2016 – Årsmøde

Referat fra debatten på årsmødet i BIEN Danmark, 5. marts 2016 på RUC.

Godt fyrre mennesker var mødt op for at debattere væsentlige spørgsmål om UBI og foreningen BIEN Danmarks fremtidige arbejde. Der var tre grupper af spørgsmål. Nedenstående er en sammenskrivning af svarene fra grupperne. Da der ikke var lagt op til, at man i grupperne skulle blive enige, er der en naturlig spredning i svarene.
I bestyrelsen vil vi nu med udgangspunkt i svarene debattere videre og forsøge at få fastlagt fælles holdninger for de af spørgsmålene, hvor det er muligt at nå frem til enighed. Alle medlemmer og interesserede er fortsat velkomne til at komme med indlæg i den aldrig afsluttede debat om indførelse af UBI i Danmark på vores hjemmeside, på Facebooksiderne eller andre medier.

Her er konklusionen fra mødet under disse tre hovedoverskrifter:

A. Hvordan skal UBI se ud?
B. Hvordan finansierer vi UBI?
C. Hvordan skal BIEN arbejde for at fremme UBI-agendaen?

A. Hvordan skal UBI se ud?

Basisbehovene blev defineret som:
Mad
Hjem
Transport
Social og økonomisk tryghed
Foreningsliv/kultur/fællesskab
Tøj/hygiejne/pleje
Ferie
Forsikring
Internet
Vand og el
Telefon

Hvor stor skal en UBI være?
Lav 6000 kr./md., middel 10.000/md., høj > 18.000/md.?

Her er svarene meget forskellige. Fra 6000 kr. til over 10.000  og op til 23.000 om måneden (før skat). Fattigdomsgrænsen nævnes som en mulighed. En gruppe foreslår et dynamisk beløb.
Størrelsen af UBI skal motivere til at arbejde.
UBI skal være stor nok til at man kan få et banklån.

Hvordan med aldersvariation? Skal alle have det samme? Skal børn have UBI? Hvis ja, hvor meget? Unge? Pensionister? Evt. aldersgrænser?

Her er der også forskellige synspunkter. Alle går ind for en aldergrænse fra 18 år. Børn skal have mindre. Nogle mener, at børn ikke skal have UBI, men at børnechecken bibeholdes. Andre mener, at UBI til børn skal være varieret ift. omkostninger. Nogle mener, at unge og pensionister skal have mindre, mens andre argumenterer for, at alle over 18 skal have det samme.

Hvad med mennesker med særlige behov?

Alle nævner, at der stadig skal være betingede ydelser for mennesker med særlige behov (handicappede), men at man skal adskille ansvarsområderne i social og sundhed. Sundhedssystemet skal vurdere/sørge for sundhedsydelse til handicappede. Sundhedsydelsen er en ydelse oven I UBI. Det skal ske ud fra objektive/faglig vurdering af menneskers behov.

Hvordan forholder vi os til ”tilflyttere” (asylansøgere, flygtninge, immigranter)?

Der skelnes mellem flygtninge og immigranter.
Når flygtninge har fået permanent opholdstilladelse, får de UBI.
Immigranter afregnes efter brøkpension (EU-regler).

Kan man tage UBI med til udlandet og i hvor lang tid? Under hvilke omstændigheder?

”Udflyttere” skal have særlige tilladelser i bestemte tidsrum.
B. Finansiering

Hvilke ydelser skal UBI erstatte?
Samtlige overførselsindkomster fra vugge til grav?
Boligstøtte, pensionisttillæg, kunstnerstøtte, fripladser i daginstitutioner, barsel, etc.?

Her svarer grupperne entydigt alle eller så mange som muligt.

Altså alt hvad der findes i dag fra vugge til grav. Men det forudsætter, at UBI’en er høj nok.

Bortfald af skattefradrag vil være med til at finansiere UBI. Er der fradrag, som det vil være hensigtsmæssigt at fastholde?

En gruppe mener, at alle fradrag skal væk.
En anden sætter spørgsmålstegn ved bund- rente- og håndværkerfradrag og virksomhedernes afskrivningsfradrag.

Hvilke skatter og afgifter er hensigtsmæssige til finansiering af UBI?

Grupperne foreslår: moms, forbrugsskat, jordværdiskat, finansskat, energiskat, miljøskat, tobinskat, skat på ejendom eller formue, skat på salg af ejendom.

Hvad er vores holdning til lønnedgang svarende til UBI’s størrelse?

Det er OK. Man bevarer jo sin løn og kan derudover veksle penge til fritid.

Det vil betyde lønnedgang for udenlandske arbejdere og dermed mindre søgning til Danmark.

Hvis ikke der sker “lønnedgang”, men UBI kommer oven i lønnen, vil det føre til mere tankeløst forbrug og inflationen vil øges.

Nogle mener, at fagforeningerne mister medlemmer og magt.

Hvilke afledte positive/negative effekter på længere sigt kan vi forestille os ved indførelse af UBI?

Der vil være mindre tvang på arbejdsmarkedet. Der vil også opstå flere uddannelser og antallet af arbejdspladser vil øges.

Friheden for individet vil øges.

Flere vil kun arbejde af lyst, og “laver man det, man har lyst til, har man altid penge nok”.

Der vil opstå mere stabilitet og ro I familierne.

Én af grupperne mener, at der ingen negative følger vil blive.
C. Hvordan skal BIEN arbejde for at fremme UBI-agendaen?

Skal BIEN gå ind for at arbejde for en større social og økonomisk bæredygtig dagsorden, hvor UBI hænger sammen med andre samfundsreformer såsom Gode Penges reformdagsorden? Syntesetanken? Samfundstankens UBInow?

UBI er neutral og skal stå som sådan.

BIEN skal besvare HVAD er UBI? og HVORFOR UBI?

Politiske partier/tænketanke skal besvare: HVORDAN UBI?

Betyder det, at man skal fjerne det partipolitiske fra BIEN?/UBI?

Er common sense-modellen socialistisk?

Hvordan ser I fagforeningernes og a-kassernes rolle og opgaver i et UBI-samfund?

UBI er uafhængig af fagbevægelsen

Fagforeninger er lige så vigtige som nu (løn- og arbejdsforhold)

A-kasser kan blive til kollektive forsikringsselskaber

BIEN Danmark skal skabe alliance med fagbevægelsen

Hvilke andre politiske idéer og tiltag kan gradvist fremme indførelsen af UBI?

– UBI I Danmark kan fremmes via Alternativet

– Det er vigtigt at fremføre og nuancere idéerne om prekariatet

Er pilotprojekter vejen frem? Og i så fald – forslag til hvordan?

– Pilotprojekter? JA

– Projekterne skal arbejde ud fra klare definitioner

– Pilotprojekter skal vare mindst 5 år. Dernæst folkeafstemning.

Dorte Kolding