Jens Wamsler (1947-2019)

Jens Wamsler døde den 22. februar 2019 af komplikationerne efter en tragisk faldulykke i december 2018.

Jeg lærte Jens at kende i 1994 i forbindelse med udarbejdelsen af et særnummer af tidsskriftet SALT nr. 2. 1994 om Borgerløn, som jeg sad i redaktionen af – se her.

Senere kom Jens med i SALT’s redaktionspanel, hvor vi mødtes i de kommende år og, hvor vi var med til at holde borgerlønsdebatten levende.

Jens var cand.polit. og i 1994 fuldmægtig i Socialministeriet og medlem af partiet De Grønne. I præsentationen af De Grønnes borgerlønspolitik: ”Borgerløn eller kaos?” i SALT stillede Jens det nuværende princip, erstatningsprincippet op overfor et nyt borgerlønsprincip. Erstatningsprincippet bygger på, at man selv skaffer sig en indkomst som eksistensgrundlag (selvforsørgelse), hovedsagelig igennem lønarbejde. Det forudsætter, at der er nok af lønarbejde og naturressourcer. Er man ikke i stand til at forsørge sig selv, kan man opnå en erstatningsydelse (en overførselsindkomst) fra det offentlige. Borgerlønsprincippet bygger derimod på, at samfundet giver sine medlemmer en ubetinget ret til ressourcer for at eksistere. I industrisamfundet, hvor der var rigelig med uudnyttede naturressourcer, var erstatningsprincippet muligvis en hensigtsmæssig fordelingsfilosofi. Men det gælder ikke i dag med stigende økologiske problemer.

Foranlediget af debatten i Det Radikale Venstre i 1993, hvor et flertal på det radikale landmøde gik ind for borgerløn, bad økonomiminister Marianne Jelved Det Økonomiske Sekretariat (DØS) om i Økonomisk Oversigt december 1993 at vurdere effekten af indførelse af en borgerløn. Den viste at en borgerløn ville blive urealistisk dyr. Se her.

Her viste Jens sin faglige dygtighed. På sin afdæmpede og pædagogiske måde pillede han DØS’ argumentation fra hinanden: ”DØS’ indfaldsvinkel er for snæver”. Som han sagde: ”Hvis man som DØS blot prøver at smække borgerløn oven i et system af skatter og sociale ydelser, som er opbygget på et helt andet grundlag, vil man uvægerlig ende med et resultat, der ikke rigtig hænger sammen.” Overfor DØS’ tilgang, viste Jens, hvorledes man på daværende tidspunkt (1992) kunne finansiere en borgerløn over indkomstskatten med en skatteprocent på 70.

 I 2016 kom Jens med i BIEN Danmarks bestyrelse, hvor han med sine forskellige økonomiske modeller for indførelse af en borgerløn nærmest blev foreningens økonomiske ekspert, selvom vi som forening aldrig gik ud med anbefaling af én bestemt model men på vores hjemmeside præsenterede forskellige modeller.

Jens engagerede sig både internationalt og nationalt i BIEN Danmarks arbejde. Han deltog således både i BIEN’s internationale konferencer i Lissabon i 2017 og i Tampere i 2018, hvor han fremlagde sit bud på, hvorledes man økonomisk kunne finansiere en borgerløn i Danmark. Herhjemme stillede han op til flere debatmøder, hvor han med sin stilfærdige vedholdende facon argumenterede for det realistiske i allerede i dag at påbegynde en indførelse af borgerløn. I den forbindelse kom han til at spille en afgørende rolle i Alternativets arbejdsgruppe for en borgerløn.

Jens var en af Borgerlønsbevægelsen BIEN Danmarks pionerer og trofaste støtter.

Æret være hans minde.

Erik Christensen, Medlem af bestyrelsen i Borgerlønsbevægelsen, BIEN Danmark