2023 – Generalforsamling

Referat af generalforsamlingen i BIEN Danmark lørdag d. 25. marts 2023 kl. 11-14 på Jernbanemuseet i Odense og  på Zoom.

Formanden Helle Wisbech bød velkommen. Derefter var der en kort præsentationsrunde af de fremmødte.

Helle opfordrede medlemmerne til at melde sig, hvis de ønskede at stille op til bestyrelsen. Der er to afgående medlemmer af bestyrelsen.

Pga. at kassereren var forsinket blev rækkefølgen i dagsordenen ændret, så regnskabet blev fremlagt som sidste punkt inden eventuelt.

 
1. Valg af dirigent og referent

Johannes Lund blev valgt til dirigent og Dorte Kolding til referent.

Johannes takkede for valget og konstaterede, at Indkaldelsen var sendt ud d. 27. februar 2023, og  dermed var generalforsamlingen rettidigt indkaldt.

 

2. Formandens beretning, som forelægges til godkendelse

Helle Wisbech fremlagde beretningen for året 2022.

Beretningen godkendtes enstemmigt.

Beretningen er efter generalforsamlingen lagt ud på BIEN Danmarks’s hjemmeside og kan læses her.

3. Indkomne forslag

Der var ingen indkomne forslag

 

4. Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsens forslag om at fastholde kontingentet på 200 kr. for alm. medlemmer og 100 kr. for studerende, pensionister og andre med lav indkomst blev vedtaget.

Der var debat om, hvorvidt kontingentet burde stige i henhold til inflationen, men det var der ikke tilstrækkelig tilslutning til.

 

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Ifølge vedtægterne skal de valgte modtage minimum 25% af stemmerne blandt de tilstedeværende ved generalforsamlingen.

Genopstillede:

Erik Christensen
Finn Gemynthe
Michael Husen
Dorte Kolding
Karsten Lieberkind
Martin Bruun Michaelsen
Helle Wisbech
Mads Damgaard Mortensen

Nye kandidater:

Ulla Munksgaard
Morten Isaksen

Alle opstillede blev valgt

Velkommen til Ulla og Torben. Dejligt, at I vil være med i arbejdet.

 

6. Valg af revisor

Søren Lund blev genvalgt som revisor

 

7. Aflæggelse af revideret regnskab til godkendelse

Regnskabet blev uddelt på papir og gennemgået af kassereren og kan ses herunder:

 

Regnskabet blev godkendt enstemmigt.

8. Eventuelt

Under eventuelt orienterede Michael Mærsk-Møller Hansson om Ghanaprojektet og fortalte, at det i første omgang ikke har fået økonomisk støtte fra CISU men at det vil blive taget op igen til august. 

Søren Lund foreslår at BIEN Danmark står for et landsdækkende fællessangsarrangement på “Basic Income Day”, 1. maj, og at der til det bliver nedsat en arbejdsgruppe. 

Pluk fra debatten:

Der udspandt sig en debat om, hvor på den politiske skala UBI befinder sig.

I følge Phillip Van der Parijs er UBI den kapitilistiske vej til kommunismen. Man kan også sige det med sloganet, at UBI hverken er til højre eller til venstre, men fremad.

Ulla Munksgaard slog til lyd for at lave forsøg med kontanthjælp uden modkrav på Lolland.

Erling F foreslog, at man taler kontanthjælpsgruppen og andre fattige op i klimadebatten som rollemodeller for hvor lille et CO2-aftryk man kan nøjes med at sætte og alligevel leve.

Del artiklen