomst – bl.a. ”Black Mothers” – og hjemløse. De tester ikke en UBI, men hjælper til med at forøge støtten til en UBI.

Betydningsfuld for den stigende støtte til UBI-ideen har også været, at USA gennem flere år har haft en stærk basisindkomstbevægelse (https://usbig.net/about-big/), og at der på University of Pennsylvania er etableret et center for Guaranteed Income Research. (https://www.penncgir.org/about)  og et Basic Income Lab på Stanford University (https://basicincome.stanford.edu)

Konkluderende kan man sige, at den stigende tilslutning til basisindkomstideen har været betinget af den økonomisk-politiske udvikling (automatiseringen og Covid-19 pandemien), en hurtig spredning af lokale forsøg med en garanteret minimumsindkomst, en stigende videnskabelig støtte samt støtte fra en enkelt fremtrædende national politiker (Andrew Yang).

Erik Christensen