Uddel grundskylden som borgerløn

Af Glenn Fischer.

Hvis du læser dette er vi (formentlig) enige om at borgerløn (eller UBI – Ubetinget BasisIndkomst) er en god idé, som burde være indført forlængst. Eller i hvert fald er du nysgerrig over for tanken. Efter min mening er det ikke bare en god idé, men en nødvendighed for at få løst et af de to *) største problemer vi står overfor, nemlig den stigende ulighed **)

Men hvordan? Tilhængere af UBI bliver altid mødt af 3  spørgsmål fra tvivlerne; ofte er de endog selv i tvivl om hvad de skal mene om dem og fortaber sig i endeløse diskussioner om det. Indvendingerne er:

1. Hvor skal pengene komme fra?
2. Hvor stor skal en UBI være?
3. Skal man virkelig have penge for ingenting?   

Hvor skal pengene komme fra?

Hvis alle, der tager af (eller på anden måde beslaglægger) de naturgivne ressourcer, blev pålagt at betale markedsværdien af det, ville vi have en betragtelig indtægtskilde. Den nok  betydeligste naturgivne ressource er jord. Den betaler vi allerede i et vist omfang for at beslaglægge, for i Danmark har man siden 1920 opkrævet grundskyld. Formålet var – og er – at kanalisere stigningerne i jordens værdi tilbage til samfundet fremfor at lade dem falde i hænderne på dem der ejer jorden. Det er en glimrende idé, som mange anerkendte økonomer og tænkere gennem tiden har støttet og som flere af dem mener bør udvikles yderligere. Men der er 3 problemer:

1. Grundskylden betragtes som en skat og falder derfor i samme kasse som samfundets øvrige skatteindtægter (her kommunekassen). Men er det nu den rigtige måde at ‘kanalisere … tilbage til samfundet’ på?

2. ‘værdi’ ! Hvem (eller hvad) bestemmer hvor meget samfundet kan kræve tilbage?

3. ‘dem der ejer jorden’. Kan man overhovedet eje jord … og for den sags skyld andre naturgivne ressourcer (som f.eks. vand, luft, fisk, olie …. elefanter …)?

Hvis vi forestiller os et landskab for meget længe siden: Der er skov og strand, en eng, en å og en sø, fugle og vildt …. og eet menneske. Ligesom alle andre levende væsner vil hun/han helt grundlæggende forsøge at undgå at dø. Så hun/han finder derfor det bedste sted at opretholde livet og slår sig ned der.    

Men hvad hvis der er to mennesker….. eller mange flere? Hvem skal have det bedste sted og hvem må nøjes med det næstbedste? – – –  

Konklusionen må nødvendigvis være, at vi alle har lige megen ret til det hele.

Hvem får så det bedste sted? For én bliver det jo. Det må blive den der er villig til at give mest tilbage. Dvs. dele (værdien af) dét, der gør det bedste sted bedst, med alle andre.

Lad os skrue tiden frem til nu og her.

Alle har ret til livet. Det er en menneskeret. Men ingen kan opretholde livet nu om stunder ved at slå sig ned et sted ved en skov og en sø. Alt er beslaglagt og selv et glas vand koster penge.

Heldigvis har vi – for nogle få sætninger siden – slået fast, at vi alle har lige ret til det hele. Så alle og enhver får naturligvis sin 1/5,7 milliontedel af værdien af landets natur-ressourcer – som borgerløn. Ikke som en almisse og ikke på betingelse af noget, men som en erstatning for at give afkald på retten til ‘det bedste sted’. For at kunne opretholde livet.

Merværdien af ‘det bedste sted’ (et hvilket som helst sted på et givent tidspunkt) skal med andre ord inddrages og uddeles til alle = borgerløn. Borgerløn skal ikke finansieres af indkomstskatter, men af afgifter på beslaglæggelse af jord (grundskyld) ….. og desuden alle øvrige naturgivne ressourcer (f.eks. i form af CO2 afgift).

Hvis vi tænker borgerløn på den måde, så er vi helt ude over at skulle diskutere om den er tilstrækkelig (til at leve for) eller ej, for vi kan selv skrue på de parametre der bestemmer jordens værdi – og har hermed svaret på spørgmål 2 i indledningen. Og vi er også fri for at argumentere for, om man skal ‘yde før man kan nyde’, for borgerløn er en erstatning man har (ubetinget) ret til og ikke en overførselsindkomst – hvilket svarer på spørgsmål 3..

Er det ikke rigtigt?

Jeg efterlyser hermed folk som er interesseret i at drøfte ovenstående med mig og hinanden, med det formål at skabe en model, der kan beskrive de afledte effekter af at uddele  grundskylden som borgerløn – som udgangspunkt i en fiktiv eller om muligt i en  villig forsøgskommune.

Hvem vil være med?

Skriv til Glenn på glenn.fischer@mail.dk eller giv mig et kald på 2992 5987

*) Det næststørste problem er nemlig klima-/miljøproblematikken.

**) Er det rimeligt at Kina eller Amazon er i stand til at købe f.eks. et land i Afrika?