Borgerløn og den grønne omstilling

Lucena, Julio, David Casassas & Simon Birnbaum: “Universal Basic Income Within a Just Eco-Social Transition: Institutional Pluralism for Emancipatory Imaginaries and Social Practices”, Sociology Compass, 2026; 20:e70215 

Erik Christensen, medlem af BIEN Danmarks bestyrelse, har bedt ChatGPT lave et resume af denne artikel. ChatGPT’s resume .her i form af en  “Grundig dansk sammenfatning af artiklen”:

 

Hovedbudskab

Artiklens hovedtese er, at ubetinget basisindkomst (UBI) kan blive et centralt redskab i en retfærdig økologisk og social omstilling, men kun hvis den indgår i en bredere institutionel og kulturel omstilling. UBI er ikke i sig selv en løsning på klima- og biodiversitetskrisen, men kan skabe de sociale og demokratiske betingelser, der gør en bæredygtig samfundsudvikling mulig.

Forfatterne afviser både forestillingen om, at UBI alene kan løse problemerne, og idéen om, at UBI bør erstattes af andre forslag som Universal Basic Services (UBS) eller en Ecological Participation Income (EPI). De argumenterer i stedet for en kombination, hvor UBI udgør grundstenen.

 

1. Udgangspunktet: en dobbelt krise

Artiklen tager udgangspunkt i to sammenvævede kriser.

Den første er den økologiske krise. Menneskeheden har overskredet seks af de ni planetære grænser, og klimaforandringer, tab af biodiversitet og ressourceudtømning gør en gennemgribende samfundsomstilling nødvendig.

Den anden er den sociale krise. Siden 1980’erne er arbejdsmarkedet blevet mere usikkert, uligheden er vokset, og velfærdsstaterne er kommet under pres. Samtidig oplever mange mennesker, at arbejdet fylder stadig mere uden nødvendigvis at give mening eller økonomisk tryghed.

Derfor må den grønne omstilling ikke kun handle om teknologi, men også om nye sociale institutioner.

 

2. Hvad kan UBI bidrage med?

Forfatterne fremhæver især fire virkninger.

a) Frigørelse fra lønarbejdets tvang

UBI bryder den tætte kobling mellem overlevelse og lønarbejde.

Hvis alle er sikret en ubetinget indkomst, bliver det lettere at:

  • sige nej til dårlige jobs
  • reducere arbejdstiden
  • skifte branche
  • starte egne projekter
  • engagere sig i frivilligt arbejde
  • udføre omsorgsarbejde.

Dermed øges menneskers frihed.

b) Øget “social magt”

Med inspiration fra Erik Olin Wright og David Casassas beskrives UBI som en styrkelse af menneskers sociale magt.

Det betyder større mulighed for at:

  • sige fra overfor dårlige arbejdsvilkår
  • forlade undertrykkende relationer
  • deltage aktivt i civilsamfundet
  • skabe nye kollektive initiativer.

UBI handler derfor ikke blot om indkomst, men om demokrati.

c) Afkobling fra produktivismen

Artiklen bygger på den post-produktivistiske tanke, at samfundets succes ikke længere bør måles ved økonomisk vækst.

UBI gør det lettere at vælge:

  • mere fritid
  • mindre forbrug
  • mere fællesskab
  • lokal produktion
  • omsorg
  • kultur
  • frivilligt arbejde.

Hermed kan UBI understøtte en afvækst- eller postvækststrategi.

d) Nye sociale forestillinger

Et vigtigt sociologisk argument er, at UBI kan skabe nye sociale imaginarier.

Hvis mennesker ikke længere er tvunget til hele tiden at sælge deres arbejdskraft, kan de begynde at forestille sig andre måder at leve på.

Det gælder blandt andet:

  • fællesøkonomi
  • kooperativer
  • deleøkonomi
  • lokale fællesskaber
  • selvforvaltning.

 

3. Men UBI er ikke automatisk grøn

Dette er et af artiklens vigtigste bidrag.

Forfatterne understreger flere gange:

UBI er ikke i sig selv en grøn politik.

Pengene kan lige så vel bruges på:

  • flere flyrejser
  • større bolig
  • højere materielt forbrug
  • mere CO₂-udledning.

Derfor afhænger effekten af de øvrige samfundsinstitutioner.

4. Universal Basic Services (UBS)

Forfatterne diskuterer herefter UBS.

UBS betyder universel adgang til:

  • sundhed
  • uddannelse
  • transport
  • energi
  • bolig
  • information.

Disse ydelser stilles gratis til rådighed.

Hvorfor er UBS vigtig?

UBS kan mindske ressourceforbruget, fordi mange goder produceres kollektivt fremfor individuelt.

Eksempelvis er:

  • kollektiv transport
  • offentlige sundhedssystemer
  • fælles energiforsyning

ofte mere bæredygtige end private løsninger.

Er UBS et alternativ til UBI?

Nej.

Det er faktisk artiklens centrale argument.

UBI og UBS bør kombineres.

UBS sikrer de kollektive goder.

UBI sikrer frihed og autonomi.

De to ordninger understøtter hinanden.

 

 

5. Fire argumenter for at kombinere UBI og UBS

Forfatterne fremhæver fire hovedargumenter.

1. UBI fremmer også samarbejde

UBI fører ikke nødvendigvis til individualisme.

Tværtimod kan mennesker lægge deres basisindkomster sammen og etablere:

  • kooperativer
  • fælles projekter
  • sociale virksomheder.

2. Individuelle ydelser fremmer fællesskab

Da UBI udbetales individuelt, bliver det lettere at bo sammen og dele ressourcer uden at miste økonomiske rettigheder.

 

3. UBI styrker lokalsamfund

Fordi pengenes værdi er størst i områder med lave leveomkostninger, kan UBI understøtte udviklingen i landdistrikter og mindre byer.

4. UBI giver tid

UBS reducerer udgifter.

UBI frigør tid.

Tid er en afgørende ressource i en bæredygtig økonomi.

 

6. Kritik af Ecological Participation Income (EPI)

Den anden konkurrent er EPI.

Her får man kun ydelsen, hvis man udfører samfundsnyttigt arbejde.

Det kan være:

  • naturpleje
  • frivilligt arbejde
  • omsorg
  • lokalt miljøarbejde.

Forfatternes kritik

De peger på flere problemer.

Hvem bestemmer?

Hvad tæller som nyttigt arbejde?

Skal:

  • pasning af børnebørn?
  • nabohjælp?
  • politisk aktivisme?
  • kunst?

godkendes?

Der findes ingen objektiv grænse.

Mere bureaukrati

Systemet kræver kontrol.

Nogen skal:

  • godkende aktiviteter
  • føre tilsyn
  • sanktionere.

Det øger administrationen.

Risiko for paternalisme

Borgerne bliver igen afhængige af myndighedernes vurderinger.

Dermed svækkes den frihed, som UBI netop skulle skabe.

Fare for workfare

Hvis kravene bliver stramme, ligner EPI blot endnu en aktiveringsordning.

 

7. Institutionel pluralisme

Forfatterne ønsker ikke én enkelt reform.

De argumenterer for en bred reformpakke.

Denne kan bestå af:

  • UBI
  • UBS
  • kortere arbejdstid
  • maksimumindkomst
  • formueskatter
  • borgerfonde (social wealth funds)
  • kooperativer
  • fælles ejerskab
  • miljøafgifter
  • uddannelse
  • lokale demokratiske institutioner.

UBI er grundstenen.

Ikke hele huset.

 

8. Finansiering

Artiklen går ikke detaljeret ind i finansieringen, men peger på:

  • mere progressive indkomstskatter
  • formueskatter
  • arveafgifter
  • minimumsbeskatning af de rigeste
  • bekæmpelse af skattely
  • sociale investeringsfonde
  • sociale udbytter.

Der henvises blandt andet til:

  • Ingrid Robeyns
  • Lucas Chancel
  • Thomas Piketty
  • James Meade.

 

9. UBI som kulturel forandring

Dette er måske artiklens mest originale bidrag.

UBI forstås ikke kun som økonomisk politik.

Den ses også som en kulturel katalysator.

Hvis mennesker får:

  • økonomisk sikkerhed
  • mere fritid
  • større autonomi

kan nye værdier vokse frem.

Eksempelvis:

  • omsorg
  • fællesskab
  • nøjsomhed
  • lokal produktion
  • demokrati
  • økologisk ansvar.

 

10. Konklusion

Forfatterne konkluderer:

  • UBI bør være fundamentet i en retfærdig øko-social omstilling.
  • UBI skal kombineres med universelle offentlige tjenester (UBS).
  • En betinget økologisk deltagelsesindkomst (EPI) indebærer betydelige problemer med kontrol, bureaukrati og paternalisme.
  • UBI skal ledsages af grøn skattepolitik, offentlige investeringer og demokratiske institutioner.
  • Den vigtigste virkning af UBI er ikke alene økonomisk, men også demokratisk og kulturel: den kan skabe nye forestillinger om arbejde, frihed og det gode liv inden for planetens grænser.

 

Del artiklen