Vor Fælles Arv

Af Søren Chr. Lund.

Vores fælles arv som danskere består af et foranderligt vejrlig, et forunderligt kongehus og et glimtvis uovervindeligt fodboldlandshold.

Men vi har også arvet en enestående materiel velstand.
I forhold til resten af verden.
Og i forhold til vore tidligste slægter, som måtte slide sig til det daglige brød, og alligevel magtede at rydde markerne for sten, skabe veje for folk og fæ, og siden at opføre møller, mejerier og slagtehuse samt udvikle handel, håndværk og industri.

Vi er så at sige født rige.
Som nation.
Men også som enkeltpersoner, hvis vi som nation forstår at dele vores fælles arv uden persons anseelse.

Men hvori består da vores fælles arv?

I de første tider måtte vi være i sving fra daggry til solnedgang for at bjærge føden til os selv og vores familie.
Udtrykket “hver dag har nok i sin plage” tyder på, at det for mange af vore forfædre har været en udfordring blot at mætte sig og sine af samme dags udkomme.
I dag kan vi bjærge føden en hel uge ved en enkelt dags arbejde.

Spejdere og direktører har prøvet vildmarksture m/ tre tændstikker og lært, at det kræver sin mand at overleve uden dankort og nærliggende supermarked.

Et sådan oplevelse viser dig, hvad du er værd “på bar mark”.
Og det er nærliggende, at den del af dit udkomme, som ligger herudover, ikke skyldes din egen, men dine forfædres fortjeneste.

Altså vores fælles arv.

Vi modtager alle dagligt vores lod i afkastet fra denne uvurderlige fælleskapital.
Enten i form af løn, som ligger himmelvidt over, hvad vi hver i sær ville være værd “på bar mark”.
Eller i form af direkte afkast fra vores fælles arv.

Problemet er, at mange af de arbejdende – på grund af manglende indsigt selvretfærdigt tror, at de alene selv er mestre for deres udkomme og deraf ædelt betaler for, at de arbejdsløse kan holdes i live.
Men måske allermest, at mange arbejdsløse – på grund af samme manglende indsigt – føler, at de modtager noget, de egentlig ikke har fortjent.

Hvor sandheden er, at vi i kraft af vore geniale og arbejdsomme forfædre alle er født rige og derfor ikke behøver at arbejde mere, end vi har brug for og lyst til.

Ynkværdigt, at vi ikke har fantasi til at udnytte denne helt fantastiske position, så vores rigdom kommer til udtryk i et godt liv for alle, som er født i dette vidunderlige land.

Og begrædeligt, at vi derfor ikke evner at lade vores materielle og kulturelle rigdom flyde videre til verden omkring os.

print